|

Sat på SPIDSEN

Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt…

 

 

Sammen med en række nabokommuner ejer Favrskov Kommune en del af flyvepladsen i Tirstrup, også kaldet Aarhus Airport, så udenlandske passagerer, der kommer til flyvepladsen i Tirstrup ikke skal være i tvivl om, at det er en ‘airport’.

Størrelsen af flyvepladsen og antallet af passagerer kan ellers godt få tvivlen frem.

 

Flyvepladsen i Tirstrup beflyves af ganske få luftfartselskaber, f.eks. SAS, SUN-AIR og      – ikke at forglemme –  irske Ryanair.

Sidstnævnte luftfartsselskab lægger altså penge i flyvepladsens slunkne og altid underskudsgivende kasse, hver gang et fly fra dette selskab lander og letter fra den kommunale asfalt derude på Djursland. Det synes ejerne godt om.

 

Derimod synes ejerne – altså kommunerne, heriblandt Favrskov Kommune – ikke godt om, at deres ansatte flyver med dette irske luftfartsselskab, der flyver til en brøkdel af prisen i forhold til de øvrige. Næh, nej og fy da… Hvis kommunens folk skal ud og ha’ luft under vingerne, så skal det være til billetpriser, der nærmer sig ågerpriser.

F.eks. koster det nemt kr. 1400,- at flyve med et østeuropæisk selskab, der opererer på vegne af det delvist statsejede SAS, til København.

Og hvis man skal til England, som er Ryanairs eneste destination fra Tirstrup Flyveplads p.t., så kan det irske selskab transportere en kommunal ansat for ganske få hundrede kroner, mens statsejede SAS’ pris skal tælles i tusinder.

 

Nu har Arbejdsretten lige netop givet de danske fagforeninger medhold i, at man kan konflikte over for Ryanair, hvis de beholder deres nyoprettede base i København. Det gør selskabet så ikke, og så bliver der nok ingen konflikt.

Derimod rykker Ryanair deres baser til andre lande og nøjes med at flyve ind og ud af danske lufthavne og flyvepladser.

Så kan det godt være, at der er nogle danske lønmodtagere, der forbliver på overførselsindkomst, mens udenlandske lønmodtagere må arbejde for en løn, som danske ikke vil. Men selv om danske lønmodtagere ikke vil arbejde for irske Ryanair, så fortsætter selskabet med at flyve…

Og mon ikke de ansatte i Favrskov Kommune, der gerne vil ud og flyve, alligevel ser på pengepungen, når de vælger luftfartsselskab og selv skal betale?

Vi ses på tirsdag

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

mailadresse :

post@eigiljacobsen.dk

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Pape vender hjem
14. nov. 2017

Pape vender hjem

Romsmagning
24. nov. 2017

Romsmagning

Loading...

Mest mulig livskvalitet for vores ældre borgere

Mest mulig livskvalitet for vores ældre borgere

Af byrådsmedlem Dorte Winther, Venstre, Laurbjerg ... læs mere
Afsluttende svar til Erling Kvist Andersen om flygtninges sygefravær

Afsluttende svar til Erling Kvist Andersen om flygtninges sygefravær

Af Eva Damsgaard, Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti ... læs mere
Socialdemokrater på tur

Socialdemokrater på tur

På en smuk og kold november dag tog de socialdemokratiske byrådskandidater fra Hadsten - området på tur ... læs mere
Husk deadline for at brevstemme

Husk deadline for at brevstemme

Fredag 17. november 2017 kl. 16 er sidste mulighed for at brevstemme i Favrskov Kommune inden kommunal- og regionsrådsvalget 21. november 2017 ... læs mere
Erhvervsområde i Søften Nord

Erhvervsområde i Søften Nord

06.11.2017: Forslag til lokalplan nr. 354 ... læs mere
Til dig som førstegangsvælger

Til dig som førstegangsvælger

Skal du stemme for første gang til kommunal- og regionsrådsvalget ... læs mere
ARKIVETS DAG

ARKIVETS DAG

Hadsten Lokalarkiv holdt åbent hus lørdag den 11.11.2017 og PingvinNyt var på besøg ... læs mere
Færdselsuheld med personskade i Langå

Færdselsuheld med personskade i Langå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Af byrådskandidat for Venstre  Kirsten Lykke NisseN, Ulstrup

Af byrådskandidat for Venstre Kirsten Lykke NisseN, Ulstrup

Favrskov skal gøre mere for de demente ... læs mere
Flexbussen kommer til Favrskov Kommune

Flexbussen kommer til Favrskov Kommune

Af medlem af Favrskov Byråd Kurt Andreassen, Venstre ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Risiko for biller i økologisk brune fuldkornsris ... læs mere
Loading...