|

SAT PÅ SPIDSEN

Kære byrådskandidater:

Nu er der kun et år til krydset skal sættes…

 

Om knapt et år – helt nøjagtigt den 21 november 2017 skal Favrskovs borgere sætte et kryds ud for en af jer eller ud for et af jeres partier. Hvis I ellers formår at få dem op af sofaen.

 

Men hvem skal de vælge?

Hvem har tænkt sig at gøre en mærkbar forskel?

Hvem har gjort sig tanker om Favrskovs fremtid?

 

Retrospektivt set, har de nuværende byrådsmedlemmer ikke gjort alverdens væsen af sig.

Endsige de respektive partier…

Set med ”en ganske almindelig borgers” øjne, så har de forgangne 3 år ikke ligefrem budt på kommunale udviklingsmæssige kvantespring.

Snarere tværtimod.

Senest har DI sendt kommunen langt ned ad rangstigen, når man måler på, hvor  erhvervsvenlig, kommunen er.

 

Men hvad skal man dog også finde på?

Det går jo meget godt. Og der er fred og fordragelighed i byrådssalen.

 

Men hvis I ikke selv kan finde på noget, der vil gøre en mærkbar forskel for borgerne, så iler SAT PÅ SPIDSEN her med et konstruktivt forslag:

 

SE AT FÅ DÆKKET BREDBÅNDSHULLERNE I HELE KOMMUNEN!


Nu vil den vakse byrådkandidat, der kan sin geografi, nok sige: ”Jamen det ser da meget værre ud i så mange andre kommuner landet over”.

Det er selvfølgelig rigtigt. Det ser f.eks. skidt ud på Langeland og mange steder på Sjælland og Lolland-Falster.

 

Men hvad hjælper det de borgere, der bor i et ”hul” i Favrskov?

Nærværende klummeskribent bor blot 4 km fra Hadsten downtown og har gamle kobberledninger i jorden, der forsyner ham med ”bredbånd”.

Et meget ‘smalt’ et af slagsen, tør det antydes.

Når der ellers er ”hul igennem”, så er dem maksimale downloadhastighed på 6,48 Mbits/s og uploadhastigheden er på sølle 1,30 Mbit/s.

 

Den nationale danske målsætning for bredbånd til befolkningen lyder på en upload-hastighed på mindst 30 megabit pr. sekund til 100 procent af befolkningen, så vi er temmelig langt fra målet her i Favrskov, kære byrådsmedlemmer.

Og det er bestemt ikke erhvervsfremmende, at borgerne i Favrskov Kommune slås med dårlige mobil- og internetforbindelser blot få kilometre uden for de 4 hovedbyer.

Det er faktisk direkte erhvervs- og væksthæmmende!

 

Så værs’go, kære byrådskandidater. Hvem byder ind med konkrete løsningsforslag?

Vi ses på tirsdag

Med venlig hilsen

Eigil Jacobsen

Rækkevej 9

8370 Hadsten

Mailadresse :    post@eigiljacobsen.dk

 


 

”SAT PÅ SPIDSEN” spidder hverdagens nyheder og tildragelser både lokalt og nationalt.                  Og altid helt respektløst.

Ingen skal derfor vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Risiko for skimmelvækst i mayonnaise

Risiko for skimmelvækst i mayonnaise

Tilbagwtrukne Fødevarer ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Sandwich med manglende dansk mærkning ... læs mere
ALT ER VED DET GAMLE

ALT ER VED DET GAMLE

Det er en udbredt misforståelse, at postomdelingen er blevet dårligere. PostNord har blot ført kunderne tilbage til udgangspunktet ... læs mere
Der er noget i luften. Og det lugter klamt!

Der er noget i luften. Og det lugter klamt!

”Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad” er indledningen til en kendt sang. Lige for tiden er man ikke i tvivl om, hvad det er, der er i luften… ... læs mere
Madkultur og madvaner på Favrskov Bibliotekerne

Madkultur og madvaner på Favrskov Bibliotekerne

Favrskov Bibliotekerne tager dig med til bords i et landsdækkende samarbejde med DR og Danmarks biblioteker om madkultur – og alt det, vi deler via vores måltider ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 411.

Ugens naturbilleder nr. 411.

APRILSOL*APRILBLOMSTER*APRILSIND*APRILFARVER*APRILDAG*APRILFORNEMMELSER*APRILGLÆDE ... læs mere
Så er HØST udkommet

Så er HØST udkommet

Læs den på deres hjemmeside ... læs mere
Lyngå tog skraldet på 14. år.

Lyngå tog skraldet på 14. år.

Søndag blev der samlet affald over hele landet - også i Lyngå. I år blev Lyngå befriet for 80 kilo affald samt 164 dåser. Herunder en lille opgørelse over hvad der er indsamlet gennem årene ... læs mere
Veloverstået generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd

Veloverstået generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd

Erhvervsrådets generalforsamling, der blev afholdt hos Juhl Bach Holding A/S på Delta i Søften, var en pæn succes ... læs mere
Loading...