Ingen der følger blot det mindste med i nyhederne kan have undgået at bemærke, at det ”nye sort” (mon det længere er stuerent?) er racisme.
Det meste af verden er på den anden ende i disse tider. Demonstrationer mod racisme finder sted overalt. Statuer af gamle slavehandlere og konger, der baserede (noget af) deres magt på slavearbejde og handel med slaver får deres statuer fjernet.
Bevægelserne mod racisme tror åbenbart, at hvis man fjerner symbolerne, så vaskes tavlen ren og vores triste og sørgelige historie med slavehandel og slaveudnyttelse i fordums tider forsvinder op i den blå luft.
Men historien er der altså stadig. Den kan ikke og skal ikke viskes bort…
Nå, men her i Hadsten går borgerne i byen rundt og med deres lokale dialekt udøver de – ganske vist ubevidst og uden at ville det og uden at vide det – strukturel racisme!
Hvordan hænger det sammen?
Jo, det beror på, at her i området eksisterer det bløde ”d” ikke i den lokale dialekt…
Hvordan kan det dog udarte i strukturel racisme? – spørger den undrende læser af denne klumme måske sig selv.
Helt enkelt:
Her i byen har vi Over Hadsten, hvilket ikke har spor med sagen at gøre.
Men vi har også Neder Hadsten…
Og i den lokale dialekt bliver det til – og lyder som – hold nu godt fast: ”NEGER” Hadsten!
UHA – UHA!!! Og FØJ for den lede!!!
Kommunens sprogskole må til at oppe sig og få alle Hadsten-borgere på skolebænken og undervise ung om gammel i at udtale det bløde ”d”.
Og det haster!
Tænk blot på, hvad der sker, hvis den selvbestaltede og højtråbende Bwalya Sørensen hører om ”NEGER” Hadsten.
Det er da ”white supremacy”, der vil noget!
Og så er det ikke kun Pernille Vermund, Inger Støjberg, Mattias Tesfaye, men også vores egen borgmester, Nils Borring, hun vil ha`buret inde.
Så kære Hadsten-borgere: Begynd allerede nu på at øve jer i at udtale blødt ”d”.
Ellers risikerer vi kæmpe demonstrationer på Sunds Plads, hvor omtalte Bwalya Sørensen står oppe i et åbent vindue på biblioteket og skriger ud over pladsen: ”Lock them up”!!!
”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.
Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
