|

Prisen for våbentilladelser stiger i det nye år

Rigspolitiet oplyser

Fra 1. februar 2021 kommer det til at koste 1.085 kr. at ansøge om våbentilladelse til skydevåben.

Foto: Rigspolitiet

Afgiften for ansøgning om våbentilladelser til skydevåben stiger fra 1. februar 2021 til 1.085 kr. Med stigningen kommer det til at koste godt 100 kr. om året at have tilladelse til en jagtriffel.

Den nye sats er resultatet af, at de nuværende to afgifter fastlagt i 1990 bliver forenklet til ét fast beløb, som i samme ombæring bliver hævet til 2020-niveau. Dermed stiger prisen for en våbentilladelse fra de nuværende 840 kr. for det første våben og 420 kr. for de følgende til 1.085 kr. pr. våben.

Stigningen indgår i finansieringen af den nye flerårsaftale for politiet, som netop er faldet på plads og forudsætter en lovændring, som aktuelt er under behandling i Folketinget.

 

Skil dig af med overflødige våben

Formålet med afgiften er både at dække en del af politiets omkostninger til behandlingen af ansøgninger om våbentilladelse og at begrænse antallet af våben i samfundet.

”Hvis man ligger inde med våben, man ikke længere bruger og derfor ikke vil betale ekstra for at have, kan man bruge afgiftsstigningen som anledning til at skille sig af med dem – fx ved at sælge dem eller indlevere dem til destruktion på en politistation. Dermed bidrager man også til det politiske mål om at nedbringe antallet våben i omløb,” siger afdelingsleder i politiets våbenafdeling, Jesper Byskov.

Han opfordrer samtidigt borgere, der ønsker vejledning om, hvad ændringen kommer til at betyde for dem, til at ringe til våbenafdelingen på tlf. 70 20 14 73.

Pressekontakt

Tlf.: 4174 0440
E-mail: presse@rigspoliti.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



VITAMIN BOOST uge 8

VITAMIN BOOST uge 8

af Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Kommune ... læs mere
Bobilen skulle altid holde over en rist!

Bobilen skulle altid holde over en rist!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist - Julie Trolle Boding BOLIUS ... læs mere
Muligheder for kviktest i uge 8

Muligheder for kviktest i uge 8

Bliv testet for corona uden tidsbestilling. Du bliver podet i næsen, og efter ca. en halv time bliver du ringet op, hvis testen er positiv for COVID-19 ... læs mere
Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Baglandet skal med, fremtidens fællesskaber skal diskuteres og de trafikale udfordringer kortlægges ... læs mere
Hadstens diplomat er gået bort

Hadstens diplomat er gået bort

En af Hadstens store erhvervsledere direktør Hans Gadeberg, er død kort tid før han blev 93 år ... læs mere
Kirken nytænker struktur

Kirken nytænker struktur

Af Erik Berthelsen, Thorsø ... læs mere
Hash i Hinnerup

Hash i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Region Midtjylland opretter i starten af marts et fast vaccinationssted i Hammel Idrætscenter, der skal fungere, indtil vaccinationerne er gennemført ... læs mere
Loading...