|

Set og Hørt på Arkivet

Herluf Nydam Jensen fortæller her om Optagelseshjemmet på Faurskov Hovedgård 1941 -1949.

Optagelseshjemmet på Faurskov Hovedgård 1941 -1949.

Da jeg begyndte at gå i skole i Lyngå, fik jeg kammerater fra Rækkevej og de kunne fortælle, at der nede på slottet (som det blev kaldt) det der var tilbage af Faurskov Hovedgård efter husmandsudstykningen i 1920-erne, hvor der blev oprettet godt 40 nye brug. Mest markant var Rækkevej med ikke mindre end 16 nye ejendomme.

Skolekammeraterne kunne fortælle, at der var opdragelsesanstalt på slottet og at det var drenge, der var kommet galt af sted. De fleste af drengene havde nu nok bare mistet forældrene, eller forældrene ikke magtede at tage sig ordentlig af deres børn. Grundene kunne være mange, men i vores ører var det lidt mærkeligt og skræmmende.

Peter Bondesen har i Farschog bogen fra 2008 skrevet en meget flot artikel om drengene på Faurskov. Oplysningerne bygger på en samtale med 4 af forstanderens 5 børn, der boede på slottet sammen med drengene på Optagelseshjemmet.

Elisabeth og Chr. Bjerg køber Slottet i 1941 efter, at de måtte afstå et hjem til tyskerne, som ville anlægge en flyveplads ved Lemvig.

Familien Bjerg stod selv for ombygningen til hjemmet, hvor der blev indrettet værelser på 1 etage til drengene – 7 værelser med plads fra 4 til 10 drenge i hvert værelse. Om der var varme på værelserne melder historien ikke noget om, men det var der sikkert ikke. På billedet kan man se en af dørene ind til et værelse med nummer på.

Undervisningen bestod mest i fysisk arbejde med landbrug og gartneri, overvejende gartneri.  Produkterne blev solgt i Århus på auktion. Der var ikke ret langt til stationen i Lerbjerg, hvor der var daglig togforbindelse til Århus. Hovedproduktionen var tomater og agurker, dyrket i 2 drivhuse, hvoraf det ene står tilbage endnu. Omegnens landmænd lejede nogle gange drengene til f. eks at tynde roer eller andet forefaldende arbejde. Derudover deltog drengene i husets daglige gøremål med rengøring, tøjvask og madlavning, der skulle store portioner til.

Hverdagen var sat i faste rammer, om sommeren stod man op kl. 6 og om vinteren kl. 7, derefter var der morgenmad.  Kl. 8,30 gik dagens arbejde i gang, og klokken 12 ringede klokken til middagsspisning, så har der sikkert været en lille middagspause, som andre steder på landet. Kl. 15,00 var der kaffe og undervisning af forstanderen og assistenten, fagene var dansk og regning.

Forstanderen tilhørte indre mission og der er ingen tvivl om, at det smittede af på undervisningen og dagligdagen på hjemmet. Om aftenen var der andagt inden sengetid og der blev til slut sunget en salme, som drengene valgte og det fortælles at det altid var en salme med mange vers, for at trække tiden ud, for sengetid var kl. 21,00

Det skete at en af drengene stak af, de har sikkert lidt af hjemve og prøvede at komme hjem. Efter kort tid kom de tilbage og straffen for at rømme var at blive klippet skaldet, og man fik forbud imod at deltage i sport og andre fritidsfornøjelser.

I parken var der om sommeren anlagt en håndboldbane, hvor der blev dyrket en masse sport.

 I Svejstrup enge var der forpagtet et stykke græs til de kreaturer der var på ejendommen, stykket gik ned til åen og i varmt vejr var det muligt at bade.

Institutionen var under statslig tilsyn, 4 gange årligt var der tilsyn med hjemmet af en lokal læge, som holdt øje med drengenes sundhed og vægt. Der i en årsberetning skrevet at ledelsen af hjemmet er kærlig og disciplinær.

En synligt minde om tiden med optagelseshjem er et jernporcelænsstel, som forstanderparret fik fremstillet i 1941 på porcelænsfabrikken Norden i Valby. Der findes endnu dele fra dengang.

Optagelseshjemmet ophørte i 1950. Årsagen var at staten strammede reglerne for administrationen af hjemmene, og Forstander Chr. Bjerg ønskede ikke at drive institutionen videre under de nye forhold. Slottet blev solgt til grosserer H. Lange Andersen Hadsten. 1952 skiftede slottet igen ejer, idet købmand Kaj Johannesen Ålborg over tog ejendommen og boede der, indtil nuværende ejer Helge Kragelund overtog slottet. Siden Helge Kragelund overtog slottet er der sket en omfattende restaurering af bygningerne og omgivelser, således at slotsanlægget i dag fremstår særdeles flot og meget vel vedligeholdt.

Dette er en meget forkortet udgave af Peter Bondesens udførlige artikel I Farschog bogen fra 2008. Bogen findes på Hadsten lokalarkiv og på biblioteket.

Med venlig hilsen

Herluf Nydam Jensen

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hadsten Håndbold går medlemsamok!

Hadsten Håndbold går medlemsamok!

Herrelandsholdet succes med VM-guldet i januar måned har skabt den ventede vækst i medlemstallene i håndbold Danmark ... læs mere
Indbrud i Hinnerup

Indbrud i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Sorteringen breder sig helt naturligt i Favrskov

Sorteringen breder sig helt naturligt i Favrskov

Favrskov Forsyning er i fuld gang med at køre skraldespande og containere ud til de kommunale bygninger ... læs mere
Meget tilfredsstillende udvikling i Vestjysk Bank i 2018

Meget tilfredsstillende udvikling i Vestjysk Bank i 2018

Med et resultat efter skat i 2018 på 296 mio. kr. mod 163 mio. kr. i 2017, en omkostningsprocent, der fra 2017 til 2018 er nedbragt fra 53,3 til 52,9, og et nedskrivningsbehov, der er faldet fra 270 mio. kr ... læs mere
RIT A/S har overtaget Per Kejser IT

RIT A/S har overtaget Per Kejser IT

Forretningsoverdragelse i Hadsten ... læs mere
4 ud af 10 danskere: Rengøring er en belastning

4 ud af 10 danskere: Rengøring er en belastning

4 ud af 10 danskere: Rengøring er en belastning ... læs mere
Kommentar til indlæg fra Ove Rosenkvist 20/2-19

Kommentar til indlæg fra Ove Rosenkvist 20/2-19

PingvinNyt har modtaget dette indlæg fra Kirsten Andersen, Medlem af bestyrelsen i Hadsten Bio ... læs mere
”Julen” står for døren!

”Julen” står for døren!

Men pakker de politiske partier gaverne lidt for pænt ind? ... læs mere
Færdselsuheld i Hadsten

Færdselsuheld i Hadsten

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Irsk aften i Sløjfen

Irsk aften i Sløjfen

Lørdag d. 2. marts afholder Lions klubberne i Favrskov igen Irsk aften i Sløjfen i Hadsten ... læs mere
Nyheder fra Hadsten Storpastorat

Nyheder fra Hadsten Storpastorat

Vi har brug for dig til at fremstille ting til basaren i Sognegården ... læs mere
FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

FOKUS PÅ REGERINGENS UDSPIL TIL NY SUNDHEDSREFORM

"Tiden er en anden og stiller andre krav til sundhedssektoren, og derfor er der ikke længere brug for regionsrådene", sagde statsministeren, da han lancerede reformen ... læs mere
Loading...