|

Pressemeddelelse

Boligejere til 1.490 boliger i Favrskov Kommune kan fra i morgen kl. 10.00 søge om tilskud 

 

  1. september klokken 10.00 åbner Energistyrelsen op for sin bygningspulje. Det betyder, at fra den dag har du som boligejer – for anden og dermed sidste gang i år – mulighed for at søge om økonomisk tilskud til at lave energiforbedringer i din private bolig.

Sidst blev puljen tømt på én dag

– Da Bygningspuljen sidst åbnede i april, blev den bestormet og tømt på under en dag. Det har Energistyrelsen taget til sig, og den nye pulje, der er på i alt cirka 340 millioner kroner, giver derfor mindre, men flere tilskud end sidst, så flere boligejere kan få del af kagen, forklarer fagchef for bolig i Sparekassen Kronjylland, Jesper Vejergang Christensen.

Han tilføjer, at for mange boligejere er det en kærkommen ændring, da i titusindvis af borgere sidst måtte opgive at komme igennem den enorme ansøgerkø.

Nu kun energimærke E, F og G

Det samlede ansøgerfelt til tilskudspuljen sidst i september er samtidig snævret ind, da Energistyrelsen som noget nyt har valgt at fokusere på de huse, der trænger mest – det betyder, at kun huse med energimærke E, F og G kan komme i betragtning til tilskud, medmindre der er tale om tilskud til varmepumpe. Tilskud til varmepumpe stiller som det eneste ikke krav til energimærke.

– Ikke alene kan flere boligejere altså få tilskud, men de tilskudskroner, der bliver givet, vil også give større energibesparelser end ved tidligere tilskudspuljer, hvor der ikke blev skelet til husenes energimærke og dermed energimæssige stand, fortæller fagchefen for bolig i Sparekassen Kronjylland.

1.490 boliger i Favrskov Kommune   

Man kommer op på 1.490 boliger, når man lægger Energistyrelsens tal sammen for, hvor mange parcel-, rækkehuse og etageejendomme i Favrskov Kommune, der har energimærket E, F eller G. Ejerne til disse boliger kan dermed fra 28. september søge om tilskud til eksempelvis udskiftning af vinduer eller efterisolering. 

Ønsker du tilskud til varmepumpe, er der imidlertid ikke krav om et bestemt energimærke, så her har alle interesserede en chance – også selvom deres bolig ikke har et energimærke.

– Grunden til denne energimærke-fritagelse ved varmepumpe er sandsynligvis, at et af de tiltag, du kan foretage, der har størst effekt på CO2-udsplippet, er ved at skifte et oliefyr ud med en varmepumpe. Du kan nedbringe dit CO2-udsplip med op til hele 70 procent ved at skrotte oliefyret og erstatte det med en varmepumpe, ligesom varmeregningen typisk falder med flere tusinde kroner om året, forklarer Jesper Vejergang Christensen.

Fordoblet håndværkerfradrag

Skal du foretage energiforbedringer i din bolig, men får du af en eller anden grund ikke del i den nye tilskudspulje, så husk, at du i år har et forhøjet håndværkerfradrag på 25.000 kroner pr. voksen i husstanden. Eksempelvis til arbejdsløn til at få installeret en varmepumpe eller sat nye vinduer i. Det er ikke muligt både at få håndværkerfradrag og tilskud fra Bygningspuljen til din boligs energiforbedring.      

Cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra vores boliger, og det er det tal, Energistyrelsen med sin tilskudspulje vil være med til at nedbringe.

 

 

Venlig hilsen
Maja Golles
Kommunikationsmedarbejder

Kommunikation
Tronholmen 1, 8960 Randers SØ
Email mgo@sparkron.dk
Tlf. 89 12 25 70

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Højskoletime
7. okt. 2021

Højskoletime

Højskoletime
4. nov. 2021

Højskoletime

Loading...

DjH sælger kage til fordel for Knæk Cancer 2021

DjH sælger kage til fordel for Knæk Cancer 2021

Lørdag den 30. oktober løber det store Knæk Cancer indsamlingsshow af stablen på TV2 ... læs mere
Gasudvikling i tomat ketchup

Gasudvikling i tomat ketchup

Scandic Food A/S tilbagekalder REMA1000 Tomat Ketchup, da der er fundet enkelte flasker med vækst af mælkesyrebakterier, som forårsager gasudvikling ... læs mere
Stem til forbrugervalg i Favrskov Spildevand A/S

Stem til forbrugervalg i Favrskov Spildevand A/S

I perioden 28. september - 12. oktober kan du være med til at bestemme, hvem der ... læs mere
HØSTfester

HØSTfester

Så er det ti for høst fester ... læs mere
Vi må aldrig tage valgfriheden for givet

Vi må aldrig tage valgfriheden for givet

Af Mette Nøhr Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Favrskov Grønhøjvej 33, Hammel ... læs mere
KV21: Tour de Favrskov 2.del

KV21: Tour de Favrskov 2.del

Kommunalvalget kan på mange måder sammenlignes med et langt cykelløb. Det blev skudt i gang for flere måneder siden, og nu er der mindre end 2 måneder til løbets deltagere når i mål den 16. november ... læs mere
Forkærligheden for engelske biler blev til levebrødet

Forkærligheden for engelske biler blev til levebrødet

Søren Vestergaard Et af disse specialværksteder er Vintage Car Service i den lille landsby Vester Alling på Djursland ... læs mere
Stort udvalg til bad og køkken

Stort udvalg til bad og køkken

Godt nyt fra Gadeberg XL i Hadsten ... læs mere
Høringssvar til Favrskov Kommunes budget

Høringssvar til Favrskov Kommunes budget

Ældre Sagen i Favrskov har indsendt høringssvar til kommunen om budget 2022-25 ... læs mere
Loading...