|

Politibetjente og sygeplejersker rykker ud sammen

Politiet og sundhedsmyndighederne er gået sammen om nye udrykningsteams, der skal sikre en bedre og mere professionel håndtering af hændelser med personer med psykiske lidelser. Ordningen, der er et forsøg, skal køre frem til 2021.

 

En bil som denne skal de fælles udrykningsteams rykke ud i. Det er muligt at påsætte magnestafferinger, der viser omverdenen, at man er i gang med en myndighedsopgave.

To betjente og en psykiatrisk sygeplejerske. Sådan ser de nye udrykningsteams ud, som fra i dag kan køre ud til opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser.

”Vi ser frem til at få de fælles udrykningsteams ud på gaden. Vi tror på, at de kan være med til at sikre en hurtigere håndtering og bedre servicering af personer med psykiske lidelser, der kommer i kontakt med politiet. Det er en gruppe, der fylder mere og mere i vores arbejde, og derfor giver det god mening med fælles udrykningsteams, der kan løse den komplekse opgave sammen på tværs af myndighederne,” siger politiinspektør Lisbeth Fried fra Rigspolitiets Center for Beredskabsudvikling.

En undersøgelse, som Rigspolitiet står bag, viser, at antallet af hændelser, der involverer personer med psykiske lidelser, på syv år er steget fra knap 16.000 til cirka 43.000 om året i hele landet. Hvor de i 2009 udgjorde 5,6 procent af alle hændelser hos politiet, udgjorde de i 2016 12,8 procent.

”Vores betjente fortæller, at det er en svær og kompleks opgave. De bliver i nogle tilfælde usikre på, hvordan de bedst håndterer personer med psykiske lidelser og savner den sundhedsfaglige vurdering og kompetence. Målet er at disse personer og deres pårørende får en hurtigere behandling og en mere koordineret indsats. Samtidig kan de nye teams forhåbentlig være med til at tage konflikter i opløbet og give en mere smidig indgang til behandlingssystemet”, siger Lisbeth Fried.

I erkendelse af at denne type opgaver fylder mere, og at opgaven er kompleks og ofte rækker ud over, hvad en almindelig betjent er uddannet til, besluttede Rigspolitiet at søge satspuljemidler til et forsøg med fælles udrykningsteams i samarbejde med tre regioner – Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor man også ser frem til, at de nye teams kommer i aktion.

”Det bliver rigtig interessant med de nye udrykningsteams. Jeg er sikker på, at sygeplejerskerne og betjentene med hver deres faglighed kommer til at være en gevinst for hinanden og ikke mindst for de personer med psykiske lidelser, de skal rykke ud til. På den lange bane kan det forhåbentlig virke forebyggende med færre indlæggelser til følge,” siger sygeplejefaglig direktør i Region Midtjylland, Claus Graversen.

De fælles patruljers køretøjer vil være civile, for i videst muligt omfang at skabe tryghed hos de borgere, patruljerne skal i kontakt med. Patruljen har mulighed for at iklæde sig en hvid vest, der kan skabe den nødvendige synlighed og vise, at der er tale om en fælles myndighedsindsats.

37,9 millioner kroner er afsat til forsøget med udrykningsteamene, der kommer til at køre hos Østjyllands Politi og Fyns Politi med start i august og fra september hos Midt- og Vestjyllands Politi og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. Forsøget løber frem til 2021.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Letbanen er blevet en tung klods om benet…

Økonomien i letbaneprojektet har sejlet lige fra begyndelsen, og prognoserne for fremtiden viser, at det er et håbløst urentabelt projekt ... læs mere
DET GIVNE...

DET GIVNE…

Kurt Villy mindes en tankevækkende klumme af Ole Juul. Om at miste livet - midt i livet. Læs Ole Juul her på PingvinNyt ... læs mere
Indbrud i Søften

Indbrud i Søften

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Sindets Uge sætter fokus på mental sundhed

Favrskov Kommune slår dørene op til et alsidigt program i Sindets Uge 7.- 11. oktober 2019. Med blandt andet foredrag, workshops, cafeer og åbent hus sætter kommunen fokus på den mentale sundhed for alle borgere ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 434.

Ugens naturbilleder nr. 434.

Det er ikke meget blå himmel september har budt på indtil nu. Vi må jo ha' noget til gode. Idag kommer du med på tur i skov og ved mark ... læs mere
Er der en voksen til stede?

Er der en voksen til stede?

”Hensyn-sygen” på Københavns Universitet er atter brudt ud ... læs mere
Ny storparcel i Hadsten i udbud

Ny storparcel i Hadsten i udbud

Storparcellen på Gl. Sellingvej 12 i Hadsten bliver udbudt til tæt-lav bebyggelse i to etager ... læs mere
ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

ET GAMMELT POSTKORT MED ET MEJERI

En mejeriejer, en boghandler, en førstelærer. Alle medvirkende til en aktiv og levende stationsby, og alle bidrog de til dette fine postkort fra Hadsten ... læs mere
Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

Rekordstor tilslutning til Kunst i Favrskov

 Den 21. - 22. september  kl. 10 - 17 i Søften ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
HSK samarbejder med anden fodboldklub

HSK samarbejder med anden fodboldklub

Holdsamarbejder er ikke altid "lutter lagkage", men jeg er glad for, at jeg kan berette om en god historie fra pigefodboldens verden ... læs mere
Loading...