|

Politiet vil stoppe uopmærksomme trafikanter

Politiet sætter i denne uge ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene.

 

Foto: Niclas Jessen

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken. For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 16. september til søndag den 22. september.

Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, hvor uopmærksomhed indgår som ét af ti indsatsområder for at begrænse antallet af uheld i trafikken.

Kontrollerne indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL. 

Hvad laver folk bag rattet?

Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret 2017, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet. 

Undersøgelsen slår fast, at cirka 6 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken. Det vil sige, at de enten taler i håndholdt mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer (især lastbiler) er et problem. Mens cirka 6 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig cirka 15 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. 

 

Fakta:

• Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).
• Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken. 

“Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt”, udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter: ” Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter, og derfor er det vigtigt at alle, som bevæger sig rundt i trafikken også holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden”.

Rigspolitiet har i færdselsstrategien frem mod 2020 sat uopmærksomhed som et af 3 skærpede fokuspunkter

 

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440

E-mail: presse@rigspoliti.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



MESTER JAKOB - MESTER JAKOB - sover du -- nej nej tværtimod

MESTER JAKOB – MESTER JAKOB – sover du — nej nej tværtimod

BAGERMESTER JAKOB OVERGAARD åbnede i weekenden sit nye BAGERI og BAGER- FORRETNING I DET NYE SUNDHEDSHUS i HADSTEN ... læs mere
Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

Affaldssorteringen kan stadig blive bedre i Favrskov ... læs mere
Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Længere åbningstid om fredagen i kommunens daginstitutioner

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Hadsten Sangforening kan i år fejre 125 års jubilæum.

Dagen er den 14. oktober. Dagen er den 14. oktober. Det lidt usædvanlige jubilæum vil blive markeret på forskellig måde ... læs mere
Socialdemokratiet er imod det frie valg

Socialdemokratiet er imod det frie valg

Charlotte Green, Medlem af Favrskov Byråd for Det konservative Folkeparti ... læs mere
Ochratoxin A i rosiner

Ochratoxin A i rosiner

Tilbagetrukne Fødevarer ... læs mere
Hvem vandt kornvægten

Hvem vandt kornvægten

Så er korndyngen afleveret og vejet, og resultatet blev 600 tons og 450 kilo. Tak til alle der deltog i gætteriet, der var stor spredning, den der var tættest var købmand Niels Mortensen, der var købmand i Lyngå i rigtig ... læs mere
Loading...