|

ORDET SKABER, HVAD DET NÆVNER…

Stop de onde, hadske og sårende ord, siger Ole Juul – og samtidig ønskes GLÆDELIG PINSE!

”ORDET SKABER, HVAD DET NÆVNER”

Af Ole Juul                   

”Tal ordentligt til hinanden”! Jeg tror, det er den sætning, jeg hen over vinteren og foråret har udtalt oftest til mine konfirmander, og der har været grunde nok til det. For jeg har, som mange i den danske folkeskole, ikke kunnet undgå at bemærke, at unge menneskers omgang med ordene og deres dagligsprog til hinanden er blevet mere og mere råt.

Et er, at de i forhold til mit første hold for 26 år siden er blevet noget mere bramfri i deres umiddelbare udmeldinger til deres præst og lærere. En af mine konfirmander spurgte mig forleden, om jeg ikke havde overvejet at få farvet hår til hendes konfirmation, for som hun klart meldte ud, ”du er jo ved at blive gråhåret, mand”, og hun synes ikke, det ville pynte på det billede, der bliver taget af holdet og deres præst. Jeg måtte så mindeligt forklare hende, hvoraf nogle af de grå hår kom.

Ja, et er et frisprog, som tales mellem mennesker, når man kender hinanden godt. Det er til at leve med og ofte ganske harmløst. Et andet er unge menneskers direkte udmeldinger til hinanden, som ofte er fyldt med onde, hadske og særdeles sårende ord. Her er der sket et alvorligt skred, som man som forældre, lærer eller præst ikke uden videre kan sidde overhørig.

For bedre at forstå, hvor ordene kommer fra, har jeg i den seneste tid lyttet til nogle af de rappere, der topper hitlisterne, og det er mildest talt noget skrammel, der gennem radioen og musikvideoer flyder ud i æteren. Det er åndelig forurening af den værste slags, som så gentages disse halvstore børn imellem, og som de dagligt hælder ud over hinanden.

”Jamen, vi mener jo ikke noget med det”, som en af dem sagde forleden. ”Det er bare noget, vi siger”. Ja, og her ligger problemet, at man ikke længere tror, at ordene har nogen betydning, for det er jo bare noget, man siger.

Hen over foråret og her i forsommeren har jeg lørdag efter lørdag stået i kirken og hørt en brudgom og en brud udsige et tydeligt JA til den udkårne. Jeg går bestemt ud fra, at de mener det, de siger, og at de efterfølgende i deres dagligdag står inde for det sagte ord.

Tænk engang, hvis brudgommen under den efterfølgende bryllupsfest i sin tale fortæller sin brud, at det jeg sagde for et par timer siden, mener jeg ikke noget med, det var bare noget jeg sagde. Det ville jo være aldeles uholdbart. Nej, i positiv forstand ved vi, at som bordet fanger, så gør ordet det. Det er jo det, vi mennesker imellem mentalt ånder og lever af dagligt. Disse gode og dyrebare ord, som vi derfor også er nænsomme og varsomme med.

For knap 2000 år siden stod der en lille flok rådvilde mænd på et torv i Jerusalem. De stod der, apostlene, for på dette offentlige sted at fortælle om en kærlighed, der overgår al forstand og som gælder enhver. De havde svært ved at finde de rigtige ord for at forklare, hvad der lå dem på hjerte. Men denne første Pinsedag blev de ved Helligåndens kraft i stand til at udsige ordene, så de blev hørt og forstået.

Folk standsede op og lyttede, og disse gode ord skabte i de lyttendes sind og hjerter det, som ordene betød. Den dag blev kirken ”født”. Ikke som bygning, men som det sted, hvor folk hører et kærlighedsord, der, som Grundtvig sagde det, ”skaber, hvad det nævner.”.

Fordi vi i så mange andre sammenhænge misbruger ordene og ofte ikke altid mener, hvad vi siger, er det måske vigtigere end nogen sinde før, at vi derfor værner om dette særlige mødested og dets gode ord.

Derfor, glædelig Pinse.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Gik direkte fra kroen til bilen

Gik direkte fra kroen til bilen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ledelsessvigt går ud over mindst 1000 patienter!

Ledelsessvigt går ud over mindst 1000 patienter!

Regionsrådsmedlem Chr. Møller-Nielsen, Hammel, er hård og kontant i sin kritik af sygehusledelsen på Skejby Sygehus ... læs mere
Nyt vandsamarbejde skal sikre rent drikkevand til alle

Nyt vandsamarbejde skal sikre rent drikkevand til alle

andværker i Favrskov går sammen om at sikre rent drikkevand i hele kommunen igennem et nyt vandsamarbejde. Med samarbejdet følger en stigning i grundvandstaksten, som skal gå til at sikre rent drikkevand til alle i fremtiden ... læs mere
VERDENS STØRSTE ADVENTSKRANS

VERDENS STØRSTE ADVENTSKRANS

Den 7. december kigger de forventningsfulde børn gennem nøglehullet. Hvad mon de ser? En adventskrans uden sidestykke ... læs mere
Spørgsmål: Hvor mange benytter letbanen i Aarhus Svar: ”Det aner vi ikke...” Spørgsmål: Kører letbanen? Svar: Måske… Men kun hvis det er godt vejr...

Spørgsmål: Hvor mange benytter letbanen i Aarhus Svar: ”Det aner vi ikke…” Spørgsmål: Kører letbanen? Svar: Måske… Men kun hvis det er godt vejr…

Aarhus Letbane har kostet 3,5 mia. kr. at etablere. Alene for første etape… Efter 11 måneders drift aner Midttrafik ikke, hvor mange, der benytter den… ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyylands Politi ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 394.

Ugens naturbilleder nr. 394.

Nu er det december, og julelysene tændes og giver lidt lys i mørket. Men de har svært ved at hamle op med en smuk vintersolopgang ... læs mere
ADVENTSKRANSEN

ADVENTSKRANSEN

6. december ser vi nærmere på en tradition, der - lige som juletræet - er indført fra Tyskland. I 1946 kom adventskransen på julemærke ... læs mere
Har Banedanmark en skjult dagorden?

Har Banedanmark en skjult dagorden?

Af Anders G. Christensen (V). Folketingskandidat i Favrskovkredsen og Byrådsmedlem i Favrskov Kommune ... læs mere
Nu kan du søge om at blive domsmand

Nu kan du søge om at blive domsmand

Du skal sende ansøgning frem inden den 17. februar 2019 ... læs mere
Loading...