|

SAT PÅ SPIDSEN

Moderne tider truer Den Danske Model…

 

 


Taxi-branchen er i oprør over den nye tjeneste, UBER.

Det samme er flere ‘teknologiforskrækkede’ fagforbund og politiske partier.

Ja ”UBER-spøgelset” blev faktisk ligefrem genstand for en forespørgselsdebat i Folketinget, fordi dette nye u(ber)væsen, der som så meget andet et kommet snigende ind i vores lille andedam helt ovre fra ‘Guds eget land’, truer en veletableret branche.

 

”Nu har vi altid haft taximarkedet for os selv og vænnet kunderne til, at en tur fra Hadsten til Århus koster det dobbelte af, hvad en flyvetur med Ryanair til London koster”, udtaler taxichauffør John Hjulmand til ”SAT PÅ SPIDSEN”.

”Vi finder os simpelthen ikke i, at såån noget moderne stads med apps og mobiltjenester skal komme her og ødelægge den go’e danske model med taxi-central og lange ventetider på at på en hyrevogn”.

 

De moderne tider har også ramt andre faggrupper hårdt.

Efter hvad ”SAT PÅ SPIDSEN” erfarer, er arbejdsløsheden blandt Blyantspidsernes fagforening et udbredt fænomen.


”Det elendige EDB-uvæsen har taget brødet ud af munden på os”, fortæller tidligere forbundssekretær, Bente Viking.

”Vi var elles opmærksomme nok på problemet og fik viskelæderrenserne med i vores fagforening, men der var ikke politisk opbakning nok til at forsvare den danske model…”

 

Ligesom det nymodens UBER, som havde EDB-uvæsenet også sit udspring ”over there”

fra den anden side af ‘dammen’. IBM og Apple fik hurtigt bugt med de go’e danske Viking-blyanter.

 

 


De kernesunde danske malkepiger er også blevet offer for de moderne tider.

 

 

”Der var meget mere liv på landet i de go’e gamle dage”, fortæller Maren, som ikke vil have sit fulde navn med i ”SAT PÅ SPIDSEN”.

Vi sidder i hendes hyggelige stue ude i Vester Vellev, hvor hun mindes det glade landmandsliv.

”Der var nu en egen hygge ved at flittige hænder tog fat om patterne og karlene svingede jungerne”, husker Maren.

”Det bli’r aldrig det samme med de dersens automatiske malkeanlæg, som kom og ødelagde den go’e danske model for os malkepiger”.

 

Hendes mand supplerer, da en møgspreder kører forbi ude på landevejen:

”Ja  – se nu den der fandes møgvogn. Såån en ka’ s’gu gøre det ud for 100 mand!”

 


”Da en anden en spredte møg med møggreben i de goe gamle dawe, så ku’ det s’gu lugtes, at en havde våren på arbeid, når en kom hjem om avtenen”.

”Men den goe danske model fik de fandens bønder lov til at ødelægge med de der nymodens maskiner og andet djævelskaw…”

 

De moderne tider er virkelig hårde ved den gode danske model.

Selv H.C. Andersens ”den lille pige med svovlstikkerne” har det hårdt…


Hvem køber svovlsikker nu om dage? Ingen! Og hvorfor?

Fordi den gode danske model med at ryge i arbejdstiden og inden døre er blevet forbudt, og så er der ingen, der har brug for svovlstikker længere…

Vi ses på tirsdag

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

 

Mailadresse :    post@eigiljacobsen.dk

 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.                  Og altid helt respektløst.

Ingen skal vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 347

Ugens naturbilleder nr. 347

Weekenden bød på flot vejr med rimfrost, sol og blå himmel - godt udgangspunkt for at få nogle gode skud i kassen ... læs mere
Åbent hus Hadsten Fri Fagskole

Åbent Hus for alle

Åbent Hus på Hadsten Fri Fagskole Går du også og undrer dig over, hvad der sker bag murene på den gamle husholdningsskole i Hadsten? Så kom forbi Hadsten Fri Fagskole lørdag d. 13. januar, hvor skolen holder åbent hus fra ... læs mere
Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banking direktør

Vestjysk Bank ansætter Henrik Lykke i en ny stilling som Private Banking direktør

Henrik Lykke, 50 år er pr. 2. januar ansat som Private Banking direktør i Vestjysk Bank ... læs mere
Psykologisk entertainment

Psykologisk entertainment

Glemt tid og sted, når Niels Krøjgaard manipulerer med din intelligens og hjerne! ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Afvigende lugt fra blæksprutte tuber ... læs mere
Sat på Spidsen

Sat på Spidsen

Er VELFÆRDEN løbet løbsk? ... læs mere
FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

FrivilligCenter Favrskov har ansat leder

Bestyrelsen for FrivilligCenter Favrskov har nu ansat en daglig leder af frivilligcentret. Marie-Cecilie Friis Broundal tiltræder 1. februar 2018 og får til at opgave at skabe en god begyndelse for FrivilligCenter Favrskov i samarbejde med bestyrelsen ... læs mere
BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

BIBLIOTEKERNE ANBEFALER

Nordiske romaner ... læs mere
Loading...