|

Sat på SPIDSEN

Plakater – skønne spildte kræfter?

 

Til det kommende folketingsvalg bliver kampen om lygtepælene endnu mere indædt og hård end normalt.

Aldrig har de politiske partier fået trykt flere plakater end op til dette valg. Aldrig før har de lokale partisoldater smurt så meget tapetklister og klæbet plakater på så mange gamle og bulede masonitplader. Og aldrig før er der brugt så mange penge på de selvsamme ‘lygtepælsportrætter’.

 

For det er jo netop ‘lygtepælsportrætter’, vi taler om. Hvem ser kønnest ud? Hvem ser mest/mindst troværdig ud?

Moderne valgplakater er portrætter uden politiske budskaber. ”Sæt kryds ved” og så et navn og et bogstav med store typer. Det er de valgmuligheder, der kommer til at hænge i alle lygtepæle i 3 uger efter, at ‘Madam Blå’ har trykket på den berømte valgknap.

Spild af penge, tryksager og tapetklister?

Har plakater nogen som helst virkning? Det spørgsmål kan man ikke undgå at stille sig selv.

Specielt på baggrund af en netop offentliggjort undersøgelse af lektor på Københavns Universitet, Karina Korina-Pedersen. Konklusionen på denne undersøgelse er, at plakater op til folketingsvalg ingen som helst effekt har, når det gælder den enkelte kandidats personlige stemmetal.

 

Men tilsyneladende generer det ikke hverken de enkelte kandidater eller deres lokale bagland. Næh nej – man fortsætter som man altid har gjort med de gode, gamle vejsideportrætter og intetsigende korte budskaber og photoshopmanipulerede portrætter.

 

 

Der var en gang

Alting var bedre i de go’e gamle dage. Også valgplakaterne. Dengang brugte man plakaterne til entydige budskaber, f.eks. ”STAUNING eller kaos”. Hvabehar – det er da noget, man ka’ forstå.

 

 

var store:

Dengang da de Konservative var store

De tider er for længst forbi. Nu er partiet vel nok verdens mindste ‘folkeparti’ med en opbakning på sølle 2,9 pct. i seneste Voxmeter-måling.

‘Paven’ (Søren Pape Poulsen – red.) stirrer direkte ned på spærregrænsen og må se i øjnene, at hans netop lancerede ”stop-kampagne” er en gigantisk fuser:

”Stop tyven”, Stop regeltyranniet”, ”Stop skattehetzen”, ”Stop grundskyld” og ”Stop naziislamisme” er modtaget med største skepsis i det lille partis eget bagland og har fået den i forvejen lille menighed til at skrumpe yderligere.

 

Når de andre gør det, så gør vi det også

Ingen tør lade være. Effekt eller ej. ”Tænk, hvis vi er de eneste, der ikke hænger plakater op, det tør vi ikke”, synes argumentet at være i de lokale partiforeninger.

 

Derfor: Partisoldater i Favrskov – foren jer!

VI SES PÅ TIRSDAG

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

Mailadr.  post@eigiljacobsen.dk

 

 

 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.                  Og altid helt respektløst.

Da det kommende folketingsvalg p.t. fylder meget , vil ‘borgens’ politikere og de politiske partiers gøren og laden i såvel rød som blå legestue naturligvis blive genstand for særlig opmærksomhed. Også lokalt.

Men ingen skal vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Og skulle der blandt Pingvinnyts mange trofaste læsere være gode idéer og inputs til emner, der trænger til en vittig og respektløs omtale i ”SAT PÅ SPIDSEN”, er vi altid lydhøre her på redaktionen.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Ugens naturbilleder nr. 411.

Ugens naturbilleder nr. 411.

APRILSOL*APRILBLOMSTER*APRILSIND*APRILFARVER*APRILDAG*APRILFORNEMMELSER*APRILGLÆDE ... læs mere
Så er HØST udkommet

Så er HØST udkommet

Læs den på deres hjemmeside ... læs mere
Lyngå tog skraldet på 14. år.

Lyngå tog skraldet på 14. år.

Søndag blev der samlet affald over hele landet - også i Lyngå. I år blev Lyngå befriet for 80 kilo affald samt 164 dåser. Herunder en lille opgørelse over hvad der er indsamlet gennem årene ... læs mere
Veloverstået generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd

Veloverstået generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd

Erhvervsrådets generalforsamling, der blev afholdt hos Juhl Bach Holding A/S på Delta i Søften, var en pæn succes ... læs mere
Den 9. april 1940 og den 9. april 1945.

Den 9. april 1940 og den 9. april 1945.

Af Herluf Nydam , Lokalarkivet ... læs mere
I syv sind: Hvad stiller vi op med psykiatrien?

I syv sind: Hvad stiller vi op med psykiatrien?

Folketingskandidaterne Iben Sønderup (S) og Charlotte Green (K) kom til lyttemøde hos SIND Favrskov ... læs mere
Kørte for stærkt

Kørte for stærkt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Overalt i landet vil tusindvis af frivillige bruge et par timer af deres søndag på at samle ind til kræftsagen. Du kan også støtte op om denne vigtige sag som indsamler tilmelde dig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling ... læs mere
Hvorfor er luftsolvarme mod radon og fugt så særlig godt?

Hvorfor er luftsolvarme mod radon og fugt så særlig godt?

I Klimaugen er der mulighed for at høre om de nye anlæg fra SolarVenti i Thorsø, som billigt og effektivt kan holde kældre og huse fri for farlig radon og fugt – vel at mærke på én gang ... læs mere
Loading...