|

Pressemeddelelse : Jyske forsyningsselskaber i nyt samarbejde

Otte jyske forsyningsselskaber går sammen i et nyt fælles serviceselskab, der får
hjemsted i Randers.

Favrskov Forsyning A/S, Syddjurs Spildevand A/S, Thisted Vand Service ApS, Morsø Forsyning A/S, Vesthimmerlands Forsyningsservice A/S, Mariagerfjord Vand A/S, Samsø Spildevand og Vandmiljø Randers A/S er selskaberne bag det nye samarbejde, der har til formål at bidrage til økonomisk effektivisering og at skabe merværdi for ejerkredsen gennem rationel samdrift af en række relevante opgaver og ydelser.
Serviceselskabet, der fra 1. september får navnet Forsyningsservice, får hjemsted hos Vandmiljø Randers, der er ny i samarbejdet. Samtidig tiltræder direktør i Vandmiljø Randers Peter Christensen som direktør for Forsyningsservice.

Om baggrunden for, at Vandmiljø Randers nu træder ind i ejerkredsen af Forsyningsservice, siger Peter Christensen følgende:
– Vandmiljø Randers træder ind i ejerkredsen for at udbygge samarbejde med andre forsyninger på lige vilkår. Gennem tæt samarbejde på udvalgte områder opnår vi stordriftsfordele, som vi ikke kunne skabe alene. Og så er vi selvfølgelig stolte af, at Forsyningsservice vil være hjemmehørende i Randers.
Den øvrige ejerkreds ser også frem til, at Vandmiljø Randers træder ind i samarbejdet.
Her er det Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning, der udtaler sig:
– Vi er meget glade for at byde Vandmiljø Randers velkommen i det jyske samarbejde.
Det er en stærk og spændende konstellation vi sætter i verden, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet i den nye ejerkreds. Alle selskaberne har samme behov, ønsker og
muligheder, og når vi rykker sammen, kan vi skabe større kompetencer og en højere grad af professionalisme inden for udvalgte områder og ydelser, end hvad selskabernes størrelse egentlig berettiger til.
De primære ydelser i Forsyningsservice er udbud, indkøb og contract management.
Derudover leverer selskabet ydelser og rådgivning inden for juridisk rådgivning, håndtering af persondata og arbejdsmiljø.
Med samarbejdet får de otte forsyningsselskaber adgang til eksperter, de ellers ikke har volumen til at tilknytte. Derudover får de mulighed for at effektivisere gennem stordriftsfordele og lære af hinanden gennem sparring.

Forsyningsservice er en fortsættelse af det allerede eksisterende selskab Shared, der blev etableret i 2014.

Fra den 31. august træder Aarhus Vand, i fuld forståelse hos de øvrige ejere, ud af serviceselskabet, som en konsekvens af en ny forretningsstrategi.

Kontakt for yderligere oplysninger:
Sara Funch, direktør i Favrskov Forsyning A/S
Tlf. 20 10 23 95 / e-mail: safu@favrskovforsyning.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Gitte-Matas er død

Gitte-Matas er død

Gitte Rørbæk-Løcke er død efter et halvt års sygdom. Hun fik et kort ophold på hospice, inden hun døde tirsdag ... læs mere
Overskud og vækst i Sparekassen Kronjylland

Overskud og vækst i Sparekassen Kronjylland

Både balancen og kundeantallet er vokset pænt i Sparekassen Kronjylland i første halvår, til gengæld betyder corona-krisen, at halvårets økonomiske resultat er lavere end sidste år ... læs mere
Flere vil bygge selv: Salget af sommerhusgrunde er tæt på fordoblet

Flere vil bygge selv: Salget af sommerhusgrunde er tæt på fordoblet

De seneste tre måneder er der solgt godt 360 fritidsgrunde - en stigning på 93 procent i forhold til samme periode sidste år. Det vidner om, at flere danskere vil bygge deres egne sommerhuse ... læs mere
Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning

Nye forsøg med genbrugsting i Hadsten ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 483.

Ugens naturbilleder nr. 483.

Sommeren takker af og efteråret siger go'da. I dag kommer vi forbi Egeskoven i Langå samt kvæg, får og heste ... læs mere
Kørte uden kørekort

Kørte uden kørekort

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Alle fortjener en god pensionstid

Alle fortjener en god pensionstid

Af Daniel Toft Jakobsen, MF for Socialdemokratiet ... læs mere
Sådan vasker du coronavirus ud af vasketøjet

Sådan vasker du coronavirus ud af vasketøjet

Korrekt vask af tøj, sengetøj og håndklæder er afgørende for at slippe af med virus og bakterier i hjemmet. Det er særligt vigtigt i en tid hvor risikoen for at blive smittet med corona-virus er øget ... læs mere
Mistænkes for narkohandel: Har du set disse mænd?

Mistænkes for narkohandel: Har du set disse mænd?

Østjyllands Politi efterlyser to navngivne mænd, som mistænkes for at have været involveret i en stor hashhandel, der kædes sammen med drabet på en 25-årig mand ... læs mere
Jeg mødte Jesus

Jeg mødte Jesus

Med Inge Bugge Christiansen i Sognehuset i Thorsø ... læs mere
Loading...