|

Skal du til fodbold i Århus ? – Fem nye midlertidige hot spots i Aarhus

Østjyllands Politi opretter fem nye midlertidige hot spots for at modvirke større sammenstimlen i byen i forbindelse med superligakamp på søndag.

 

Søndag d. 19. juli 2020 var der i forlængelse af fodbold en masse glade mennesker i byen og til modtagelse af spillere i Tirstrup. Det er der normalt ikke noget til hinder for, men i vores covid-19 situation, så er større forsamlinger noget, der skal tages alvorligt i forhold til smittespredning. 

”Vi har en lovgivning der tilkendegiver, at der ikke må forsamles mere end 100 personer i grupper. Hvis mere end 100 personer stimler sammen og ikke holder behørig afstand, kan politiet påbyde personer at forlade stedet eller lave et opholdsforbud på stedet,  så vi undgår at smitte hinanden” udtaler politiinspektør, Martin Løye. 

Når der igen er Superliga fodbold søndag d. 26. juli 2020 i Aarhus og skal fordeles medaljer, så forventer politiet igen mange mennesker i byen. For at forebygge smittespredningen og håndhæve lovgivningen, indfører Østjyllands Politi på dagen fra kl. 12.00 hot spots på følgende områder:

  • Foran Ceres Park
  • Telefonsmøgen/Busgaden
  • Store Torv
  • Ved Ingerslev Boulevard
  • Ved Sct. Pauls Kirkeplads

Der vil ved områderne blive opsat skiltning, som tilkendegiver, at det er et hot spot område. Samtidig etableres en zone på John Stampes Plads, der oplyser om, at der indenfor zonen kan befinde sig max. 100 personer. Det vil også blive markeret med skilte. 

Et hotspot område er et signal om, at man i området særligt skal tage sig i agt for, at der ikke sker smittefarlig sammenstimlen og at ophold kan forbydes, hvis det ikke respekteres. ”Vi forventer, at områderne respekteres, da det ellers kan ende med, at vi helt forbyder ophold de pågældende steder”, siger politiinspektør Martin Løye.

Østjyllands Politi vil føre tæt tilsyn med de fem steder og vil også løbende vurdere, om der er andre steder i politikredsen, hvor der vil være behov for at sætte advarselsskilte op.

”Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre til, at man generelt tænker sig om, hvis man skal ud og deltage i fejringen af byens fodboldhold. Hvis man kan se, at der er mange mennesker, der har samlet sig et sted, så find et andet sted. Vi har et fælles ansvar for, at en glad begivenhed ikke starter nye smittekæder” siger Martin Løye.

 

Fakta om opholdsforbud

Ophold i et område, hvor der er udstedt opholdsforbud, kan herefter medføre bøde for alle, der opholder sig i området uanset antal. Det vil dog stadig være tilladt at passere igennem området, fx løbe tur, lufte hund m.v. Bøden er på 2.500 kroner og kan stige i gentagelsestilfælde.

Forbud mod ophold kan alene udstedes for mindre, afgrænsede områder som fx parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og lufthavne, forretninger, indkøbscentre i åbningstiden, campingpladser.

Forbud kan ikke udstedes for større områder, f.eks. en bydel.

Reglerne om opholdsforbud fremgår af § 10 i “Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler i forbindelse med håndtering af covid-19“.

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-presse@politi.dk
Telefon: 22691087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 15.30 og i weekenderne

Telefon: 8618 2877

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Man binder os på mund og hånd...

Man binder os på mund og hånd…

… men man kan ikke binde ånd! ... læs mere
BUM – og så stod tiden stille!

BUM – og så stod tiden stille!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Syng dig glad i Hadsten blandede Kor

Sådan siger vi i Hadsten blandede Kor, som nu starter ny sæson onsdag den 26. august kl. 19.30 ... læs mere
Møde om boliger med fællesskaber

Møde om boliger med fællesskaber

Overvejer du en bolig, hvor der er mulighed for en privat bolig plus et fællesskab med andre, så er dette møde noget for dig ... læs mere
2 færdselsuheld lørdag formiddag

2 færdselsuheld lørdag formiddag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Kræftens Bekæmpelse - Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Kræftens Bekæmpelse – Vi glæder os til (måske) at se dig i morgen

Søndag går mange på gaden til den årlige landsindsamling, men desværre er det en helt anden indsamling end den, du kender ... læs mere
Arkivet er lukket indtil videre!

Arkivet er lukket indtil videre!

Som følge af Covid-19 kan vores gæster ikke besøge arkivet ... læs mere
Kære alle  Det er med stor beklagelse, at styregruppen bag Hammel Hestemarked, ser sig nødsaget til at aflyse Hammel Hestemarked 2020.

Kære alle Det er med stor beklagelse, at styregruppen bag Hammel Hestemarked, ser sig nødsaget til at aflyse Hammel Hestemarked 2020.

Frijsenborgløbet og Hestemarkedsbanko, som jo er en meget stor del af Hestemarkedet, er naturligvis også aflyst ... læs mere
Søstre afsløret i tøj-trick i Kvickly

Søstre afsløret i tøj-trick i Kvickly

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...