Fastelavn skrevet af Herluf Nydam Jensen for Lokalarkivet
Den gamle skik med at slå katten af tønden er nært forestående. Det er en meget gammel skik, der her holdes i hævd.
Det er dog heldigvis længe siden, der var levende katte i tønden. Nu er det godt med slik og andre gode sager, der er i tønden. I gamle dage var det også skik, at den som blev kattekonge, blev fritaget for at betale skat i et helt år, det må være meget længe siden.
Billedet er fra ca. 1950 og det er min søster Jytte, der står i døren på Nydamsgård.
I mange år var det også skik og brug, at unge drenge fastelavnssøndag blev klædt ud som soldater i meget flotte kostymer, der var syet til lejligheden, med tværbånd, træsabler og huer, alt sammen lavet i stof indkøbt til lejligheden, det skulle kunne holde til al slags vejr, det var jo en barsk årstid at være ude i.
Så startede gruppen ellers ud søndag formiddag, og målet var at nå alle husstande i sognet, om søndagen på landet og om mandagen i Lyngå by.
Vel ankommet til en beboelse, marcherede drengene i takt ind til hoveddøren, hvor kongen kommanderede holdt og fik rettet styrken ind til højre med front mod døren.
Derefter afsang man den medbragte sang med høj stemmeføring. Varede det for lang tid inden beboerne kom ud, tog man den en gang til endnu højere.
Formålet var at samle ind til en fest i forsamlingshuset, fastelavnsmandag om aftenen (der var skolefri fastelavnsmandag). Når husstanden havde givet et bidrag i den medbragte indsamlingsbøsse, blev der afsunget en takkesang.
Så var seancen forbi og kongen kommanderede omkring, og så marcherede man ud på vejen igen. Der holdt man så op med at gå i takt, men traskede bare afsted.
Det var en lang dag og alle var utroligt trætte, når man nåede aften, så sengen blev indtaget med længsel.
Undervejs kunne det være så uheldigt at gruppen mødte nogen fra Skjød eller Vitten og der kunne opstå uenighed, om den yderste gård nu hørte til det ene eller andet sogn. Ja, så var det de stærkeste der vandt, og de små måtte trække sig tilbage med raseriet dæmpet ned. Man hørte om drabelige slåskampe.
Nå, mandag var alle friske igen og glædede sig til aftenens fest, hvor der blev slået katten af tønden, og der blev kåret en dronning. Det var noget pigerne glædede sig til.
Hvis der var penge ud over omkostningerne ved festen, delte soldaterne dem, og så vidt jeg husker kunne det være imellem 10 og 30 kr. En anseelig sum på det tidspunkt.
Derefter var der nogen timers dans, hvor der blev danset rigtig mange polkaer og totur til Vejle, hvorfor dansen hed det, ved jeg ikke, men det er nok noget med, at den er opstået omkring Vejle.
Til slut blev der sunget ”Altid frejdigt når du går” og så var det hjemad.
Fastelavnssang:
Vi Lyngå raske drenge
Forsamlet er i dag – Og vi har bud til eder
Her i vort muntre lag – Nu vil vi eder bede
Så venligt og fromt – At I os lidt vil give – Alt hvad I synes om.
Takkesang:
Ja, tak så skal I have – For gaven I os gav
Den var for os velsignet – Alt til vort store tab
Vor gryde gik i stykker – Den var af ægte guld
Og dertil var den prydet – Af ædelstene fuld.
Et andet takkevers lød:
Farvel og tak vi byde jer – så mange som vi ere.
Gid lykkens blomster må hos jer bo – det skal vort ønske være.
Hvornår skikken holdt op kan jeg ikke huske, men sikkert omkring 1968, da forsamlingshuset blev solgt
