Entreprenøren på udskiftningen af broen Skovvej/Randersvej planlægger at udføre elementmontage i perioden 12. – 14. december 2020.
Favrskov Kommune forventer derfor, at Randersvej vil blive afspærret i tidsrummet 12. december kl. 02.00 til 14. december kl. 22.00.
Elementmontagen bliver påbegyndt 12. december kl. 07.00, og der vil ikke foregå natarbejde.
Arbejdet forventes at give mindre støjgener end nedrivningen.
Vi beklager de trafikale gener, som arbejdet giver borgere i området.
Det er sidste gang Randersvej spærres i denne forbindelse.
Broen forventes at stå færdig til februar 2021.
Senest opdateret:
09. december 2020