|

Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner

Favrskov har søgt og fået 4,8 mio. kr. fra Realdania til at tænke klimamæssig bæredygtighed ind i renoveringen af Tungelundskolen i Thorsø.Realdania støtter Thorsø-renovering med millioner

Klimamæssig bæredygtighed i byggeri handler blandt andet om at reducere drivhusgasser ved at bruge de rigtige materialer og energiløsninger og ved at genanvende så mange byggematerialer som muligt. Det får Favrskov Kommune en chance for at blive klogere på og helt konkret føre ud i livet med millionbevillingen på 4,8 mio. kr. fra Realdania.

Tungelundskolen står over for en større renovering, hvor nedslidte undervisningslokaler skal nytænkes, og nogle af de overflødige kvadratmeter skal fjernes.

Borgmester Nils Borring glæder sig over, at ombygningen af Tungelundskolen i Thorsø er et af de projekter, der får støttekroner fra Realdania.

– Hvert år bruger vi mange penge på at holde vores bygninger ved lige, så de fortsat kan udgøre en god ramme for den service, som vi yder over for borgerne. Vi vil gerne blive endnu dygtigere til at tænke bæredygtighed ind i vores bygningsrenoveringer. Med millionbevillingen fra Realdania kan vi gennemføre en fremtidssikret renovering af Tungelundskolen til glæde for borgerne i Thorsø, og samtidig kan vi opnå vigtig viden i vores organisation, som vi kan anvende ved fremtidige renoveringsopgaver. Jeg glæder mig meget til at følge arbejdet med renoveringen af Tungelundskolen, lyder det fra Nils Borring.

Birgit Liin, formand for Børne- og Skoleudvalget og også formand for byggeprogramudvalget på Tungelundskolen, ser store muligheder i, at Favrskov Kommune bliver endnu skarpere på bæredygtighed og grøn omstilling i forhold til bygningsmassen:

– Vi kan lære en masse om bæredygtige løsninger, materialevalg og styring af ombygningsprocesser af de tilknyttede eksperter. Den læring skal vi have ud i vores organisation, så vi på sigt kan tænke det ind i både ombygninger og nybyggeri. Så jeg er meget tilfreds med, at vi har søgt og er blevet udvalgt. Det bliver spændende at se, hvad det kan blive til på Tungelundskolen. 

Med ansøgningen til Realdania signalerer Favrskov Kommune også, at den gerne vil have endnu mere fokus på klimaet og den grønne omstilling i byggeriet, forklarer Michael Ertmann, afdelingsleder i Ejendomscentret:

– Vi vil gerne tænke bæredygtighed ind i vores renoveringsprojekter, da vi har mange af dem. Det er i den sammenhæng, vi blev opmærksomme på puljen. Bæredygtighed er absolut ikke kun aktuelt i nybyggeri. Nu får vi chancen for at skrue et projekt sammen, hvor rådgiverne – altså ingeniører og arkitekter – giver deres bud på fremtidssikrede løsninger i renoveringen af Tungelundskolen.

Michael Ertmann understreger, at Favrskov Kommune samtidig får brugbar viden om klimamæssig bæredygtighed, og det kan omsættes i kommende opgaver og byggerier.

– Alle snakker om bæredygtigt byggeri, uden at det er helt klart, hvad begrebet indeholder. Bæredygtighed kan både dreje sig om at genanvende byggematerialerne, have fokus på hurtig byggetid, grøn energi og at holde tagvandet på egen grund, så man undgår oversvømmelser andre steder. Det har vi nu chancen for at blive endnu klogere på, så vi får valgt de bedste løsninger både for elever og medarbejdere på skolen, men også for klimaet, siger Michael Ertmann.

Realdania har en pulje på 45 mio. kr. til indsatsen ’Sammen om bæredygtigt byggeri’, som blev præsenteret i foråret i forbindelse med Covid-19-krisen. 11 kommuner får i denne omgang støtte til at prioritere grønne og bæredygtige valg i deres byggerier – projektet i Thorsø er et af de 11 projekter.

Byrådet har afsat 45 mio. kr. til moderniseringen og arealoptimeringen af Tungelundskolen. Efter planen skal arbejdet foregå fra september 2021 til januar 2024. Optimeringen af arealet betyder, at cirka 1.750 overflødige kvadratmeter skal fjernes.

Byrådet har også bæredygtighed på dagsordenen. Byrådet holder 3. november 2020 konferencen ”Grønne Partnerskaber: Favrskov og FN’s Verdensmål”. Byrådet samler her store dele af det lokale erhvervsliv, landbruget og Dansk Byggeri for at drøfte en række aktuelle emner, herunder bæredygtigt byggeri.
Connie Hedegaard, bestyrelsesformand i Concito og tidligere EU-kommissær og minister, er blandt oplægsholderne. På grund af corona-situationen kan kun 50 personer deltage i konferencen, der derfor også streames online.

 

Dato:05. oktober 2020

Senest opdateret:

05. oktober 2020

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Festen der forsvandt

Festen der forsvandt

Det er i år 76 år siden Danmarks befrielse ... læs mere
Pressemeddelse

Pressemeddelse

Skriv din corona-historie – og sæt ord på en særlig tid ... læs mere
Corona har gjort os gladere for vores bolig -

Corona har gjort os gladere for vores bolig –

hvis ikke vi bor i etagebyggeri ... læs mere
UD I NATUREN (20)

UD I NATUREN (20)

Velkommen til maj - måneden hvor stort set alle buske og træer springer ud og der kommer igen masser af farver i naturen ... læs mere
”JULIA”

”JULIA”

I forbindelse med årsdagen for befrielsen i dag d. 5. maj er det værd at læse eller genlæse bogen ”JULIA” ... læs mere
Venstre vil bruge ekstra 200 millioner til at nedbringe ventelister i Region Midtjylland

Venstre vil bruge ekstra 200 millioner til at nedbringe ventelister i Region Midtjylland

Af regionrådsmedlem Ib Bjerregaard, næstformand i Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, og politisk leder, formandskandidat Anders G. Christensen, Venstre ... læs mere
Usikker skolevej for Lyngås elever!

Usikker skolevej for Lyngås elever!

Hvor den stærkt trafikerede Hammelvej krydser Lyngåvej, skal Lyngås skoleelever løbe spidsrod mellem bilerne ... læs mere
Nybolig :  Nyhedsbrev | Højeste antal boligsalg i 17 år

Nybolig : Nyhedsbrev | Højeste antal boligsalg i 17 år

Danske sommerhuse stiger stadig i værdi | Oplever du, at dit hus er blevet for stort? ... læs mere
Divya Das og Kim Bildsøe om briterne og brexit

Divya Das og Kim Bildsøe om briterne og brexit

Divya Das og Kim Bildsøe fortæller om brexit set fra såvel Westminster Palace som fra helt almindelige briters synspunkt i England, Skotland, Wales og Nordirland ... læs mere
Trods høje salgstal stiger udbuddet for to ud af tre boligtyper

Trods høje salgstal stiger udbuddet for to ud af tre boligtyper

For anden måned i træk vokser det samlede udbud af ejerlejligheder og sommerhuse, imens det samlede antal villaer og rækkehuse til salg igen tager et dyk ned ... læs mere
OG FREDEN KOM

OG FREDEN KOM

Det er den 4. maj, og i aften sætter vi lys i vinduerne. Kurt Villy mindes Friis Johansen og fortæller en historie om majdagene i 1945 ... læs mere
Loading...