|

Poul Nyrup jog en dolk i ryggen på Helle Thorning

Vi har fra Favrskovs folketingsmedlem Karen Jespersen fra VENSTRE modtaget følgende :

 

Det skulle have været en af de stunder på den socialdemokratiske kongres, hvor følelsen af historisk arv og stærkt sammenhold fik frit løb.

 

Poul Nyrup Rasmussen, socialdemokratisk statsminister i perioden 1993-2001, skulle tale. Han er ikke bare den seneste statsminister, partiet har haft. Han bliver også hele tiden brugt som holdepunkt for partiet i den nuværende betrængte situation. Efter følgende fortælling:

 

Nyrup gennemførte vanskelige reformer og fik mange hug for dem – ligesom i dag. Han oplevede store nedture og mange interne debatter – ligesom i dag. Han blev angrebet på sin person – ligesom i dag. Alligevel skabte han økonomisk fremgang og overlevede to valg.

 

Helle Thorning havde givetvis håbet på, at Poul Nyrup netop ville levere denne hjertestyrkende fortælling om modige reformer. Det gjorde han for så vidt også, men det blev helt overskygget af noget andet.

 

Nyrups angreb

Slagnummeret i Nyrups tale viste sig at være et angreb på den dagpengereform, som en hårdt trængt Thorning holder fast i.

 

Dermed skubbede han yderligere til den utilfredshed, som breder sig hos partiets bagland og vælgere – og som også slår igennem på kongressen.

 

I forvejen havde LO-formand Harald Børsting øget presset mod Thorning ved at kræve, at man igen skal kunne genoptjene dagpengeretten ved et halvt års arbejde. I dagpengereformen er det sat op til et helt år. Også borgmestre har været ude med kritik.

 

Børstings krav har stor opbakning i de socialdemokratiske rækker. Færre kræver, at man ligefrem skal forlænge dagpengeperioden igen.

 

Det var da også LO-kravet, som Nyrup slog til lyd for. Han hævdede endda, med et problematisk regnestykke, at det ikke ville koste ret meget.

 

Dermed jog han en dolk i ryggen på Thorning.

 

Nu bliver det svært for Thorning

Hun har argumenteret for, at Socialdemokraterne har forpligtet sig på dagpengereformen i regeringsgrundlaget. Og hun har argumenteret for, at det i øvrigt vil være dyrt at lempe på reglerne. Begge dele vil hun nu få sværere ved over for partifæller og vælgere.

 

Hun vil også få det sværere i forhold til Enhedslisten. De registrerer det voksende pres på Thorning i forbindelse med dagpngene, og det opmuntrer dem til at skrue deres krav i vejret i forbindelse med finansloven

 

Thorning er jo godt klar over, at hun kan komme til at give indrømmelser til Enhedslisten på dette punkt. Men hun har satset på, at den hårde linje ville gøre Enhedslisten mindre krævende.

 

I strid med alle uskrevne regler

Nyrups tale har kort sagt svækket den siddende socialdemokratiske statsminister. I øvrigt har han også stjålet en stor del af den opmærksomhed, som hun havde brug for på kongressen.

 

Dette strider mod alle uskrevne regler for, hvordan en afgået leder bør optræde. Normalt vil man i denne rolle holde igen med at blande sig – og da især med at levere kraftig offentlig kritik af efterfølgeren.

 

Thornings forbitrelse var til at få øje på. Mens salen gav Nyrup stående applaus, blev hun og finansminister Bjarne Corydon demonstrativt siddende uden at klappe.

 

Hvorfor?

Hvorfor leverede Nyrup dette usædvanlige optrin?

 

Han kunne jo have støttet LO’s krav på en meget mere diskret facon.

 

Formentlig spillede personlig forfængelighed en rolle. Nyrup blev grebet af lysten til endnu engang at lade sig fejre som stor mand af sit parti.

 

Men han skal nok ikke regne med at blive nævnt med veneration i Thornings kommende taler.

 

Med venlig hilsen

 

Karen Jespersen V

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



VIGTIGT MØDE I RANDERS

VIGTIGT MØDE I RANDERS

På Bøgevej ser vi nærmere på Villa "Vesta", og så mindes Kurt Villy en tid, hvor postmesteren besad en vis autoritet ... læs mere
Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre...

Hverken Hammel eller Hadsten er en undtagelse. Desværre…

På landsplaner 10. forretning i detailhandlen er lukket siden 2008 ... læs mere
Busdrift i Favrskov

Busdrift i Favrskov

Af Niels Kallehave DF -Tåsingevej 22 8370 Hadsten ... læs mere
Uheld på motorvejen

Uheld på motorvejen

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

Flere nye spillere hos Hadsten Håndbold

I går præsenterede vi 2 nye og i dag fortæller vi om 3 mere ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

Bliv klogere på økologi, græs og græsmælk ... læs mere
Far til fire i Solen

Far til fire i Solen

Firma Snigpremiere i Hadsten Bio ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 365.

Ugens naturbilleder nr. 365.

Sjældent har der været så smukt overalt ! Maj maler med en fortryllende pensel, så selv de mest uanselige steder får deres moment af skønhed. Øjet kan ikke få nok - slet ikke af de gule rapsmarker og havens blomstrende ... læs mere
DET ER HELT VILDT..........

DET ER HELT VILDT……….

Vi tilbyder opskæring af dyr fortæller slagter Knud Schou fra Bakkjærsminde Gårdbutik på Hammelvej ved Laurbjerg ... læs mere
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse

For mange kræftpatienter venter for længe på behandling ... læs mere
Loading...