Forleden dag fik landets finansminister, Nicolai Wammen, en god idé. Troede han…
Eller var det et anfald af en socialdemokratisk formynderisk ideologi, der havde ramt ham? Eller blot almindelig tankeløshed?
Hvorom al ting er, så ville finansministeren pludselig til at bestemme, hvad danskerne skulle putte i munden, eller rettere hvad de ikke skulle…
I første omgang skulle det gå ud over de statsansattes frokostordninger, som fremover skulle pålægges at indføre to kødløse dage om ugen, hvilket efter finansministerens udsagn skulle kunne mindske kongerigets CO2-udledning mærkbart.
Men vores naive finansminister havde gjort regning uden vært!
I sin iver efter at konkurrere med det netop opstillingsberettigede Veganerparti og sleske for regeringens klimafikserede støttepartier glemte han nemlig fuldstændig den kendsgerning, som ”ganske almindelige danskere” ved er børnelærdom, nemlig at hvis der er noget, som kan få danskerne på barrikaderne og gøre oprør, så er det et angreb på danskernes ret til brun sovs. Og persillesovs for den sags skyld…
”Ganske almindelige danskere” er – i modsætning til ”klimatosserne” – ikke bange for at se deres brune sovs i øjnene. Og de er heller ikke villige til at opgive deres grundlovssikrede ret til danskernes foretrukne middagsmad, som finansministerens kollega i regeringen under den forrige socialdemokratisk ledede regering fik gjort til nationalret, nemlig stegt flæsk med persillesovs.
Blot to dage efter finansministerens uigennemtænkte angreb på de statsansattes frokost, truede de mange fagforbund med at gå i sultestrejke, og så blev forslaget om de kødløse dage smidt i kummefryseren.
Da julen truer lige om hjørnet, kom denne klummeskribent til at tænke på Peter Fabers velkendte sang fra 1948: ”Sikken voldsom trængsel og alarm”.
Og den gode Faber må tilgive mig denne omskrivning af slutningen og omkvædet i sidste vers:
”Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved mit gode sul.
Sul, sul, sul, sul, sul, sul,
rør blot ikke ved mit gode sul,
sul, sul, sul, sul, sul,
rør blot ikke ved mit gode sul”.
”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser.
Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst…
Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.
Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
