|

P O S T B U D E N E

Den 20. december kan vi præsentere fordums elskede, røde postbud, som i den grad kom på mærkerne i 1924…

Epistlen skriver buddet Kurt Villy

POSTBUDENE I 1924

Hvad der vel nærmest kan betegnes som et dansk nationalsymbol – det røde postbud – kom i 1924 ekstra på mærkerne. Julemærkerne forstås.

En skændsel i øvrigt, at Posten i disse år ændrer uniformen til en kedelig, grim blå nuance. Det er ikke bare hærværk, det er makværk.

Dagens indgangsbillede rummer lidt posthistorie: Johannes Nielsen i Hadsten sender ønsket om en glædelig jul til Kirstine Mikkelsen i Vinderup, men har glemt, at portoen for et brevkort er 15 øre. Da afsenderen kun sætter et 10-øres frimærke på forsendelsen, takseres kortet i strafporto, som var det dobbelte af den manglende frankering. 10 øre er herefter påklæbet som portomærke og opkrævet hos modtageren.

Den kære, ofte med længsel ventede røde brevomdeler, optræder på julemærket 1924 med hele to personer: Det store postbud siges at symbolisere frimærket; det lille bud viser julemærket.

Julemærket 1924 markerer Postvæsenets 300-års jubilæum, og mærket blev skabt af en tegner, som også er mesteren bag et stort antal postkort: Rasmus Christiansen.

Rasmus Christiansen, som blev født i Bjertrup ved Hørning den 13. februar 1863 (død 11. november 1940), havde et talent, der spændte vidt, begyndende med en uddannelse som maler. Evnerne som tegner viser sig i de talrige, smukke postkort, Rasmus Christiansen har beriget os med. Postbude optræder ofte i Christiansens værker, ligesom militærliv stod hans hjerte nært.

Fornemt julekort, udført af Rasmus Christiansen: Så er der spændt for. Det er idyl a la Nøddebo Præstegaard

Landskaber, skibe, børn, smukke kvinder og hestetrukne slæder og vogne i vintermiljø: Rasmus Christiansen kunne det alt sammen, men én ting findes sjældent fra denne kunstners hånd: Nisser! Indtil videre er jeg kun truffet på et enkelt eksemplar.

I det følgende vil vi se nærmere på Rasmus Christiansens mange talenter og samtidig mindes fordums stolte og stabile brevbærer – postbuddet.

Når Rasmus Christiansen endeligt tegnede et nissekort, skortede det ikke på hyggen. Gammelnissen er trådt ned fra loftet og byder galant den gråstribede kat på risengrød, medens den gamle røde, danske malkeko nikker anerkendende i båsen…

Ved Hadsten postkontor huskes stadig det gamle postbud, som på en bitterlig kold dag ved juletid følte Ødum-ruten længere end normalt. Den blåfrosne næse blev gnedet grundigt undervejs af stive fingre, som i ny og næ måtte søge varmen inde i armhulerne under den tykke postfrakke. Pludselig kom en trivelig kone frem fra et ydmygt husmandssted ved Røved. Hun holdt meget af sit postbud, og da han netop denne dag overrakte hende et par julekort fra familien i Randers, sagde hun:

-Post – vil du ikke med ind og have en kop kaffe og et spejlæg..?

Det ville posten gerne, så han trak frakken af og hang den op på et søm i gangen. Kasketten smed han på en mælkejunge. Lige som posten trådte ind i stuen, lød der et vræl fra køkkenet:

-KAT – vil du SÅ se at komme ud af min stegepande..!

Og her vrimler det simpelthen med juletravle postbude mellem togvogne og damplokomotiver. Mesterligt udført af Rasmus Christiansen!

I min egen familie så vi også frem til landpostens tilsynekomst gennem de meterhøje snedriver, som altid dækkede landskabet i 50´erne. Til tider kunne man kun se det sølvglimtende etatsmærke i toppen af kasketten, når brevbæreren med cyklen over skulderen kom til syne på den tilsneede kommunevej. Mine bedsteforældres postbud hed Larsen, og han var meget samvittighedsfuld i sin gerning som landpost. Alligevel var han kendt for ikke så sjældent at aflevere breve forkert.

Fik han en øl for meget midt på ruten – eller en snaps – hvad sådanne bude til tider kunne blive udsat for, kneb det med at tyde adresserne.

Medens ungerne boltrer sig omkring snemanden, ser det ud til, at landposten i døren ved, hvem julebrevene er til…

Larsen ville imidlertid også gerne have klarhed over, hvem brevene var fra. En dag sad han og tøede op ved køkkenbordet hos mine bedsteforældre, medens han nød en kop kaffe og en Manne-cerut. Et af brevene vendte og drejede han flere gange i hånden. Til sidst udbrød Larsen:

-NEJ, se nu det brev her. Det ka´ a æ´ forstå, hvem ka´ være fra…

Min bedstefar – Marinus Svendsen – satte sin kop på bordet og løftede det ene buskede øjenbryn. Så brummede han: -Neiij – men a tøws´, det er store sager, hvis du ka´ holde rede i, hvem det er TIL, Larsen..!

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

Rundt om Frijsenborg – Gå for hjertet!

m tæt på Frijsenborg og de historiske omgivelser, når Hjerteforeningens Lokalkomité i Favrskov og Favrskov Kommune inviterer til hjertesund gåtur i parken ... læs mere
Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Politisk debat på Den jydske Haandværkerskole

Salen var fyldt af unge mennesker under uddannelse, da ni politikere stille op til 1½ times debat på Den jydske Haandværkerskole. Eleverne der repræsenterede alle skolens uddannelsesretninger både inden for eud- og eux-uddannelserne, var velforberedte med spørgsmål til politikerne ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 415.

Ugens naturbilleder nr. 415.

Velkommen til skønne maj, måneden hvor skoven bliver rigtig grøn ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere forfølger fedtet ... læs mere
Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Mads Hoe VINDER i hans debut i Formel 4

Det er et lille team med begrænsede midler, så et flot flot resultat! ... læs mere
Til Peder Meyhoff

Til Peder Meyhoff

Besvarelse af spørgsmål stillet i Byrådets spørgetid 30. april 2019 ... læs mere
Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører fortsætter i Hadsten Håndbold

Anfører Sofie Ladekjær tager endnu en sæson i Hadsten Håndbold, der bliver hendes 5. sæson i Hadsten trøjen ... læs mere
FAGLIG EKSKURSION TIL RØNHAVE APS OG DANISH CROWN, HOLSTED

FAGLIG EKSKURSION TIL RØNHAVE APS OG DANISH CROWN, HOLSTED

Tag med LMO Kvæg på faglig ekskursion torsdag den 9. maj 2019. Vi skal besøge landets største mælkeproducent med 3.500 malkekøer og Danish Crown i Holsted ... læs mere
Mand havde hash og knojern i bilen

Mand havde hash og knojern i bilen

En 27-årig mand blev natten til onsdag kl. 00.58 anholdt, da han blev standset af en patrulje på Landevejen ud for Ødum ... læs mere
Legende børn i sprogfitnesscenter

Legende børn i sprogfitnesscenter

Parker, biblioteker og haller omdannes den 10. maj til livlige sprogfitnesscentre, når ca. 10.000 børn fra hele landet deltager i Sprogfitness 2019 ... læs mere
Listeria i grønkålsprodukter

Listeria i grønkålsprodukter

Tilbagerukne Fødevarer ... læs mere
Loading...