|

RØGINDS URGAMLE NISSER

Gad vide, hvad klokken er den 20. december, hvor fodermesteren fra Hadsten går til urmageren, og gårdejeren fra heden køber en Junghans?
Om ikke andet er der julekort til tiden i dagens afsnit…

RØGINDS URGAMLE NISSER


Dagens tekst og billeder: Kurt Villy Svendsen        

Tæt på Østervold i Randers og få skridt fra Sct. Mortens Gade kan julegæsten smutte gennem det lille, hyggelige Gråbrødrestræde, hvor byens munke færdedes i Middelalderen iklædt groft, gråt vadmelstøj. Gråbrødremunkenes beklædning er også nissernes dragt – tilsat en rød hue og et par uldne, røde sokker. Den røde hue markerer som en anden toplanterne flammen i hjemmenes ildsteder på den tid, da stuehus og stald gik i ét. Her var der tryghed, fred og ingen fare, for nissen passede på sine undersåtter.

Julehilsen fra Randers. Carl Røgind 24.12.1909

Kim Larsen skriver: ”Tiden går og går, klokken slår og slår, vi levede i går”, og selv om tiden er gået og gråbrødremunkene forsvundet, blev nissen her, og han lever i dag.

På heden hersker der også ro og tryghed, og når min kammerat Erik Sangild besøger mig, drikker vi kaffe og nyder en julebolle, og samtidig går snakken om julens mange fortræffeligheder; om mus og rotter på loftet, listende kattepoter omkring køkkenets grødfad, baskende, kaglende høns – og gæs, som napper postbuddet i buksebagen, når han afleverer de julebreve, som blev sendt den 1. november for at nå frem til juleaften. Vi snakker også om årets kartoffelhøst, og er byggen nu af en så fin kvalitet, at den kan godkendes til maltbyg.

Da er det, Erik kommer i tanker om, at tiden også går hjemme i ”Lyngholm” på Grovevej, hvor han har et helt specielt ur hængende – eller ”en klok”, som man siger her på egnen.

Godt nytår med Junghans på væggen – Carl Røgind 1901

-Jo, ser du, fortæller Erik: -Da min far overtog gården lige efter jul i 1944 – ja det var faktisk i januar 1945 – da hang der på væggen et dejligt ur, en Junghans. Den havde de forrige ejere fået i bryllupsgave af deres forældre. Det var da en dejlig klok´, sagde min far. Vil I sælge den?

-Ja, hvad vil du gi´ for den, lød svaret.

-I kan få en suppehøne, sagde Eriks far, og sådan blev det: Om i hønsehuset; hovedet af hønen – og ind på gamle Sangilds kontor med uret, hvor det hang til 1986, da Erik overtog gården.

-Hvis du vil have klokken, skal du huske at trække den hver søndag, inden du går i kirke, forklarede hans far: -Så går den aldrig i stå!

Nu er der bare det ved historien, at Erik ikke går i kirke hver søndag, så den gamle Junghans kan blive lidt tung i slaget. Men den hænger stadig på væggen i ”Lyngholm”. Endda i stuen.

Urmager Johannes Sieck, Hadsten. Julen 1910.

I Hadsten har jeg også en urgammel kammerat – Ejvind Nielsen – som i øvrigt fyldte 80 år den 3. november. For mange år siden gik Ejvind ind til urmageren og bad om at få skiftet batteriet i sit armbåndsur, som var gået i stå.

Det klarede urmageren gesvindt formedelst 40 kr., hvorpå Ejvind forlod butikken. Allerede samme aften kunne Ejvind konstatere, at uret var gået i stå, og den gamle fodermester fra ”Stinesminde” på Holkjærvej opsøgte naturligvis urmageren dagen efter og forklarede problemet.

-Jamen, det kan jeg da ikke forstå, svarede denne og knipsede lidt på urskiven med en finger: -Batteriet var i hvert fald nyt, så det er ikke det. Det er jo også et gammelt ur, så du bliver nok nødt til at købe et andet…

Da var det, Ejvind besluttede at udsætte den næringsdrivende for lidt anskuelighedsundervisning.

-Nu skal jeg fortælle dig noget, sagde Ejvind og fortsatte:

-Forleden dag var jeg i Randers i et ærinde, men på vej hjem punkterede jeg på det ene baghjul ude ved Leca-værket. Det ved du godt, hvor er. Det er ikke ret sjovt på den landevej, for der er meget trafik. Nå – men jeg holdt ind til siden, så godt jeg kunne og stod ud af bilen og fandt reservehjulet frem. Medens trafikken susede forbi, så det rykkede i min lille Fiat, fik jeg skruet hjulet af, men netop som jeg satte det op ad bagenden, kom der en lastbil forbi med så stor kraft, at jeg blæste ned i vejgrøften. Da jeg kom op, kan du tro, jeg fik hjulet skruet på i en fart, men ved du så, hvad jeg opdagede – jeg var sgu´ kommet til at sætte det punkterede hjul på igen…

-Nå da, svarede urmageren lidt forvirret: -Det var ikke så godt…

-NEJ, råbte Ejvind: -Men KUNNE man forestille sig, at du har sat det gamle batteri i uret igen..?

Det viste sig, at man godt kunne forestille sig det.

Urmager Carl Rasmussen, Hadsten. Julen 1937.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Regulering af satser for tabt arbejdsfortjeneste

Regulering af satser for tabt arbejdsfortjeneste

På grund af fejl i enkelte satser orienterer KL nu om muligheden for at få ens sag behandlet på ny ... læs mere
annonce : 14. februar er det VALENTINSDAG

annonce : 14. februar er det VALENTINSDAG

PØT MØLLE - Frijsenborg Slotskro gør selvfølgelig noget ekstra ud af denne mærkedag ... læs mere
S straffer Favrskov

S straffer Favrskov

af Ken Richter, Hejrevej 12, 8382 Hinnerup ... læs mere
Indbrud i Ulstrup

Indbrud i Ulstrup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
VENSTRE HAR FREMGANG

VENSTRE HAR FREMGANG

Af formand for Venstre i Favrskov, Michael Jensen ... læs mere
Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Comedy Night vender tilbage til Hadsten

Af Simon Olsen, Salgs- & Eventchefen i Hadsten Håndbold ... læs mere
Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Trækker sig fra sit topjob i FN-panelet

Helle Thorning-Schmidt vil alligevel ikke jagte skatteunddragere ... læs mere
Den ultimative lyd af forår

Den ultimative lyd af forår

Kun en uges tid efter kyndelmisse synger lærken ... læs mere
Stormskader i Favrskov

Stormskader i Favrskov

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...