|

Postmand Per sagde undskyld…- for et par år siden…

I store helsides annoncer tilbage i 2018 undskyldte PostNord Danmark for, at man ikke var i stand til at bringe posten rettidigt ud. Det kan man stadigvæk ikke…


”Selv om vi kan vejen til alle danske hjem og virksomheder i søvne, er vi alligevel kørt ad en del omveje for at nå hertil. Og engang imellem har vi ikke været gode nok til at lytte til jer, vores kunder. Det vi vi gerne undskylde for”, lød det i de store annoncer tilbage i 2018.

I år har Postmand Per opgivet at komme med med undskyldninger for, at han ikke rettidigt kan finde vej ud til forbrugerne. Eller også gider han bare ikke…
”Per” og alle de andre i det gamle Kgl. priv. Post(u)væsen kunne nemlig heller ikke op til den netop overståede jul overkomme at få breve ud til tiden i december måned, med det resultat, at velmenende julehilsener kom for sent. Så en undskyldning er faktisk igen på sin plads.

Se bare på dette poststempel:

Det er påstemplet et julebrev til undertegnede, som blev afsendt fra hovedstaden den 17. december 2019. Det var 12 hverdage undervejs! 23 dage i alt hvis vi regner helligdagene og weekender med… Det landede i min postkasse 8. januar i år…
Gad vide hvor mange dage etaten var om at ”portokontrollere” brevet, som der står på stemplet?

Men Postmand Per og hans chefer undskylder ikke for noget!
– At de år efter år har slået gigantiske økonomiske huller i jorden – i 2017 løb det op i 1,1 milliarder kroner. Og i 2018 smed etaten 1,4 milliarder kroner ud af vinduet…
Nu venter vi spændte på, hvor stort milliardtabet bli’r i 2019…

– Postmand Per og hans chefer undskylder heller ikke, at post(u)væsenets ejere, som er skatteyderne i Sverige og Danmark, var nødsaget til at proppe yderligere 1,7 mia. kr. i PostNord Danmark for at få de lukrative aftrædelsesordninger finansieret.

– Der bliver heller ikke sagt undskyld for, at det fremadrettet bliver langsommere at få breve og pakker bragt ud. Faktisk (formentligt) endnu langsommere end på Chr. IV’s tid for 396 år siden, hvor forløberen til Det Kgl. Priv. Post(u)væsen blev grundlagt…
Så mange år har Postmand Per og hans forgængere forgæves øvet sig i at få posten ud til tiden…

– Og der bliver slet ikke sagt undskyld for, at Postnord lige før jul vred armene om på Christiansborg og forlangte 100 millioner kroner for at gøre deres arbejde efter 31. januar 2019, så moster Oda ude i Tørre Røvelse kunne få sin stærkt forsinkede brevpost…

Kære læser; læg godt mærke til overskriften i den store annonce:
”Intet er, som det var, men det kan altid blive bedre”.

Her på ”SAT PÅ SPIDSEN” tvivler vi på det sker. Og med sikkerhed sker det ikke før det uduelige post(u)væsen er sendt på museum…

Eigil Jacobsen skriver hver tirsdag og fredag klummen ’SAT PÅ SPIDSEN’.
Den spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.
Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.
Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt fra VELAS

Nyt fra VELAS

Besætninger søges til test af forlænget laktation ... læs mere
Nyt fra BLÅ KORS

Nyt fra BLÅ KORS

Blå Kors forlænger lukningen ... læs mere
På vej hjem fra månen?

På vej hjem fra månen?

De Radikales leder, Morten Østergaard, åbner for at udskyde deadline for en klimaaftale i lyset af corona-epidemien ... læs mere
Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Tandlæge Hanne Lillelund Olsen fortæller til PingvinNyt følgende ... læs mere
Færdselsuheld vedHammel

Færdselsuheld vedHammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

Østjyllands Politi efterlyser ... læs mere
Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

"Nedlukningen af Danmark" forlænges til 13. april ... læs mere
Brændende kærlighed til plejecentrene

Brændende kærlighed til plejecentrene

Louise og Jacob Jepsen afleverer de farvestrålende blomster på Tinghøj i Hammel. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Next slide ... læs mere
Vi savner en KRAMMER - gør du også?

Vi savner en KRAMMER – gør du også?

- så SPAR OP på en KRAMMER-KONTO ... læs mere
Loading...