Først var der Morten ”Østerlår”, der ikke kunne holde nallerne for sig selv, og bedst som vi gik og troede, at nu havde de radikale lært lektien, så detonerede Kristian Hegaard en bombe midt i partiets sommergruppemøde…
Han havde også opført sig upassende og grænseoverskridende over for det modsatte køn (må man formode…, red.). Ganske vist i en heftig brandert, hvorfor han ikke selv er klar over, hvori hans brøde bestod. Men upassende var det.
Så upassende at han stopper i Folketinget med øjeblikkelig virkning.
Det er ganske ironisk, at det parti i Folketinget, der har sat sig øverst på den moralske hest og tordnet allermest mod sexisme og krænkende opførsel, er det parti, der er hårdest ramt af netop grænseoverskridende sex-sager…
Nu havde man lige fået Morten ”Østerlår” på afstand, og Sofie Carsten Nielsen havde lige lagt an til en præsentation af en storslået nyskabelse for Folkeskolen, så hun kunne trække nogle af de frafaldne radikale skolelærere hjem i folden igen – dem hun mistede, da de radikale stod fadder til den blandt lærere forhadte skolereform tilbage i 2014.
Men ak og ve; Kristian Heegaard løb med hele sendefladen lige for næsen af den radikale leder.
Han havde været uartig. Ikke bare en gang, men flere gange, og nu kunne han ikke længere se sig selv i spejlet, hvorfor han ikke længere ville lege med i rød stue inde på ”borgen”.
De radikale har ikke så mange mandlige folketingsmedlemmer tilbage, mindre end en håndfuld. Matriarkatet er ved fuldstændig at dominere folketingsgruppen.
Måske er det godt, at Jens Rohde forlod de radikale i tide, før hans misil detonerede.
Nu kan han med sindsro og uden risiko for at løbe ind i belastende MeToo-sager sexkrænke hele den kristendemokratiske folketingsgruppe lige så meget, han lyster…
”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen,
og som oftest både respektløst og unuanceret sætter fokus
på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser,
og hvor navnlig politik og politikere fylder meget.
Både lokalt, regionalt og nationalt.
Hensigten med klummen er at skabe debat og eftertanke,
og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
