|

SAT PÅ SPIDSEN

Københavnske teatre mister 3 mill. kr. – om 8 år…

Frem med tudekiksene!

Københavnske teatre skal fra næste år bøde for, at statslige støttekroner også skal komme teatre i provinsen til gode.

Kulturminister Bertel Haarder vil over en længere årrække – med virkning fra 2017 og frem til 2024 –  flytte hele 3 millioner kroner fra københavnske teatre for i stedet for at støtte teatre langt ude i provinsen…

Bevares, 3 millioner kroner er da også penge, men det kan undre, at så mange københavnske politikere er forundrede og sure over, at provinsteatrene også kan bruge lidt statsstøtte.

Navnlig når man tager i betragtning, at alene Det Kongelige Teater hvert år modtager 500 millioner kroner – en halv milliard! – i statsstøtte. Med de relativt få billetter, som den kongelige scene får solgt, så betyder det, at for hver eneste solgte sæde, som navnlig københavnske teatergængere køber, så bidrager skatteyderene i Thyborøn, Nakskov og Favrskov og resten af landet med ikke mindre end den nette sum af 1077 kroner. Uden at få noget som helst igen.

Kun hvis borgerne i udkantsdanmark køber sig en dyr DSB-rejse og et vanvittigt dyrt hotelophold i København, har de mulighed for at gå i det Kongelige med statsstøtte.

Der går nemlig ikke tog tilbage til provinsen efter teatertid, medmindre man vil rejse hele natten og først være fremme i f.eks. Hadsten ud på morgenen…

Det radikale medlem af Borgerrepræsentationens Kulturudvalg i København, Michael Gatten, er harm over nedskæringerne:

”Jeg synes, det er pinligt at opleve, hvordan regeringen lefler for provinsen og det såkaldte udkantsdanmark på bekostning af København,” siger Michael Gatten, der tidligere har været medlem af Venstre. Han tilføjer; ”Jeg synes, alvorligt talt, at regeringen burde komme til fornuft og droppe denne her useriøse og dybt skadelige Københavner-bashing med udflytning af statslige arbejdspladser og udhulingen af vores kulturliv.”
Her hos ”SAT PÅ SPIDSEN”, synes vi, at de københavnske kulturklynkere skulle tørre øjnene, tage sig en tudekiks og glæde sig over, at man også går i teatret her langt ude vest for Valby bakke…

Vi ses på fredag

 

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

 

mailadr.     post@eigiljacobsen.dk

 

 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.  Og altid helt respektløst.

Ingen skal vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Byrådsmøde foregår via Skype

Byrådsmøde foregår via Skype

På grund af den aktuelle corona-situation bliver byrådsmødet tirsdag 26. januar 2021 kl. 19 i Favrskov Kommune afviklet som et Skype-møde ... læs mere
Taget for narkokørsel m.m.

Taget for narkokørsel m.m.

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vi leger fortsat

Vi leger fortsat

Fortæller Hadsten Håndbold ... læs mere
Skjød Tidende er udkommet

Skjød Tidende er udkommet

Godt nyt til alle Skjødsere og andre der kunne være interesseret - klik ind på Skjød Tidende ... læs mere
Boligsiden.dk :

Boligsiden.dk :

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarBoligsiden.dk: der i 2020 ... læs mere
Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Har du et realkreditlån, som skal have ny rente 1. april?

Per Ø. Nielsen - Vestjysk Bank fortæller følgende ... læs mere
Vil du være årets første millionvinder?

Vil du være årets første millionvinder?

Kræftens Bekæmpelses nye STØTTELOTTERI ... læs mere
Har du handlet her :

Har du handlet her :

Virksomhed ransaget – ejer sigtet for bedrageri ... læs mere
Imponerende ”jubilæum”!

Imponerende ”jubilæum”!

Ikke færre end 500 gange har Tove Skipper imponeret PingvinNyts læsere med sine fantastiske naturbilleder ... læs mere
UD I NATUREN (2)

UD I NATUREN (2)

På en dag hvor snedækket fortsat prydede landskabet. Turen går til Lysnet, et markant højdedrag på grænsen af Favrskov og Randers Kommune ... læs mere
Loading...