|

Pressemeddelelse

Kom til HAVEDAG på genbrugspladsen

Favrskov Forsyning, Favrskov Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og Praktisk Økologi sætter fokus på kompostering, ”vilde haver” og biodiversitet, når de inviterer til havedag på Hadsten genbrugsplads den 27. september.
I takt med at efteråret bider sig fast, har mange travlt med at gøre haven vinterklar.

Og vanen tro, betyder det også travlhed på genbrugspladserne, når folk skal af med deres haveaffald. Men faktisk kan man spare fremtidige køreture til genbrugspladsen og samtidig få en mere levende have, hvis man blot anvender haveaffald som en ressource, i stedet for at smide det ud.
– Blade, kviste og græs er en del af den naturlige cyklus og den naturlige kompost i jorden. Når du fjerner det fra haven, bliver du nødt til at tilføje ny næring, hvilket du blandt andet kan gøre med gødning eller ved at hente ny kompost. Så hvorfor ikke beholde
den næring, der i forvejen er i haven? På den måde kan vi også tilbringe mere tid i hængekøjen og bruge mindre energi på unødvendig transport til genbrugspladsen, pointerer Mia Stochholm fra Praktisk Økologi.
I Favrskov Forsyning ser man også klare fordele ved, at flere udnytter haveaffaldet i egen have:
– Vi modtager store mængder haveaffald på vores genbrugspladser, og når vi skal fragte og behandle det, bruger vi både ressourcer, økonomi og udleder CO2. Derfor giver det selvfølgelig rigtig god mening, hvis flere kan udnytte haveaffaldet derhjemme,
siger Jonas Roland Pedersen, projektleder i Favrskov Forsyning.
Men hvordan kommer man lige i gang med at omstille havevanerne? Det kan de besøgende på Hadsten genbrugsplads blive klogere på den 27. september, hvor der er mulighed for at bygge et gratis insekthotel eller en fuglekasse til haven, få hjælp og inspiration til at udnytte haveaffaldet i egen have og lære at bygge et kvashegn. Desuden tilbyder Favrskov Forsyning tilskud til en kompostbeholder for de gæster, der vil kaste sig over komposteringen derhjemme.
For de modige vil der ligeledes være mulighed for at få en snack, i form af sprøde melorme og chokoladeovertrukne græshopper. For de knap så modige, men morgenfriske, vil der være kaffe og rundstykker til de første 100 gæster.
Biodiversitet i din have En anden god grund til at beholde kviste og blade på egen grund, er at man dermed skaber hjemsted og mere plads til forskellige arter.
– Rigtig mange dyre- og plantearter uddør i et foruroligende tempo, fordi naturen mangler plads og variation. Vi har netop lanceret en biodiversitetsplan, der skal understøtte mere biodiversitet. Derfor vil vi også gerne sætte mere fokus på emnet og inspirere haveejere til, hvordan de selv kan bidrage til mere biodiversitet inden for egen
hæk, fortæller Rikke Rørby Graversen, biolog i Favrskov Kommune.
Favrskov Kommune fortæller om biodiversitetsplanen den 27. september, hvor de blandt andet også uddeler ”vilde frø” til gæsterne på genbrugspladsen.
Fakta
 Havedag d. 27. september kl. 9 – 15
 Afholdes på Hadsten Genbrugsplads, Brogårdsvej 11, 8370 Hadsten
 Byg et gratis insekthotel eller en fuglekasse
 Vind en kompostbeholder
 Få gode råd til en vildere have med mere biodiversitet
 Gratis kaffe og rundstykker til de første 100
 Se mere på: www.favrskovforsyning.dk/havedag

Kontakt for yderligere oplysninger:
Jonas Roland Pedersen, projektleder i Favrskov Forsyning: 89 64 50 23 /
jonp@favrskovforsyning.dk
Alfred Borg, formand i DN Favrskov: 86 98 77 11 / favrskov@dn.dk

           

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Stor publikumsinteresse for Favrskov Revyen

Stor publikumsinteresse for Favrskov Revyen

De røde lamper bliver hængt ud fredag den 2. oktober, hvor alt er udsolgt ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 485.

Ugens naturbilleder nr. 485.

I dag kommer vi forbi mange træer - både når de er her og når de ikke er her ... læs mere
Kernevelfærd først

Kernevelfærd først

Af byrådsmedlem Rikke Randrup Skåning (A) ... læs mere
EUX-elever på DjH har genbrugsplads og ressourcer på skemaet

EUX-elever på DjH har genbrugsplads og ressourcer på skemaet

Skemaet for eux-eleverne på Den jydske Haandværkerskoles elektrikeruddannelse lød i uge 36 på Innovationscamp. I samarbejde med Favrskov Forsyning blev eleverne både udfordret og opfordret til at komme med gode ideer, prototyper og bud på økonomi i forbindelse med gentænkning ... læs mere
FamilieMessen udskydes til foråret 2021

FamilieMessen udskydes til foråret 2021

Familiemessen i 2019 slog besøgsrekord, med over 3.000 besøgende på de 6 timers messe i vestjyskBANK Arena. Men der bliver desværre ingen familiemesse i 2020 ... læs mere
Priserne stiger: Standardhuset er blevet 400.000 kroner dyrere på 10 år

Priserne stiger: Standardhuset er blevet 400.000 kroner dyrere på 10 år

Salgsprisen på villaer og rækkehuse steg i august til over 15.000 kroner per kvadratmeter. Dermed skal købere på jagt efter det almindelige standardhus i dag betale cirka 400.000 kroner mere for huset end for 10 år siden. Det viser nye ... læs mere
Information om coronasituationen

Information om coronasituationen

Her kan du finde information og seneste nyt om situationen i Favrskov Kommune i forbindelse med udbruddet af corona ... læs mere
Forening får kæmpe bøde for at snyde med tilbud på sygetransport

Forening får kæmpe bøde for at snyde med tilbud på sygetransport

En forening for 24 selvstændige vognmænd i Midtjylland har fået en bøde på 400.000 kr. for overtrædelse af konkurrenceloven ... læs mere
Loading...