|

Sådan knækker vi kræft

Et af budskaberne i Knæk Cancer-kampagnen er, at det nytter at støtte kampen mod kræft. Millioner af kroner bliver brugt til kræftforskning, og tusindvis af forskere over hele verden knokler for at løse kræftens gåde. Her er nogle af de seneste års største gennembrud inden for kræftbehandlingen.

 

Vi ser i dag den ene behandling efter den anden inden for immunterapi, som er så lovende, at de får særlige hurtige godkendelser hos lægemiddelmyndighederne

af Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen, Kræftens Bekæmpelse

De største fremskridt i behandling af kræft, der er sket de seneste 40 år, er sket inden for den behandlingsform, der hedder immunterapi. Sådan lyder konklusionen fra overlæge og lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Bruun Pedersen.

En helt grundlæggende ændring, som immunterapien har ført med sig, er et skifte væk fra den traditionelle måde at behandle på, som i høj grad er baseret på kemoterapi i form af cellegifte, der også slår mange af de raske celler ihjel. I stedet er vi på vej hen mod behandlinger, der styrker og aktiverer immunforsvaret, så det bekæmper kræften. 

– Vi ser i dag den ene behandling efter den anden inden for immunterapi, som er så lovende, at de får særlige hurtige godkendelser hos lægemiddelmyndighederne, siger Jens Oluf Bruun Pedersen. 

 

Antistoffer står stærkt
Et eksempel på immunterapi er antistoffer af typen PD1-hæmmere. Kræftceller kan udskille stoffer, der blokerer immunsystemet fra at angribe dem, men PD1-hæmmerne kan hindre stofferne i at virke, så immunsystemet atter kan bekæmpe kræften. 

PD1-hæmmere er allerede godkendt til behandling af eksempelvis lungekræft og modermærkekræft, hvor eksempelvis stofferne nivolomab, pembrolizumab, samt PD1-hæmmere i kombination med stoffet ipilimumab viser gode resultater

Desuden er en lang række PD1-hæmmere i øjeblikket ved at blive testet på omkring 30 forskellige kræftsygdomme. 

T-celler målrettes kræftceller
En anden form for immunterapi er T-celle behandling, hvor T-cellerne tilpasses, så de målrettet går efter bestemte markører, der kun findes på kræftcellerne. Den metode har blandt andet vist gode resultater inden for akut myeloid leukæmi. 

En anden brug af T-cellerne, er en teknik, hvor T-cellerne bliver taget ud af patientens kræftsvulst, f.eks. modermærkekræft. I laboratoriet bliver cellerne dyrket, så der er milliarder af dem, og de tilpasses, så de bliver særligt aggressive over for kræftceller. Dernæst sprøjtes de tilbage i patienten, hvor de nu er i stand til at genkende og angribe kræftcellerne. Denne form for behandling har især vist sig effektiv over for modermærkekræft.

 

I morgen, lørdag, kulminerer den store Knæk Cancer indsamling med et show på TV2. Og indsatsen nytter – der er sket store fremskridt indenfor mange områder af kræftbehandlingen

 

Gode muligheder i immunterapi
Immunterapi har potentiale til at give gennembrud på rigtig mange – måske alle kræftsygdomme, vurderer Jens Oluf Bruun Pedersen: 

– Immunforsvaret er jo kroppens politistyrke, som har adgang til alle organer og alle kroge af kroppen. Det betyder, at behandling med immunterapi teoretisk set kan ramme alle de kræftceller, der lever i kroppen. Men det er også et kraftigt våben, og det skal styres præcist. For hvis det kommer ud af kontrol, kan det give alvorlige bivirkninger. Derfor er det en behandling, der skal udføres på højt specialiserede hospitalsenheder af læger med ekspertise i netop det, siger han. 

Immunterapi rummer perspektiver for også i fremtiden at skabe store gennembrud, vurderer Jens Oluf Bruun Pedersen: 

– Jeg tror, at vi i fremtiden vil se en videreudvikling af immunterapien, så det bliver første valg i behandlingen af en række kræftsygdomme. I takt med at immunterapien bliver finpudset, vil vi se behandlinger med større effekt og med væsentligt færre bivirkninger, end vi kender det fra kræftbehandlingen i dag, siger han. 

Små molekyler
Gruppen af ’små molekyler’ er også et af de områder, der viser mange gode resultater. Gruppen består af molekyler, der – som navnet siger – er så små, at de kan komme helt tæt på kræftcellerne og forstyrre deres normale funktion.

Molekylerne er blandt andet proteasom hæmmere og tyrosin kinase hæmmere, og bag de lange navne gemmer sig behandlinger, som virker ved at forstyrre kræftcellernes kommunikationsveje – de skaber så at sige støj på linjerne, både i de beskeder der bliver sendt inde i kræftcellerne og i beskederne mellem dem. Resultatet er, at kræftcellerne stopper med at sprede sig, og at de dør, fordi deres indbyggede selvmordprogram bliver aktiveret. 

– De første banebrydende resultater vi så på dette område, var inden for kræft i blodet – især sygdommen kronisk myeloid leukæmi. Men det var blot startskuddet til behandlinger mod en lang række andre kræftsygdomme, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

De første behandlinger baseret på de små molekyler var eksempelvis stoffet imatinib, der ud over at kunne behandle kronisk myeloid leukæmi også var effektivt mod kræftsygdommen GIST. En anden behandling var stoffet bortisumib, der i første omgang blev udviklet mod knoglemarvskræft – myelomatose. 

Partikelterapi
Også inden for andre områder sker der fremskridt med behandlinger, der er mere effektive og med færre bivirkninger. Et godt eksempel er strålebehandling, hvor partikelterapi viser lovende resultater mod en række kræftformer. Partikelterapi er netop kendetegnet ved at give større skade på kræftknuden og mindre skade på vævet omkring end traditionel strålebehandling. Det betyder en mere effektiv behandling med færre bivirkninger – i hvert fald for nogle kræftformer. Resultatet vil formentlig være, at det i fremtiden bliver muligt at behandle tumorer, som ikke kan behandles i dag. 

I dag skal patienter til udlandet for at blive behandlet med partikelterapi, men fra 2018 slår Aarhus Universitetshospital dørene op for Danmarks første partikelterapi-anlæg. Ti millioner fra sidste års Knæk Cancer-indsamling er allerede sat i spil i form af forskningsprojekter, der er knyttet til partikelterapi og til åbningen af det kommende center. 

Personlig medicin
Et andet område som også allerede nu er i en stærk udvikling, er personlig medicin. Betegnelsen dækker over en række behandlinger, hvor man først analyserer gener og egenskaber i hver enkelt patients kræftceller, og finder ud af præcist hvad der er gået galt. En række behandlinger bliver allerede skræddersyet på baggrund af analyser af patientens gener. Eksempelvis kan medicinen Herceptin hjælpe kvinder med brystkræft, som har en bestemt genetisk profil. Og patienter med tyk- og endetarmskræft bliver rutinemæssigt undersøgt for en bestemt genetisk ændring, der er afgørende for, hvilken type medicin de får tilbudt. 

Udviklingen er altså allerede godt i gang inden for personlig medicin, og vil formentlig fortsætte og sprede sig til mange andre områder i fremtiden.   

– Ved hjælp af personlig medicin kan man planlægge behandlingen, så man bruger netop den medicin og den behandling, der er mest effektiv for den enkelte – om det så er skræddersyet immunterapi eller andre, medicinske behandlinger, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Læs mere om hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingen går til

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 482.

Ugens naturbilleder nr. 482.

Vandet drager ofte - og specielt meget når en hedebølge rammer. Dette har givet anledning til fotos ved diverse søer og ikke mindst Gudenåen ... læs mere
Attraktiv storparcel til salg i Hammel

Attraktiv storparcel til salg i Hammel

På den nye boligudstykning Hvedebakken i Hammel sælger Favrskov Kommune en storparcel, hvor der kan opføres tæt-lav bebyggelse ... læs mere
Venstres næste træk: Skoleskak

Venstres næste træk: Skoleskak

Af Birgit Liin, medlem af Favrskov Byråd og borgmesterkandidat for Venstre, formand for Børne- og Skoleudvalget ... læs mere
Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Pressemeddelelse fra Vestjysk Bank

Fornuftigt halvårsregnskab fra Vestjysk Bank trods corona  ... læs mere
Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Kommentar til Eva Damsgaards læserbrev

Af Grethe Villadsen Byrådsmedlem (A) Formand Social og Sundhedsudvalget ... læs mere
Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå dukkede op ved en gennemgang på vores arkiv ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 481.

Ugens naturbilleder nr. 481.

Ekstraudgave i anledning af, at høsten er i hus mange steder ... læs mere
Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

Annonce : Ung forvirring i Kronjylland: Egen forsikring, deleforsikring eller ingen forsikring?

STUDIESTART: For mange unge i Kronjylland rimer forsikring på forvirring. For hvilken forsikring er den rigtige, kan man tegne en fælles forsikring i bofællesskabet, og behøver man overhovedet at tegne én? Ja, lyder svaret fra GF Forsikring ... læs mere
Minimumsnormering på ældreområdet.

Minimumsnormering på ældreområdet.

Af Mercedes Czank, Formand Dansk Folkeparti,  Favrskov ... læs mere
Loading...