|

Rejser i Norden

Det østjyske rejsebureau Rejs og oplev udbyder i år to rejser til vores nordiske nabolande. Anne Hansen Aamand, Hadsten, der er rejseleder fortæller, at der er store forskelle men og så lighedspunkter på Gotland og Island, der er to af årets destinationer.

Ringmuren, fra middelalderen, omkring Visby på Gotland er er et imponerende bygningsværk på ca. 3,5 km, hvori der indgår en række tårne. Flere af dem er stadig bevarede. Visby med ringmuren er på Unescos Verdensarvsliste.

 

”Både Island og Gotland er jo øer, Gotland en koralø i Østersøen og Island er en vulkanø i Nordatlanten. Og så har de begge været både aktive og vigtige i vikingetiden”, fortæller Anne Hansen Aamand, der er rejseleder og rejsearrangør i Rejs og oplev.

”Gotland var et vigtigt knudepunkt i vikingetiden, når vikingerne rejste på handelstogter i Østersøområdet. Med sin placering lå det godt for et stop, når forplejningen skulle suppleres og vandtankene fyldes. Der opstod et handelsmæssigt knudepunkt, og at der er blevet handlet meget viser blandt andet de mange fund af rige vikingeskatte på øen. Island var i vikingetiden det fristed, hvor norske vikinger valgte at slå sig ned, når de havde forladt deres fædreland for at søge lykken i nye omgivelser. Ofte på grund af uenighed med overmagten, eller fordi de var dømt fredløse,” siger hun videre.

Når Rejs og oplev kalder Gotland for en koralø skyldes det, at det vrimler med fossiler. Gotland var for 400 mill. år siden en del af en tropisk havbund omkring Ækvator.

”Raukerne, Som Gotland er så kendt for, står langs kysten og rejser sig over det øvrige kystlandskab. De er skabt af hård revkalksten, det er sammenkittede fossiler, som ses tydeligt i raukerne, der kan havde mange sjove former. Det er let at gå på fossiljagt, og de fossiler, der ligger løst på stranden, må man samle op,” siger Anne Hansen Aamand.

Vandfaldet på elven Öxerá falder udover kanten på den vestligste kontinentalplade på Thingvellirsletten og fortsætter sit løb gennem kløften Almannagjá. Det siges, at vikingerne ændrede elvens løb ved at flytte vandfaldet. Thingvellir Nationalpark kom i 2004 på Unescos Verdensarvsliste.

 

Island derimod er langt yngre. Øen er opstået af vulkansk aktivitet under havet, og de ældste dele er kun omkring 25. mill. år gamle.
”Island ligger på to kontinentalplader, der spredes med ca. 2 cm om året. Det er det eneste sted i verden den Midtatlantiske højderyg kan ses over havets overflade, og det er ganske unikt at gå på Thingvellirsletten, hvor man kan se kanten af den ene kontinentalplade over det øvrige terræn. Vikingerne så også skønheden. De grundlagte deres Alting her i år 930, og red her til fra hele landet til landsting hver sommer. I dag ligger Altinget i Reykjavik, men Thingvellir har stadig stor betydning for den islandske befolkning,” siger Anne Hansen Aamand

Natur, kultur og historie
Både Gotland og Island byder på enestående natur, som er en naturlig del af rejserne.
”Vi skal dagligt ud af bussen og opleve naturen, det gør man bedst ved at færdes i den,” sigen Anne Hansen Aamand.

 Samtidig oplever gæsterne også en kultur, der naturligvis ligner vores egen meget, da vi har fælles rødder – og alligevel er der forskelligheder. Også historien bliver berørt af rejseledernes fortælling undervejs.

Se rejseprogrammerne på www.rejsogoplev.dk

 

FAKTA om rejserne:

Rejsen til Gotland
Rejsen til Gotland afvikles i maj. Den går gennem det sydlige af Sverige, og allerede på udrejsen begynder oplevelserne. Der er planlagt et besøg ved Sveriges største skibssætning Ales Stenar, der er 67 meter lang. Skytten på Wanås Gods tager gruppen med på en gåtur og fortæller om jagtens betydning for godset, og i Store Mosse Nationalpark er der mulighed for at se traner.  På Gotland er middelalderbyen Visby med den velbevarede ringmur fra Hansetiden en attraktion. Raukerne skal studeres nærmere på Fårø mod nord og på sydspidsen ved Hoburgen, hvor man kan se fossiler i raukerne. På programmet er også et gårdbesøg hvor ejerparret fortæller om fåreavl og skindproduktion. Processen med at forvandle uld til strikkegarn opleves ved et besøg på et uldspinderi. Et af højdepunkterne er en dagstur til Lille Karlsø med guide, der tager gruppen med på en vandretur til både grotter og et fuglefjeld.

Rejsen til Island
Rejsen ligger i august og foregår i det sydvestlige Island, der byder på store seværdigheder. Blandt andet ’Den gyldne cirkel’, som er et kendt turistmål. Her oplever man både Thingvellirsletten, gejserområdet med den springende Strokkur og det imponerende vandfald Gullfoss. Islands geotermiske energi opleves også ved besøg på et moderne kraftværk, som udnytter varmen fra undergrunden og et nyåbnet lavacenter, der i en interaktiv og lærerig udstilling stiller skarpt på vulkaner og jordskælv. Det farverige fjeldområde Landmannalaugar i højlandet byder på vandretur og varme kilder. Og netop et bad i det naturligt varme vand hører til, når man rejser i Island. Secret Lagoon er et gammelt svømmebad, der nyrenoveret og i naturskønne omgivelser giver lindring til krop og sjæl efter vandreturen. På programmet er også landbrugsbesøg med fortælling om Islandske køer og heste, der er direkte efterkommere af de dyr, som vikingerne bragte med sig for godt 1.000 år siden. Ved et besøg ved Seljalandsfossen får gæsterne en helt speciel oplevelse ved at gå bag om vandfaldet.

Anne Hansen Aamand, Hadsten, er rejseleder og -arrangør hos Rejs og oplev. Hun er rejseleder på rejserne til Gotland og Island. På rejsen til Island er der to rejseledere.

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Kære ‘Sat på spidsen’

Kære ‘Sat på spidsen’

Jeg har noteret mig jeres oprigtige bekymring for, om den nytiltrådte socialistiske regering nu sender Laurbjergs trinbræt i syltekrukken sammen med alle de andre trafikprojekter, som ellers var med i den tidligere regerings store trafikaftale, der blev indgået sammen med ... læs mere
Sigtet for at true med at skyde piges hest

Sigtet for at true med at skyde piges hest

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Udeklarerede hasselnødder i müsli

Udeklarerede hasselnødder i müsli

Tilbagrtrukne Fødevarer ... læs mere
NABOHJÆLP

NABOHJÆLP

Nabohjælp, fusk, vennetjeneste, sort arbejde. Ja tak Mere af det. Læs Ole Juuls klumme ... læs mere
God nattevagtsdækning på plejecentrene

God nattevagtsdækning på plejecentrene

Foranlediget af Ældrerådet blev det med 2019-budgettet besluttet at gennemføre en undersøgelse af bemandingen om natten på plejecentrene ... læs mere
Hvad så, Laurbjerg?

Hvad så, Laurbjerg?

Vores nye transportminister vil tage alle vedtagne trafikprojekter op til fornyet overvejelse. Det kommer måske til at gå ud over trinbrættet i Laurbjerg ... læs mere
Klimapopulisme er det nye sort

Klimapopulisme er det nye sort

Alle snakker om klima – (stort set) ingen gør noget ved det… ... læs mere
Indbrud i Hadsten

Indbrud i Hadsten

Østjtllands Politi oplyser ... læs mere
Nyhed fra HSK fodbold : Morten Andresen er stoppet som ungdomsformand

Nyhed fra HSK fodbold : Morten Andresen er stoppet som ungdomsformand

Morten Andresen, der siden 2015 har været ungdomsformand i HSK Fodbold, har valgt at stoppe pr. 30. juni 2019 ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 425.

Ugens naturbilleder nr. 425.

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at sommervejret ikke ligefrem har vist sig fra sin bedste side den seneste uge. Men det skal ikke forhindre os i at nyde naturen ... læs mere
Indbrud på Skyttevænget

Indbrud på Skyttevænget

Østjyallands Politi oplyser ... læs mere
Loading...