|

Rettidig omhu efterlyses…

Mette Frederiksens første åbningstale som landets statsminister var foruroligende populistisk og uden reelt indhold

Den socialdemokratiske regering har haft omkring 100 dage til at finde ud af, hvad den vil med regeringsmagten.
Men statsministerens åbningstale, der ifølge grundloven skal omhandle rigets almene tilstand samt hvilke konkrete initiativer, regeringen vil føre ud i livet i den kommende folketingssamling lod meget tilbage at ønske…

Der var rigeligt med det første – altså almene betragtninger- men absolut intet om konkrete initiativer…
Mere nærhed, mindre offentligt bureaukrati, mere tillid, mindre kontrol. Og nedslidte Arne får – måske – en rigtig god løsning før sommerferien 2020…

Alt sammen luftig bragesnak uden reelt indhold!

Men det allerværste synes at være, at den socialdemokratiske regering med sine røde støttepartier tror, at Danmark er en isoleret ø i verdenshavet, som ikke behøver at kere sig om, hvad der sker ude i verden.
– Som ikke kerer sig om, hvordan alle deres vidtløftige og uhyre omkostningstunge mere eller mindre luftige politiske drømmerier skal finansieres.
– Som ikke kerer sig om, at det private erhvervsliv og vores livsnødvendige eksportsektor skal kunne løfte opgaven med at få de økonomiske ender til at hænge sammen.

Kære Mette Frederiksen og alle I andre, der har siddet i rundkreds og skrevet jeres vidtløftige ”forståelsespapir” sammen:
Der trækker altså meget tunge økonomiske skyer sammen rundt om vores lille land!
– Tyskland – vores største eksportmarked – er de facto i recession.
– Sverige – vores næststørste handelspartner – oplever stigende ledighed for første gang i mange år.
– I OECD’s seneste prognose ser man den laveste globale vækst siden finanskrisen.
– Dertil kommer eskaleringen af handelskrigen mellem USA og Kina, udsigt til et uforløst brexit her i oktober og en stadig tiltagende recessionsfrygt i USA…

Alt sammen tunge og alvorlige faktorer, der nok burde være medtaget i statsministerens åbningstale.
Men som ikke blev nævnt med et eneste ord…

Det virker som om regeringen og dens støttepartier kun sidder og piller i egen navle og tror, at øget velfærd med øgede minimumsnormeringer i daginstitutioner, flere sygeplejersker og større velfærdsydelser til mennesker uden for arbejdsmarkedet kommer af sig selv.
Det er ikke tilfældet.

Hvis der ikke er styr på, hvor og hvordan pengene til samfundskassen skal tjenes, før man begynder at bruge af dem, ender det med et regulært velfærdstab.

Rettidig omhu efterlyses!

Klummen ”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst… Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Togulykke ved Mølballe i Søften - person dræbt

Togulykke ved Mølballe i Søften – person dræbt

Togtrafikken holder stille - forventes at gå igang mellem kl.12 og kl 13 ... læs mere
1.-behandling af budget for Favrskov Kommune

1.-behandling af budget for Favrskov Kommune

I dag tirsdag den 8. oktober 2019, er der byrådsmøde kl. 19 i administrationsbygningen, Torvegade 7 i Hammel. Alle er velkommen til at overvære mødet ... læs mere
Del elbil med dine naboer

Del elbil med dine naboer

Favrskov Kommune åbner nu for ansøgninger til puljen for el-delebiler til eksempelvis grundejerforeninger, boligforeninger, landsbyer eller andre fællesskaber ... læs mere
Efterårets sange i den blå

Efterårets sange i den blå

Søndag 13. oktober er der sang i Sløjfen 14.00 ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Når psyken slår knuder ... læs mere
Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Husk din fiskemand er i Hadsten hver mandag

Din fiskemand MARK er på plads udenfor Kvickly i Hadsten ... læs mere
Kom ind på Hadsten og Hinnerup Apotek og få 20% rabat på udvalgte produkter

Kom ind på Hadsten og Hinnerup Apotek og få 20% rabat på udvalgte produkter

Fra 23. september til 20. oktober har vi her på apoteket tilbud på følgende produkter*: ... læs mere
Fra STØT BRYSTERNE i Voldum

Fra STØT BRYSTERNE i Voldum

Irma Møller har sendt Pingvinnyt følgende ... læs mere
På jagt efter morgendagens skole

På jagt efter morgendagens skole

Omkring 800 mennesker deltog i stormødet i Hammel Idrætscenter ... læs mere
Loading...