|

Pas nu på!

Hold ud og hold afstand – lidt endnu

Det politiske mummespil på Christiansborg ligner mere og mere et kapløb om at komme først frem til en ny lockdown af landet…

Selvfølgelig tørster vi alle efter mere normale tilstande, hvor vi kan mødes med venner og familie. Og hvor vi kan få klippet de viltre lokker og komme på café. Og komme ud og rejse igen. I det hele taget savner vi et liv, som vi havde det indtil for omkring et årstid siden.

Og selvfølgelig er det bekymrende at vores børn og unge mistrives og ikke kan passe deres skolegang på normal og muligvis også på betryggende vis.
Det er også bekymrende, at store dele af det private erhvervsliv, der er livsnerven og den finansielle grundstamme for vores velfærdssamfund ligger brak og mange virksomheder truet af konkurs med stor arbejdsløshed blandt deres ansatte til følge.
Selvfølgelig er det det.

MEN…
Det er ynkeligt at være vidne til at den ene politikerformand efter den anden står for åben skærm og hælder vand ud af ørerne over den situation, som alle fornuftsvæsener selvfølgelig begræder, men som vi med Djævlens vold og magt er nødsaget til at acceptere.

Det igangværende kapløb om at komme først til en ny og måske endnu værre lockdown bekymrer ikke populistiske politikere, der for størstedelens vedkommende først og fremmest fisker efter stemmer og ikke ønsker at blive bremset af sundhedseksperters bekymringer.

Det virker som om, de selvsamme politikere ikke evner at følge med i, hvad der sker i verden omkring os…
Stort set ALLE lande omkring os fortryder, at de åbnede op for tidligt og de er ALLE nu i en tredje smittebølge og i en de facto nedlukning eller på vej til samme. Det gælder f.eks. i Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Italien. Og måske endnu flere lande.

Selvfølgelig er det en høj pris at betale at holde Danmark i lockdown. Det er det for samfundet, for virksomhederne og deres ansatte, for børn, unge og ældre. Ja det er det for os alle sammen.
MEN… – hvem vil tage ansvaret, hvis en for tidlig åbning bliver endnu dyrere og koster endnu flere menneskeliv?
Politikerne? Ikke på vilkår! De vil stimle sammen henne ved håndvasken og spritdispenseren og vaske og spritte ansvaret fra sig…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Få en gratis biodiversitetspakke

Få en gratis biodiversitetspakke

Hjælp biodiversiteten på vej i din have med en gratis biodiversitetspakke fra Favrskov Kommune ... læs mere
Tjek tømningsdagene

Tjek tømningsdagene

Favrskov Forsyning ... læs mere
Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Kom ind til Peter og Torben Aschelund i Skjold Burne i Søndergade i Hadsten

Vi har stort udvalg i Vine, spiritus, Chocolader, blade, lotto og lotteri m.m ... læs mere
Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Indbrud

Indbrud

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
UD I NATUREN (14)

UD I NATUREN (14)

Vi har passeret forårsjævndøgn, så nu er der virkelig lys forude med forårstegn på programmet ... læs mere
NYT fra KE EL installation i Ødum

NYT fra KE EL installation i Ødum

TÆT på at komme i fjernsynet ... læs mere
Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Ny erhvervsfaglig 10. klasse rykker ind på DjH

Efter sommerferien vil der for første gang være en erhvervsfaglig 10. klasse på Den jydske Haandværkerskole ... læs mere
Gå til GADEBERG XL i Påsken

Gå til GADEBERG XL i Påsken

Kæmpeudvalg af f.eks. havemøbler ... læs mere
Loading...