|

PIGEANSIGTERNE

Den 18. december ser vi nærmere på tre julemærker, hvor et barneansigt fik den fremtrædende plads. Dem solgte man mange af i Hadsten og Lerbjerg…

BØRNEANSIGTERNE

Dagens barneansigt: Kurt Villy Svendsen

Velkommen! Som de ærede læsere måske husker, var motivet på Danmarks 2. julemærke i 1905 to børn ved en kilde. Efter endnu to royale julemærker i 1906 og 1907 dukkede Julemærkesanatoriet ved Kolding op på mærket i 1908, og derefter kom børn igen til at spille en fremtrædende rolle hos Julemærkekomitéen: Tre år i træk afbilledes et barn – tre forskellige små piger – på nogle særdeles smukke julemærker, alle gengivet efter fotografier.

Børnene var måske fra udgiverens side med vilje valgt til at se sagtmodige ud for at gavne den gode sag, men som der står i en af vore kære, gamle salmer: “Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind”… 

Mærkerne solgte godt, og i 1909, hvor mærket viser pigen i en blomsterkrans med julestjernen lysende over hovedet, blev der trykt 5 millioner styk. I 1910 er barnet omgivet af juleroser, og der trykkes 7 millioner mærker. Året efter – 1911 – vender man tilbage til blomsterkransen og den lysende julestjerne over barnets hoved. Antal trykte mærker sættes endnu engang op – til 7,5 millioner eksemplarer.

Ved juletid i 1910 rådede Hadsten over sit funklende nye og flotte posthus på Østergade, og postkontoret kunne notere et salg af julemærker for 133,82 kr. Til en pris af 2 øre pr. stk. blev det til rigtig mange mærker fra det lokale kontor, og desuden har nogle af afsenderne sikkert købt deres mærker i Randers og Århus. Det er således stadig let at finde julemærker af de omtalte årgange fra Hadsten, og indledningsbilledet viser 1910-udgaven på et nydeligt julekort, tegnet af Henrik Larsen; den dygtige nissetegner, født på Lolland.

Til lejligheden har Larsens nisse plukket en buket juleroser, som passende kan overrækkes julemærkets lidt bedrøveligt udseende pige. Eller måske er de i virkeligheden tiltænkt vores efterhånden velkendte skomagerdatter, Mathea Christensen fra Hadsten, for det er Mathea, som modtager julekortet på sin arbejdsplads – Afholdshotellet.

I 1911 steg salget i Hadsten til 147,80 kr., og Lerbjerg postekspedition kom flot med: Hele 18,64 kr. blev det til i Lerbjerg, hvilket svarer til 932 mærker!

Julemærket 1911 ser vi nærmere på om et par dage, hvor jeg vil præsentere læserne for Hadstens vel nok sjældneste julekort, som tilmed rummer en ægte Gammelnisse. Der er noget at glæde sig til.

På dagens sidste julehilsen med julemærket 1909 lader vi Henrik Larsens lille, kække nisse plukke endnu en buket juleroser – igen som en hyldest til skomagerfrøken Mathea Christensen, som holder jul hos familien i Houlbjerg pr. Laurbjerg St.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Stakkels gymnasieelever…

Stakkels gymnasieelever…

Hver 3. gymnasieelev overvejer at droppe ud af gymnasiet, fordi de ”bøvler med ting og sager”, som formanden for Danske Gymnasier udtrykker det ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet sætter i denne uge ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene ... læs mere
MESTER JAKOB - MESTER JAKOB - sover du -- nej nej tværtimod

MESTER JAKOB – MESTER JAKOB – sover du — nej nej tværtimod

BAGERMESTER JAKOB OVERGAARD åbnede i weekenden sit nye BAGERI og BAGER- FORRETNING I DET NYE SUNDHEDSHUS i HADSTEN ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Affaldssorteringen kan stadig blive bedre i Favrskov ... læs mere
Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Dagen er den 14. oktober. Dagen er den 14. oktober. Det lidt usædvanlige jubilæum vil blive markeret på forskellig måde ... læs mere
Socialdemokratiet er imod det frie valg

Socialdemokratiet er imod det frie valg

Charlotte Green, Medlem af Favrskov Byråd for Det konservative Folkeparti ... læs mere
Loading...