|

Rekordbesøg på veteranlastbiltræffet i Gjern

Af redaktør Jørgen Kjær, Hadsten

Denne Morris 350 har oprindeligt kørt i Skagen. I dag er det en sjælden klassiker. 60 hk fra en 2,5 ltr.  dieslemotor til en totalvævgt  3500 gav en tophastighed på 65 km/t

 

Tekst og fotos Jørgen Kjær

Konceptet for det kendte veteranlastbiltræf ved Jysk Automobilmuseum har ikke ændret sig siden Dansk Vintage Motor Club for 25 år siden afholdt landets første træf for erhvervskøretøjer ældre end 25 år. Man mødes for at hygge sig med ligesindede, få en snak med de andre ejere eller nogle af de mange gæster, der besøger træffet. Ejerne af de gamle lastbiler er ofte chauffører, der kender hinanden fra andre sammenhænge eller fra andre veteranlastbiltræf. Så snakken og hyggen går lystigt fra første bil er på pladsen til de sidste af de godt 80 erhvervskøretøjer forlader pladsen 6 timer senere.

 Veteranlastbiltræffet er baseret på hygge

Ved træffet i Gjern er dagen sat af til hygge, der er ikke indlagt køreture eller rallies som på andre træf. Det begræder nogle, medens flertallet af de fremmødte er glade for konceptet. De har ofte kørt langt for at deltage, og har allerede kilometer nok i benene, når de når frem.

Helge Christensen, der har taget turen fra Hirtshals er glad for det koncept. -Jeg synes jeg har kørt langt nok for at komme herned. Og jeg har jo lige så langt hjem igen, forklarer han, der med omkring 6.000.000 km bag et lastbilrat ellers må siges at have rutinen i dette.

Kun udvalget af køretøjer har fulgt med tiden, så køretøjer, der var nye ved det første træf for 25 år siden, nu kan deltage. Og det ser man tydeligt på dagens træf – kun enkelte køretøjer fra før anden verdenskrig fandt vej til Gjern. Ved de første lastbiltræf deltog mange Ford AA og Ford TT lastbiler og andre af datidens busser og lastbiler, hvor blandt andre de berømte Mack-lastbiler, der havde kørt på Aarhus Oliefabrik gjorde sig bemærket. I dag ser man, at lastbilerne fra 1970-80`erne bliver taget til sig af de yngre generationer, akkurat som man ser det for personbilernes vedkommende.

Bjarne Krømmelbein har netop hentet sin Volvo fra 1970 i Norge, hvor den har kørt som kombineret bus/fragtbil. Bjarne er i gang med at indrette den til campingbrug.

Tidligere år har veteranlastbiltræffet været meget domineret af de populære Volvo og Scania, men i år så man en bredere palet af datidens lastbiler. Flere udgaver af Mercedes, Bedford, Ford Thames, Austin, Dodge og Chevrolet kan nævnes. Tidligere år har der deltaget flere busser og rutebiler og andre erhverskøretøjer, de manglede desværre i år.

En sjælden Mazda varevogn med originale gule emaljeplader er et sjældent syn. Bilen tilhører Hans Nielsen, der har haft den fra ny.

Arrangørerne af træffet, Gjern Automobilmuseum og Dansk Vintage Motor Club er selvsagt tilfredse med årets træf, der var præget af hygge og god stemning, ligesom vejret artede sig. Og det er vel ikke nødvendigt at opfordre ejerne af erhvervskøretøjer ældre end 25 år til at reservere den første lørdag i september næste år?

Klaus Sørensen fra Dybvad valgte den lette løsning og købte en helt original Mercedes 113 fra 1968 i Norge. Den har kun kørt 188.000 km i alt og står helt originalt inde og ude – dog er den blevet lakeret på et tidspunkt. Importen gik ifølge Klaus Sørensen helt problemfrit, han hentede den ved færgen og Color Line klarede fortoldningen. Han var til Veteranlastbiltræf sammen med sine to sønner.

Veteranlastbiler kan være store, men også de små, der var så populære i 1960`erne, tiltrækker sig opmærksom som denne Ford Thames Freighter fra 1964 ejet af Erik Salling Jensen fra Grenaa. Den vil vi kigge nærmere på i en senere artikel i VeteranPosten.

En af de ældste biler på Veteranlastbiltræffets var Per Bang Jensens Ford A fra 1930 der er bygget op som da den kørte med korn og foderstoffet for en mølle ved Hadsten. Det tidligere så kendte vognmandsfirma fra Hadsten, Bang Jensen, kørte blandt andet Folkevogne på landets første autotransportere. På forvognen og en anhænger kunne der transporteres i alt 7 Folkevogne. Opbygningen på forvognen og anhængeren blevet lavet af vognfabrikken DAPA i Aabenraa. Per Bang Jensen har nu opbygget en tilsvarende Dodge fra 1959, der holder bag hans Ford A.

Veteranlastbiler er også gamle brandbiler og andre redningskøretøjer. Knud Bager deltog med denne Ford fra 1955, der havde gjort sin første tjeneste med at slukke ildebrande i Bjerringbro. Fra 1974 til 1990 var den med i Jyllandspostens brandberedskab, indtil Knud Bager købte den. Tidligere skulle blandt andet alle større aarhusianske virksomheder have deres eget brandberedskab, inklusive brandkøretøjer, fortæller Knud Bager.

Eivind Hansen var til Veteranlastbiltræf med unge Søren Rasmussen, familiemedlem. Han var kørende i sin Volvo 485 fra 1964, og på ladet af denne stod en flot restaureret Bukh 554 traktor fra samme år som lastbilen.

Udbuddet af forskellige lastbilmærker var i år større end tidligere, hvor træffet har været meget domineret af de svenske mærker Volvo og Scania. Her en Bedford J6 fra 1968.

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Pandekagedag
5. mar. 2019

Pandekagedag

VETERAN PLØJNING
9. mar. 2019

VETERAN PLØJNING

Loading...

Stor tilfredshed med Favrskov Erhvervsråds service

Stor tilfredshed med Favrskov Erhvervsråds service

En ny undersøgelse viser, at virksomheder og iværksættere i høj grad er tilfredse med den vejledning Favrskov Erhvervsråd tilbyder ... læs mere
Mester Jacob flytter

Mester Jacob flytter

Byens eneste bagerforretning flytter til Sundhedshuset ... læs mere
Gert og Lis nød jubilæumsdagen i Hadsten Bio

Gert og Lis nød jubilæumsdagen i Hadsten Bio

Gert fortæller følgende fra dagen ... læs mere
Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Forslag: CO2-kompensation i Favrskov

Hvis danskernes CO2-udledning skal ned, et er bl.a. nødvendigt at begrænse flyvningen. Men det er svært,. Det vil nok hjælpe lidt at indføre afgifter, men der er også brug for at kunne betale kompensation for den CO2 man udleder når ... læs mere
Glade hundesmileys over hele landet

Glade hundesmileys over hele landet

Landets hundekenneler, -internater og -pensioner har fået en smiley, som viser, hvor godt de passer på deres hunde ... læs mere
Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Flot Fastelavnsoptog i gaderne i Hadsten

Med start på Biblioteket og slut på Hans Gadebergs Plads - se billedreportage ... læs mere
Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Vi skal hjælpe skoletrætte børn

Birgit Liin, byrådsmedlem for Venstre i Favrskov Byråd, Formand for Børne- og Skoleudvalget, Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg, 8870 Langå ... læs mere
Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Efterlysning : Dagens lille fund på en mark øst for Hadsten.

Dagens lille fund gav et par henvendelser, der kaster lidt lys over fundet  ... læs mere
Røverkøb

Røverkøb

Røde Kors Butikken i Thorsø giver den nu en ekstra  skalle ... læs mere
2 indbrud i Hadsten

2 indbrud i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Kvalitetsrapport på børne- og familieområdet

Byrådet har godkendt den første kvalitetsrapport på børne- og familieområdet "Kvalitetsrapport for Børn og Familie 2018" ... læs mere
Loading...