|

På jagt efter kræftcellers svage punkter

Kræftforskerne bliver hele tiden dygtigere til at kigge ind i kræftceller og opdage de mekanismer, som får almindelige sunde celler til at udvikle kræft.

Kræftforskerne bliver hele tiden dygtigere til at kigge ind i kræftceller og opdage de mekanismer, som får almindelige sunde celler til at udvikle kræft.

Anja Groth forsker i, hvordan kræftceller reparerer sig selv. Hendes forskningsprojekt støttes af Kræftens Bekæmpelse med godt 2,8 mio. kr. Den ny viden skal bruges til at udvikle bedre medicin, som mere præcist kan ramme kræftcellerne.

Anja Groth er tidligere hædret med Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris for sit arbejde indenfor epigenetik. Epigenetik handler om de mekanismer, som regulerer celledeling, så de nye celler får samme egenskaber som modercellen.

Man kan også se vores gener som et kæmpestort unikt bibliotek, som rummer alle oplysninger om cellerne. Epigenetik er så det arkivsystem, der fortæller, hvilke gener der skal ‘aflæses’ i kroppen hvornår. Hvis der er fejl i selve biblioteket eller i arkivsystemet, får cellen nye egenskaber, som kan føre til kræft.

– Heldigvis har raske celler et fintmærkende alarmsystem, som overvåger skader i cellen. Når der sker skader, alarmeres cellens ‘reparationshåndværkere’, som omgående farer ud og reparerer skaden. Sunde celler har et helt batteri af forskellige ‘håndværkere’, som er specialiseret i at reparere de forskellige skader, fortæller Anja Groth.

Cellens reparationshåndværkere består af forskellige proteiner, som samarbejder i et indviklet kemisk kommunikationssystem.

– Vi håber, at vores forskning kan føre til mere præcis medicin, som kan slå specifikke kræftceller ihjel uden at skade de raske celler, siger kræftforsker Anja Groth.

Kræftcellers afhængighed

Kræftceller deler sig ureguleret og har ofte fejl i alarm- og reparationssystemerne. Derfor ophobes DNA-skader og ændringer i genomet. For at overleve behandling med kemoterapi, benytter kræftceller de tilbageværende reparations-proteiner. Det betyder, at kræftcellerne også bliver langt mere afhængige af de specifikke reparationsproteiner, end vores sunde celler er.

Forskerne har altså her opdaget en vigtig forskel på sunde celler og kræftceller, som man i dag allerede prøver at udnytte i kræftbehandlingen. Man har kort sagt opdaget et af kræftcellernes svage punkter, og hvis man kan blokere for disse reparationsproteiner, så dør kræftcellerne.

– Derfor er det vigtigt at kortlægge de mange molekylære mekanismer, som styrer de forskellige reparationshåndværkere. I vores projekt har vi især fokus på en specifik reparationsmekanisme kaldet ‘homolog rekombination’. Vi undersøger det system af proteiner, som binder og genkender de kemiske ændringer, der opstår i proteinerne omkring DNA-skaden.

– Hvis vi kan nå frem til at forstå, hvordan genkendelsesmekanismen virker og kortlægge dens betydning for en fejlfri reparation af DNA, er vi nået langt. Vi håber, at disse resultater kan bane vejen for, at vi kan udvikle en ny og mere målrettet kræftbehandling til gavn for mange patienter i fremtiden, siger Anja Groth.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen:

Gruppeleder Anja Groth og hendes forskerteam ved Københavns Universitet (BRIC) har fået 2.810.000 millioner kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til forskningsprojektet ‘ANK-domæne proteiner i reparation af DNA skader – nye histon læsere, der beskytter genomet’.

Mød forsker Anja Groth på forskerTV

 

Over hele verden forskes der i kræftcellers forskellige overlevelsesstrategier. Klik ind på forskerTV – Kræftens bekæmpelses tv-web kanal om forskning – og mød kræftforsker Anja Groth, som i 2012 fik Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris for sin enestående forskning i kræftcellernes mysterier  Klik ind på forskerTV her

 

Sidst ændret 02.11.2015
Af Bodil Kofoed

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
Loading...