|

Sat på SPIDSEN

Lurer revolutionen lige om hjørnet?

 


 

Man fristes til at tro, at revolutionen lurer lige om hjørnet, hvis regeringen får held med at gennemføre planen om at flytte statslige arbejdspladser ud fra hovedstaden.

Fagforeningen Djøf Offentlig, som organiserer de fleste af de medarbejdere i de statslige styrelser, der er ”udflytningstruede”, er i hvert fald i oprør.

 

Talrige læserbreve og udtalelser fra tillidsmænd i Djøf nærer oprørstankerne blandt de statsansatte københavnere. Godt hjulpet på vej af politikere til venstre i Folketingssalen og journalisterne i DR, på TV2 og de fleste danske aviser.

Man får nærmest indtryk af, at de statsansatte skal deporteres til Gulags arbejdslejre i Sibirien.

”Sognerådspolitik”, ”deportation af familier”, ”hvordan skal vi få et liv i provinsen”?, lyder det skingert i avisernes spalter.

Sjovt nok bliver der ikke rigtigt lagt spalteplads til ‘brokkerier’ over flytning af statslige arbejdspladser fra provinsen og til hovedstaden. Så hedder det nødvendig centralisering og effektivisering…


Forleden dag var en af de flittige tillidsvalgte læserbrevskribenter ude med en kraftig advarsel om, at en masse ekspertise ville gå tabt ved at flytte arbejdspladser ud på den anden side af Valby Bakke. Mange af de ansatte ville nægte at følge med, og så ville styrelser og andre tvangsudflyttede arbejdspladser skulle ”nøjes” med lokal arbejdskraft.

Den gode tillidsrepræsentant var overbevist om, at der ganske enkelt ikke vil være ekspertise og intelligens nok derude på bøhlandet til at drive de statslige arbejdspladser..

 

Måske har han en pointe…

Lad os lave et tankeeksperiment om f.eks. Rejsekortet:

De offentlige ‘eksperter’ i hovedstaden har indtil videre formøblet, hvad der svarer til omkostningerne til at opføre supersygehuset i Skejby, nemlig godt 6 milliarder kroner.

Og rejsekortet fungerer stadig ikke optimalt…

Hvis vi nu forestiller os, at et IT-firma i Favrskov havde fået opgaven, så er det formentlig rigtigt, at der i Favrskov ikke ville kunne samles intelligens nok til at formøble så stort et beløb på at udvikle så lidt…

 

På samme måde er det vanskeligt at forestille sig, at der ude i provinsen kan samles intelligens nok til at indkøbe nye ubrugelige tog til rigtig mange milliarder kroner.

Eller ubrugelige helikoptere og droner til forsvaret, som også er løbet op i milliarder.

Eller at bruge 314 millioner kroner på et popshow, som man fyrede af i København, da det internationale melodi Grand Prix blev afholdt.

 

I løbet af kort tid skal vi beslutte os for at købe nye jagerfly til forsvaret som erstatning for de efterhånden bedagede F16 fly. En ordre, der løber op i et stort to-ciftet milliardbeløb.

Fri os for uduelige (men i egen selvforståelse meget intelligente) københavnske indkøbere, før det løber løbsk igen, og lad fornuftige og besindige (men åbenbart mindre intelligente) jyske købmænd skrive under på kontrakten.

 

Så er der håb om, at de nye fly kommer på vingerne…

Vi ses på fredag

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

mailadr.  post@eigiljacobsen.dk

 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.                  Og altid helt respektløst.

Ingen skal vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Og skulle der blandt Pingvinnyts mange trofaste læsere være gode idéer og inputs til emner, der trænger til en vittig og respektløs omtale i ”SAT PÅ SPIDSEN”, er vi altid lydhøre her på redaktionen.

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Gærvækst i økologisk skyr ... læs mere
Frokostjazz i Café Sløjfen

Frokostjazz i Café Sløjfen

Lørdag d. 26. maj kl. 12 er der frokostjazz med ét af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, nemlig The Spirit of New Orleans ... læs mere
MOTORSPORT

MOTORSPORT

Esben Hegelund: ”Dejligt med et hattrick” ... læs mere
Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildet i Hadsten havde traditionen tro inviteret Ældre Sagens besøgsmodtagere og besøgsvenner på den årlige forårstur ud i naturen omkring Hadsten ... læs mere
Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Selv om Danmark i særklasse bryster sig af at være et foreningsland, så bliver vi overhalet af en række europæiske lande, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats ... læs mere
Hadsten-opgøret i Formel 5

Hadsten-opgøret i Formel 5

2. afd af Danmarksmesterskabet er kørt på Jyllandsringen ... læs mere
Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
Loading...