|

Politisk heksejagt eller…?

I løbet af meget kort tid afgøres det, om Inger Støjberg skal stilles for en rigsret

For tiden kan vi se skuespilleren Lars Ranthe i en TV-reklame, hvor han indtrængende formidler en klar opfordring fra PlanBørnefonden om at vi bør støtte nogle børn i fjerne lande. Han spørger os, hvad vi tror, de har for en ungdom? Går de i skole? Nej, de arbejder i marken. Og pigen på 12 år, har hun en barndom? Nej, hun er allerede blevet giftet bort og gjort gravid. Så hvad tror vi om hendes ungdom?

Dansk lov siger helt bestemt, at giftealderen i vores land skal være 18 år. Og denne lov gælder for ALLE her i landet. Uanset etnisk og religiøs baggrund…
Ægteskabslovens paragraf 22b stk. 2, 3 lyder således:
»Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes ikke, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år«.

Ifølge FN’s Børnekonvention er man også barn, indtil man er 18 år og den gælder derfor for ALLE under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden man kommer fra.
Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
• Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
• Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
• Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
• Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Danmark tiltrådte FN’s børnekonvention i 1991…

Men ifølge Instrukskommissionen har Inger Støjberg ikke haft lovhjemmel, og hun har endda krænket både Børnekonventionen(…?) og Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Sidstnævnte omhandler ret til respekt for privatliv og familieliv og lyder således:
1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Hvis lov er lov, og lov skal holdes, hvordan kan ægteskabslovens paragraf 22 og FN’s Børnekonvention så underkendes af forvaltningsretlige begreber om individuel sagsbehandling?
Og ”overruler” Menneskerettighedskonventionens lidt ”luftige” artikel 8 (der i parentes bemærket ikke skelner mellem børn og voksne…) både dansk lov og Børnekonventionen?

Jeg er ikke jurist, og jeg har ikke læst den mange tusinde siders redegørelse fra Instrukskommissionen, men jeg undrer mig såre over, hvad det er, der er så forfærdeligt ved at adskille helt unge piger ned til 14 år fra deres langt ældre ægtefæller, da de opholdt sig på danske flygtningecentre og når både dansk lov og FN’s Børnekonvention udtrykkeligt siger, at deres ægteskab er ulovligt…

Det ligner mest af alt en veritabel politisk heksejagt, at den forhenværende udlændingeminister, Inger Støjberg, formentlig bliver stillet for en rigsret på den baggrund…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skjød Tidende er udkommet

Skjød Tidende er udkommet

Godt nyt til alle Skjødsere og andre der kunne være interesseret - klik ind på Skjød Tidende ... læs mere
Boligsiden.dk :

Boligsiden.dk :

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarBoligsiden.dk: der i 2020 ... læs mere
Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Per Ø. Nielsen - Vestjysk Bank fortæller følgende ... læs mere
Vil du være årets første millionvinder?

Vil du være årets første millionvinder?

Kræftens Bekæmpelses nye STØTTELOTTERI ... læs mere
Har du handlet her :

Har du handlet her :

Virksomhed ransaget – ejer sigtet for bedrageri ... læs mere
Imponerende ”jubilæum”!

Imponerende ”jubilæum”!

Ikke færre end 500 gange har Tove Skipper imponeret PingvinNyts læsere med sine fantastiske naturbilleder ... læs mere
UD I NATUREN (2)

UD I NATUREN (2)

På en dag hvor snedækket fortsat prydede landskabet. Turen går til Lysnet, et markant højdedrag på grænsen af Favrskov og Randers Kommune ... læs mere
Pressemeddelelse - Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Pressemeddelelse – Først fra 2023 skal østjyder sortere i 10 fraktioner

Gennem et godt samarbejde har fire østjyske affaldsselskaber nu en fælles køreplan, som skal gøre over en halv million kunder klar til at sortere i 10 fraktioner fra 2023 ... læs mere
Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Nybolig kigger i krystalkuglen for 2021

Dagligstuen er blevet et hjemmekontor | Livet som pensionist stiller nye krav til din bolig ... læs mere
Vintervedligehold

Vintervedligehold

Vi hjælper både ERHVRV og PRIVATE når vinteren er over os - fortæller entrepenør Ole Sørensen fra Holkjærgård ... læs mere
Venstre ligner mere og mere en lilleput i Folketinget!

Venstre ligner mere og mere en lilleput i Folketinget!

Meningsmålingerne sender partiet i én retning: Nedad? ... læs mere
Loading...