|

Pressemeddelelse

Favrskov skærper midlertidigt regler for adgang til plejecentre og bosteder

 

Ny coronavirus er særligt alvorlig for ældre og svage borgere, der risikerer alvorlig sygdom ved smitte. Derfor har Favrskov ændret på adgangen til kommunens plejecentre for at forebygge smitte af beboerne.

 

Det er nu kun de nærmeste pårørende, der kan besøge beboerne, og besøgene skal foregå i beboernes egne boliger og ikke på fællesarealerne. Yderdørene til plejecentrene vil også blive låst, så besøgende skal ringe på og melde deres ankomst. På den måde kan plejepersonalet hjælpe med at sikre, at det kun er de nærmeste pårørende, der kommer på besøg, og at alle tager de rette forholdsregler i forhold til at minimere smittefare – herunder grundig brug af håndsprit. Selv om yderdørene er låst, kan beboerne på plejecentrene stadig komme og gå, som de ønsker.

 

Samtidig aflyses de aktiviteter, som har deltagelse af borgere, der ikke bor på plejecentrene – det kan fx være nørkleklubber eller fællessang med borgere ”udefra”. Det samme gælder for lignende aktiviteter på sundhedscentrene. Fysioterapeuter, behandlere og andre fagpersoner vil stadig have adgang, mens frivillige for nuværende ikke kan komme på plejecentrene. Ydermere lukkes der for selvtræning, hvor borgere fra nærområdet kommer og bruger træningsfaciliteterne på plejecentrene Hinneruplund, Thorshøj og Anlægget. Der lukkes også for selvtræning i Inside i Hammel og i Sundhedscentret i Hadsten, og derudover lukkes adgangen til daghjemmet på Tinghøj samt kolonihavetilbuddet Lykkebo også. Øvrige dagcentertilbud for ældre borgere på pleje- og sundhedscentre lukkes også. Genoptræning på sundhedscentre og plejecentre er indtil videre erstattet med hjemmetræningsprogrammer.

 

Gudstjenester på plejecentrene opretholdes, men kun med deltagelse af plejecentrets beboere – pårørende kan altså ikke deltage.

 

I hjemmeplejen lukkes der ned for enkelte ydelser, som ikke er livsnødvendige, herunder rengøring, rehabilitering og aflastningsbesøg. Alle øvrige ydelser – herunder levering af mad – fortsætter som vanligt. De berørte borgere kontaktes telefonisk.

 

På sundhedsområdet vil alle sundhedsplejersker være tilgængelige på telefon og mail i normal arbejdstid. Sundhedsplejen opretholder også et tilbud i forhold til nyfødte og småbørn, men det er i form af telefonkontakt frem for som vanligt et hjemmebesøg.

Konsultationer vedrørende overvægt vil for nuværende også finde sted over telefon frem for i klinikkerne.

 

Foruden ovenstående tiltag, bliver forskellige aktiviteter og indsatser på socialområdet også berørt i den kommende tid i forhold til forebyggelse af coronavirus.

 

Direktør for Social og Sundhed i Favrskov, Ulrik Johansen, understreger, at det er en ekstraordinær situation, der har ført til de nye tiltag, og at han glæder sig til, at alle tilbud vender tilbage til normalen, og at alle borgere igen er velkomne på plejecentrene.

 

– Lige nu handler det om at beskytte vores ældre og svage borgere bedst muligt, og det gør vi ved at få færrest mulige borgere på besøg på plejecentrene og træningsstederne. Vi kan ikke længere være sikre på, at det kun er borgere, der har været ude at rejse, der bærer smitten, og derfor skal vi være ekstra opmærksomme. Vi er normalt glade for alle de besøg og aktiviteter, der bliver lagt på plejecentrene, men lige nu er den vigtigste opgave at beskytte borgerne på plejecentrene, siger Ulrik Johansen.

 

Favrskov Kommune vil oplyse, når driften på plejecentre og bosteder og i kommunen generelt vender tilbage til normalen, så alle borgere igen kan bydes velkommen.

 

Yderligere information:

Ulrik Johansen, direktør i Social og Sundhed, 2182 3579

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Møde om boliger med fællesskaber

Møde om boliger med fællesskaber

Overvejer du en bolig, hvor der er mulighed for en privat bolig plus et fællesskab med andre, så er dette møde noget for dig ... læs mere
Loading...