|

Sat på Spidsen

Politik – det er da noget, vi leger…

 

Efter vel overstået jule- og nytårsferie fra ’børnehaven’ CHRISTIANSBORG er blå og rød stue nu igen gået i gang med at spille STRATEGO…

 

GODT NYTÅR og velkommen tilbage til ’SAT PÅ SPIDSEN’.

Det forgangne års trakasserier på mange og vidt forskellige områder blev ’spiddet’ godt, grundigt og ofte ganske respektløst i denne klumme, og det lover vi, at det vil fortsætte her i 2018….

Efter en trist og begivenhedsløs kommunal ”valgkamp” – ja ”valgkamp” er helt bevidst sat i citationstegn, fordi der overhovedet ikke var nogen ’kamp’… – kan vi nu se frem til at legebørnene i rød og blå stue ovre på ’borgen’ fortsætter med deres fri leg.

Vores lokale folkevalgte havde atter sørget for, at der var absolut ingenting, der kunne stimulere selv den mindste vælgerinteresse blandt borgerne i Favrskov. Resultatet blev da også, at hele det kommunale valgcirkus endte med ’business as usual’. Eneste forskel blev, at de konservative huggede en plads i byrådet fra DF.

Anderledes ’farverigt’ går det til mellem rød og blå stue i ’børnehaven’ inde på ’borgen’:”Dynamit-Anders” kravler op og ned af træer, ”Finans-Kristian” bliver jaget rundt i manegen, og ”Bette-Lars” må prøve at få ”Tulle” til at lade være med at mobbe alle og enhver omkring sig, alt imens ”Skrigeskinken” går rundt og godter sig…Lige før jul viste en meningsmåling, at hun og S står til det bedste valg siden årtusindeskiftet.  

Det er vælgernes klare og enkle budskab til de barnagtige – såkaldte politikerne – inde på ‘borgens’ blå stue…

Men de hørte ikke efter før jul, og de gør det stadigvæk ikke…

De eneste, de interesserer sig for, er hvordan de kan tækkes flest mulige, så opinionstallene i vælgeranalyserne vokser. På moderne politikersprog hedder det vælgeroptimering. Heldigvis ser deres barnagtigheder ud til at gi’ bagslag. Vælgerne vil det anderledes, men det er tvivlsomt om ’blå stue’ fatter det… 

Ingen ved deres forstands fulde brug kan være i tvivl om, at Danmark har brug for langsigtede og langtidsholdbare politiske løsninger.

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område skal løses, ligesom der er brug for at få styr på sundhedsvæsenets mange udfordringer, sikre tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft til både offentlige og private virksomheder og løsninger på mange, mange flere vitale områder.Så det er både bedrøveligt og direkte skadeligt for vores alle sammens velfærd, at det politiske spil på ‘borgen’ i månedsvis ikke har fået de barnagtige skabhalse op til bordet, hvor de nødvendige beslutninger skal tages.

Hvis ellers de kunne slippe deres spil STRATEGO og komme op til de forstandige mennesker omkring bordet, nemlig dem, som sidder med problemerne, kunne det være, at de kunne begynde at lære at opføre sig som voksne mennesker.

Men det er nok naivt at tro på…

Vi ses på fredag

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

 

mailadresse :  posr@eigiljacobsen.dk

Eigil Jacobsen skriver hver tirsdag og fredag klummen ’SAT PÅ SPIDSEN’.Den spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildets forårstur for besøgsmodtagere og besøgsvenner.

Sct. Georgs Gildet i Hadsten havde traditionen tro inviteret Ældre Sagens besøgsmodtagere og besøgsvenner på den årlige forårstur ud i naturen omkring Hadsten ... læs mere
Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Danmark ligger i bund, når det gælder frivilligt arbejde

Selv om Danmark i særklasse bryster sig af at være et foreningsland, så bliver vi overhalet af en række europæiske lande, når det gælder medlemmernes vilje til at yde en frivillig indsats ... læs mere
Hadsten-opgøret i Formel 5

Hadsten-opgøret i Formel 5

2. afd af Danmarksmesterskabet er kørt på Jyllandsringen ... læs mere
Når Danmark er smukkest

Når Danmark er smukkest

En dejlig dag med høj sol og masser af varme ... læs mere
NYT fra Kræftens Bekæmpelse

NYT fra Kræftens Bekæmpelse

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter ... læs mere
Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Sara Kjærsgaard skifter til ligaklub

Stregspilleren Sara Kjærsgaard kom til Hadsten Håndbold fra TTH Holstebro i ligaen og nu forlader hun efter fire sæsoner klubben, til fordel for en ligaklub igen ... læs mere
Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Der er brug for dig i Røde Kors Butikken i Hadsten!

Vores gode butik i Hadsten har ledige frivillige jobs​!​ ... læs mere
Mandag er fiskedag i Hadsten

Mandag er fiskedag i Hadsten

FISK ER SUNDT - Besøg JJ-Fisk fra midt formiddag foran Kvickly i Hadsten ... læs mere
HADSTENS FREJDIGE SØMAND

HADSTENS FREJDIGE SØMAND

Fundet af et gammelt postkort ledte Kurt Villy på sporet af en saftig sømandshistorie. Fra dengang, skibene var af træ og mændene af jern ... læs mere
Racertalentet fra Volstrupvej

Racertalentet fra Volstrupvej

Martin Harritz Nielsen kører Formel 5 ... læs mere
SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

SPORTS-skribenter søges af PingvinNyt

Er det dig/jer vi mangler ? du behøver nødvendigvis ikke selv at kunne skrive, da størstedelen af arbejdet er, at indsamle og formidle allerede skrevne artikler om sporten i. Du er måske allerede idag medlem af en klub, som du ... læs mere
Royal Run

Royal Run

Vær med til at fejre Kronprins Frederik med hans 50 års fødsesldag ... læs mere
Loading...