|

Opholdsforbud kan blive nødvendigt i Østjylland

Østjyllands Politi oplyser

Østjyllands Politi vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at udstede opholdsforbud, hvis borgerne bliver ved med at stimle sammen på de samme områder. Nu sættes der advarselsskilte op på fire udvalgte steder.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Den seneste uges tid har Østjyllands Politi konstateret, at der er begyndt at være flere mennesker på gader, i skove, parker og ved strandene. Mange samler sig de samme steder, og derfor har Østjyllands Politi nu besluttet at sætte advarselsskilte op på fire udvalgte steder for at gøre opmærksom på, at politiet kan lukke områderne, hvis der er for mange forsamlet – der er tale om:

  • Bellevue Strand, Risskov
  • Den Permanente, Risskov
  • Tangkrogen, Aarhus C
  • Mølleparken, Aarhus C

”Vi ønsker at sende et meget klart signal om, at borgerne er nødt til at tage det her alvorligt. Det kan ikke nytte noget, at der er nogle steder, hvor man sidder side om side og ikke respekterer myndighedernes anbefalinger. Hvis den adfærd fortsætter, så kan det ende med, at vi helt forbyder ophold de pågældende steder,” siger fungerende politidirektør Marian Thomsen.

Østjyllands Politi vil føre tæt tilsyn med de fire steder og vil også løbende vurdere, om der er andre steder i politikredsen, hvor der vil være behov for at sætte advarselsskilte op.

”Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre til, at man generelt tænker sig om, når man gerne vil ud og nyde det gode vejr. Hvis man kan se, at der er mange mennesker, der hvor man havde planlagt at slå sig ned, så find et andet sted,” siger Marian Thomsen.

Fakta om opholdsforbud

Ophold i et område, hvor der er udstedt opholdsforbud, kan herefter medføre bøde for alle, der opholder sig i området uanset antal. Det vil dog stadig være tilladt at passere igennem området, fx løbe tur, lufte hund m.v. Bøden er på 2.500 kroner og kan stige i gentagelsestilfælde.

Forbud mod ophold kan alene udstedes for mindre, afgrænsede områder som fx parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og lufthavne, forretninger, indkøbscentre i åbningstiden, campingpladser.

Forbud kan ikke udstedes for større områder, f.eks. en bydel.

Reglerne om opholdsforbud fremgår af § 10 i “Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restiktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19”.

 

**

 

Pressekontakt

Via Østjyllands Politis pressetelefon på 2269 1087

 

Skilt, der fortæller, at politiet kan udstede opholdsforbud

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 22691087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne

Telefon: 8618 2877

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Vækst af mælkesyrebakterier i COOP Hindbær Light sodavand

Vækst af mælkesyrebakterier i COOP Hindbær Light sodavand

A/S Bryggeriet Vestfyen tilbagekalder COOP Hindbær Light sodavand 0,5 liter, grundet vækst af mælkesyrebakterier. Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 1. juli 2020 ... læs mere
Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Videoen er optaget af AVCfilm.dk i Haldum ... læs mere
Årets Studenter sprang ud fredag

Årets Studenter sprang ud fredag

Festlige dage på Favrskov Gymnasium i Hadsten ... læs mere
Brand på gård

Brand på gård

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld ved Hinnerup

Færdselsuheld ved Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er det HØST - tid

Så er det HØST – tid

Rikke Møller Antvorskov ... læs mere
Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Den fælleskommunale beredskabskommission for Randers, Favrskov og Djursland har valgt at følge et revideret ønske fra Favrskov Kommune og bevare den ellers lukningstruede brandstation i Hinnerup ... læs mere
Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vidner søges til groft overfald i Hadsten

Vidner søges til groft overfald i Hadsten

Om aftenen den 11. juni blev en 20-årig mand overfaldet med slag og spark på Søndergade i Hadsten. Så du episoden, så hører Østjyllands Politi meget gerne fra dig ... læs mere
Gratis sommeraktiviteter 2020 i Favrskov

Gratis sommeraktiviteter 2020 i Favrskov

Her kan du læse mere om sommerferieaktiviteter i Favrskov Kommune i 2020 ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Romaner fra årets rejsemål ... læs mere
Loading...