|

Østjysk Taekwondo koryfæ optaget i Hall of Fame i New York

Grandmaster og pioner inden for taekwondo Momme Knutzen, 8. Dan, er blevet optaget i Hall of Fame i New York.

Ifølge det officielle brev fra Taekwondo Hall of Fame er anerkendelsen den højeste ære man kan opnå inden for taekwondo. Han æres i kategorien ”Lifetime Achievement” for hans mangeårige, fremragende indsats og præstation inden for taekwondo. Den officielle optagelse foregik fredag d. 22. september under en ceremoni i New York.

I anledning af Mommes indsættes i Hall of Fame, afholdes der reception lørdag d. 30. september kl. 14-17 i Favrskov Taekwondo Klub, Thomsensvej 2B, 8370 Hadsten. Her vil der være mulighed for at lave interview med Momme Knutzen.

Momme Knutzen startede med at træne taekwondo i 1973 og har siden viet sit liv til sporten. Momme har været aktiv inden for udbredelsen af taekwondo i Danmark og har gennem sit lange virke været med til at starte over 10 klubber i Danmark og 3 i Tyskland. Blandt klubberne er Risskov Taekwondo Klub og Favrskov Taekwondo Klub. Han er leder af Favrskov Taekwondo Klub, hvor han også er aktiv som træner og næstformand.

Med i bagagen har Momme en lang og imponerende taekwondo karriere, hvor han blandt andet har været dommer ved internationale og nationale stævner, herunder OL i Korea, EM, VM og US-Open. Han har i sin karriere også selv været aktiv og deltaget i mange stævner inden for Poomsae i Danmark og udlandet, hvor der blandt andet blev til flere første pladser. Momme har desuden været med til at arrangere større begivenheder såsom Europa- og Verdensmesterskaberne.

Et af højdepunkterne i sin karriere var, da han sammen med Wandy Nielsen fra Midtdjurs Taekwondo Klub i 2013 blev gradueret til 8. Dan i Korea, hvilket gjorde dem til nogle af de højest graduerede i Danmark. Gradueringen foregik hos Kukkiwon, som er hovedsædet for Taekwondo i hele verden.

Momme Knutzen har vist vejen for mange børn, unge og voksne taekwondoudøvere. Fra 1999-2006 var han aktiv med sortbælte seminarer og gradueringer under stormester Choi Kyoung An, 9. Dan. I 2006 startede han sin egen sortbælte træningskurser og –seminarer, hvor han to gange om året afholder sortbælte gradueringer. Siden 2006 har han personligt gradueret over 400 taekwondoudøvere til sortbælte. Momme har stiftet Taekwondo Life Academy, som står for gradueringer og kurser på tværs af landet og for tyske klubber. Momme har altid vægtet den mentale og fysiske udvikling højt hos den enkelte udøver inden for sporten. Samtidigt har der været stor fokus på fællesskabet og forståelsen for det andet menneske. Momme har siden 2011 været medlem af Kukkiwon Advisor Board.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Favrskov Taekwondo Klub

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Visionsløse udvalgsformænd…

Visionsløse udvalgsformænd…

I de to første udgaver af den nye ”Lokalavisen FAVRSKOV” er de 7 nye udvalgsformænd i Favrskov Byråd blevet interviewet om deres bud på udviklingen af fremtidens Favrskov ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Visionsløse Udvalgsformænd ... læs mere
Åbent hus Hadsten Fri Fagskole

Åbent Hus for alle

Åbent Hus på Hadsten Fri Fagskole Går du også og undrer dig over, hvad der sker bag murene på den gamle husholdningsskole i Hadsten? Så kom forbi Hadsten Fri Fagskole lørdag d. 13. januar, hvor skolen holder åbent hus fra ... læs mere
Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banki

Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banki

For yderligere informationer kontakt Private Banking direktør Henrik Lykke, tlf. 27 27 12 21, email hl@vestjyskbank.dk ... læs mere
Psykologisk entertainment

Psykologisk entertainment

Glemt tid og sted, når Niels Krøjgaard manipulerer med din intelligens og hjerne! ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Afvigende lugt fra blæksprutte tuber ... læs mere
SAt på Spidsen

SAt på Spidsen

Er VELFÆRDEN løbet løbsk? ... læs mere
FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

Bestyrelsen for FrivilligCenter Favrskov har nu ansat en daglig leder af frivilligcentret. Marie-Cecilie Friis Broundal tiltræder 1. februar 2018 og får til at opgave at skabe en god begyndelse for FrivilligCenter Favrskov i samarbejde med bestyrelsen ... læs mere
BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Nordiske romaner ... læs mere
Færdselsuheld med personskade i Hammel

Færdselsuheld med personskade i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud på Hindhøjen i Hinnnerup

Indbrud på Hindhøjen i Hinnnerup

Østjyllamds Politi oplyser ... læs mere
Loading...