|

Smedjerne i Ødum, gennem mere end 100 år

Fra Martin Møller Ødum Torv i Ødum har vi modtaget fra meget spændende indlæg om Ødum Smedjerne gennem 100 år.

Ovenstående billede er smedemester Buch i 1917

Op gennem mere end det sidste århundrede har der været smedje i Ødum.

Det første sted i byen der har været smedje, som jeg har kenskab til fra min far, har været uden for Ødum, i huset, nu Amdrupvej 2, som er bygget i 1877, og her skulle have været smedje i noget af det nuværende hus.

På et gammelt kort fra 1899 ser vi også smedjen placeret ude på trekanten.

Vi kan nederst på kortet se, hvor smedjen har været, men jeg ved ikke, hvor længe den eksisterede.

Herunder ser vi smedjen i Ødum, som K. V. Svendsen har været så venlig at give videre.

Billedet viser smedjen, som har været ved gavlen til højre på billedet, huset er i dag Ødumvej 29.

Smedemester Johan Frederik Buch drev forretning i en årrække, og her på billedet er det formodentligt smedemesteren i færd med at sko en hest, men det er uklart, hvem der er Buch, og hvem de to andre mænd er. ? På billedet ser vi 2 kvinder, og her vurderer man, at smedefruen

Jacobine Chrestine Buch står længst til højre. Derudover ser vi smedens børn.

Hvornår Buch stoppede som smed, ved jeg ikke. Johan Frederik Buch døde i Ødum i juni 1942.

Efter, eller samtidig med at Buch havde smedje, startede Markus Skouboe og fru Kristine smedeforretning i en bygning, som har ligget i forbindelse med Ødumvej 28, huset på hjørnet af Ødumvej og Amdrupvej, hvor der også senere var købmandsforretning.

I 1941 byggede Skouboe ny smedeforretning på hjørnet af Hovedlandevejen og Mejlbyvej.

Det fortælles, at smedesvendene hjalp til med byggeriet, og huset var da også med alle vinduer og

udvendige døre, lavet af jernramme med isat glas. Det fortælles, at værkstedsbygningen var med fladt tag, og som smeden sagde dengang, så kunne der lande en helikopter på taget. På de første billeder af værkstedet er der dog kommet høj rejsning på taget.

På billedet herunder ser vi værkstedet omkring 1950 med græssende køer på markerne, som gik op til værkstedet.

Værkstedet var af den gamle model med en lang drivaksel hen under loftet, som blev trukket af en motor, og fra akselen gik der så remme ned til de maskiner, smeden havde, for eksempel slibesten, boremaskine m.v.

Smedemesteren var også af den gamle skole, så landmændene kunne også få deres heste skoet, hvad det nok kniber med i dag, i smedjerne rundt omkring.

Herunder ser vi et billede af stuehuset til smedjen, omkring 1950. Vinduerne er ved at blive malet.

Huset i baggrunden er Landevejen 210, som dengang blev ejet af Johannes Andersen.

Smedemester Skouboe solgte i 1959 smedeforretningen til Gunnar Sørensen og fru Inge, og den 15. august 1959 overtog Gunnar virksomheden. Gunnar var dengang kun 24 år, og så vidt jeg husker udlært maskinarbejder, og smedjen kom til at hedde Ødum Maskinforretning.

Telefonnummeret hertil var: Spørring 51.

Gunnar beskæftigede sig med alt indenfor faget, fra lapning af cykler til reparation af diverse landbrugsmaskiner, samt reparationer indenfor vand og varme, men en hest kunne Gunnar ikke sætte nye sko på.

På billedet herunder ser vi et billede af forretningen fra omkring 1962, hvor vi ser, at en kunde harsat traktor og den gamle, tidligere hestetrukne, gødningsspreder på værksted.

Foran ser vi en nyere gødningsspreder. ( den kegleformede )

På det tidspunkt var der stor travlhed med at ændre diverse hestetrukne maskiner, så de kunne trækkes af traktorer, som efterhånden var blevet godt udbredt i landbruget.

Det er Søren, der er på stop.

Kort efter, at Gunnar overtog forretningen, blev den første lærling ansat, og et par år efter kom næste lærling til.

I begyndelsen af 60erne var der jo kommet gang i byggeriet rundt omkring, og Ødum Maskinforretning var med, når der skulle laves centralvarme i husene.

Gunnars første lærling var blevet udlært, og den 1. april 1964 kom jeg så, som 16årig, i lære som “vogn-og beslagsmed” i Ødum Maskinforretning og jeg kan huske at det første jeg blev sat til, var at smøre en Ferguson traktor, som var blevet ændret, fra at være blevet drevet af petroleum, til bensin.

Arbejdstiden var dengang 45 timer om ugen, og lørdag var derfor næsten en hel arbejdsdag. Så vidt jeg husker, holdt vi en hel times middagspause, og de første år, jeg var i lære, kørte jeg hjem til Tobæk Mølle og spiste til middag hver dag. Dengang var der varm mad på bordet om middagen.

Smedearbejdet var dengang meget forskelligt fra nu, og der var næsten ild i essen hver dag.

Herunder ser vi et vinterbillede af smedjen med bunker af harver og andre ting, som skulle repareres.

Hvert år, når landmændene var færdige i marken, kom de med deres harver, hvor alle tænderne blev pillet af, varmet op i essen og banket spidse på ambolten, hvorefter de blev rettet, før de igenblev spændt på harveleddene.

Plovskær blev heller ikke bare skiftet ud, når de var slidte, nej, de blev pillet af ploven, kom i essen og varmet op, til de var rødglødende, før de blev banket ud på ambolten, til de igen var skarpe,hvorefter de igen blev sat på ploven.

Når det var vinter, skulle vognmandens sneplov også vedligeholdes, så når Frederik Rasmussen kom med en nedslidt sneplov, skulle skærene udskiftes hurtigst muligt, så de kunne komme på vejen igen. Når sneploven skulle ind på værkstedet, var det nødvendigt, at porten stod åben, for at give mere plads, og det var et koldt arbejde at komme i gang med.

Værkstedet var i sig selv et koldt rum, der var ingen varme ud over essen, og en gammel olieovn, som blev slæbt ud midt på gulvet, fyldt op med spildolie og en slat diselolie, hvorefter der blev tændt op. Ovnen havde ingen skorsten, så det røg en del indimellem, og når det blev for meget,satte vi en krog om håndtaget, og slæbte den udenfor, så kunne den stå der og ose.

På værkstedet var der ingen personalefaciliteter, skulle man af med en tår, foregik det mellem 2 opstillede blikplader bagved lageret, og skulle man mere, lånte man toilettet inde hos fru Inge.

En fin ordning var der dog, hver dag kom alle ansatte ind i køkkenet, hvor der blev serveret eftermiddagskaffe.

Når det var koldt, og madpakken skulle spises, sad vi inde i husets fyrrum, på, så vidt jeg husker, nogle gamle hynder/puder og holdt vores pause.

På billedet herunder ser vi også én, der holder pause siddende på værkstedsgulvet med både madkurv og termoflaske. Hvem det er, ved jeg ikke, men måske nogen gør?

I årene fra 1964 og frem var der utroligt travlt, med at lave centralvarme i folks huse. Dengang var der mange, der stadig havde kakkelovne, nogle havde centralvarme fra husets komfur, og nogle havde store støbejernskedler, hvor der blev fyret  med koks og briketter. Især omkring 1966 tog det fart, da Ødum Maskinforretning fik et samarbejde med BP, hvorfra oliefyrskedlerne kom, og med den moderne kedel, der kunne stilles op i køkkenet på komfurets plads, var der godt gang i salget.

På det tidspunkt var der mange huse, der for første gang skulle have centralvarme, så næsten ugentligt rykkede vi ud med en kedel og en stak radiatorer, på ladet, og et læs jernrør på taget, og så gik vi i gang. Kedlen blev stillet op ved husets skorsten, ofte i køkkenet, måske en baggang, ogherfra var det op med rørene på loftet, og rundt langs ydervæggene, hvor der så blev ført rør ned til radiatorerne, under vinduerne i stueetagen.

Flere fik også dengang varmt vand for første gang.

I andre huse var det under gulvbrædderne, rørene skulle trækkes, så der er krøbet meget rundt på maven og ryggen under folks gulve, og her kan det nævnes, at det ikke altid har været lige spændende.

Når vi rykkede ind for at lave centralvarme for folk, især på landet, var det ofte med næsten fuld forplejning, som regel altid eftermiddagskaffe, men ofte også både formiddagskaffe og middagsmad. Et sted ville vi rejse os efter middagsmaden, men fik at vide, at nu kunne vi godt blive siddende, til vi havde hørt radioavisen, som dengang, vist nok, kom 12.30

Nu var timelønningerne ikke så store dengang, så man gik ikke så meget op i, om det nu kostede en masse penge at give håndværkerne kaffe eller et måltid mad.

Jeg kan huske, at min egen løn dengang var 43 kr. om ugen.

Billedet herunder er fra 1967, og hvorfor, der er folk og politi på gaden, ved jeg ikke, men måske et cykelløb.

I baggrunden ser vi det nye smedeværksted, som blev bygget i 1967.

Herunder ser vi værkstedsbygningen, som blev bygget på grunden nedenfor den gamle smedje.

På det tidspunkt var der ingen kontorbygning, der, med kontorer, frokoststue, toiletter og baderum, kom til i 70erne.

I det nye moderne værksted var der et kontor og et toilet i hjørnet, der var frokostrum i kælderen, og der var varme i værkstedet, det var dengang rent luksus.

På værkstedet var der så meget plads, at når en landmand kom med sin traktor og vogn, kunne han køre helt ind, og der kunne komme en mejetærsker ind.

I dag ville det være et problem, for nu ville en af nutidens traktorer og vogne ikke kunne være der, og en mejetærsker overhovedet ikke.

I de næste år begyndte firmaet at lave staldinventar og stålspær, og fik brug for mereudenomsplads, og på billedet herunder ser vi, at der er blevet fyldt op bag værkstedsbygningen.

En stor del af fyldet er den gamle købmandsforretning, der lå på Ødum Torv.

Pladsen er i dag, stadigvæk, oplagsplads for jernbjælker.

Ødum Maskinforr. udviklede sig og skiftede på et tidspunkt firmanavn til Ødum Maskinfabrik ApS.

I 1967 og fremover voksede antallet af ansatte også betragteligt og var op gennem 70erne og 80erne tit oppe på 10 – 15 mand.

Herover ser vi en af svendene, Jørgen Møller, i gang med en reparation.

Herunder er det Gunnar Sørensen ( tv ) og smedesvend Valdemar Hansen, der ser på en af de mange opgaver, der, gennem tiden, har været i firmaet.

Billederne er fra 1981.

Alt imens smederiet udviklede sig, gjorde VVS-arbejdet det samme, og Ødum Maskinfabrik ApS har udført et hav af VVS-opgaver, store som små.

I 70erne og 80erne var det VVS-arbejder i parcelhusene, der blev bygget i stor stil rundt omkring, men Gunnar Sørensen havde ingen VVS-autorisation, så i 1980 blev jeg sendt på skole for at blive autoriseret gas- og vandmester, for at firmaet så kunne få opgaver udenfor kommunen. Det blev til en stribe af VVS-opgaver, især for det offentlige, så som mange børnehaver, mange plejeboliger, mange ungdomsboliger og en stor opgave på Skejby Sygehus.

Herunder ser vi et af de mange teknikrum, der er blevet lavet gennem tiden.

En af de utraditionelle opgaver, Ødum Maskinfabrik kom ud for, var at lave en adventskrans til Hadsten Handelstandsforening, og det blev til verdens største adventskrans.

Adventskransen kunne ses i Hadsten i 1989 og 1990 og var hængt op i Hobro i 1991.

Adventskransen kom i Guinness rekordbog i 1990 og var med igen i 1991.

Dens mål var 47 m i omkreds, selve kransen var 2,5 m i diameter, der blev brugt 1 km rundjern, 200 m fladjern og 150 m profilrør, og kransen vejede 3,5 tons.

Dertil kom 1 tons gran og 100 m julebånd, som skoleelever monterede på kransen, inden den blev hængt op foran Hadstencenteret.

Lysene var tynde stålrør, 60 cm i diameter og 6 m høje.

I 1991 valgte Gunnar Sørensen at stoppe sit virke som smed i Ødum, og undertegnede og Kurt Sørensen købte virksomheden med mand og mus, og stiftede den 1. juni 1991

Ødum Maskinfabrik A/S.

Gunnar Sørensen døde, alt for tidligt, i november 1995.

Tiden op gennem 90erne fortsatte med opgaver af enhver art inden for både smede-arbejde og VVS-arbejde, og i perioder har vi været oppe på 18 beskæftigede i firmaet.

I 1992 delte vi firmaet, og jeg stiftede Ødum VVS og blik ApS, og Kurt fortsatte uændret med Ødum Maskinfabrik A/S.

I dag er Ødum Smede og Maskinfabrik A/S, som firmaet nu hedder, og Ødum VVS og blik ApS, stadig to driftige virksomheder, og nu med langt yngre kræfter ved roret.

Med venlig hilsen

Martin Møller

 

LÆS OGSÅ FØLGENDE AF MARTIN MØLLER   OM ØDUM

Ødum Brugsforening
Ødum Kirke
Ødum Præstegård
Ødum Tørrestation
Ødum gamle købmandsbutik
Ødum gamle skole
Ødum Tømrerforretning og Ødum Malerforretning
Nybyggerne på trekanten i Ødum
Tobæk Mølle
Bette Ødum
Ødum Teglværk
Hovedvejskrydset
Aagård og Brohuset
Det skønneste sted
Ødum Vandværk
Ødum Torv
Smedjerne i Ødum
SØG på Hadsten-Pingvinnyt.
God fornøjelse og en meget stor tak til Martin Møller for spændende og interessante historier fra og om Ødum.
Med venlig hilsen
Hadsten-Pingvinnyt

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

ARKIVETS DAG

ARKIVETS DAG

Hadsten Lokalarkiv holdt åbent hus lørdag den 11.11.2017 og PingvinNyt var på besøg ... læs mere
Færdselsuheld med personskade i Langå

Færdselsuheld med personskade i Langå

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Af byrådskandidat for Venstre  Kirsten Lykke Nisse, Ulstrup

Af byrådskandidat for Venstre Kirsten Lykke Nisse, Ulstrup

Favrskov skal gøre mere for de demente ... læs mere
Flexbussen kommer til Favrskov Kommune

Flexbussen kommer til Favrskov Kommune

Af medlem af Favrskov Byråd Kurt Andreassen, Venstre ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Risiko for biller i økologisk brune fuldkornsris ... læs mere
NYT fra LMO

NYT fra LMO

LMO ansætter ny salgs- og marketingchef ... læs mere
Vigtigt med en FGU-skole til Favrskov

Vigtigt med en FGU-skole til Favrskov

Af Erling Kvist Andersen, Fredensgade 11B, Hinnerup, Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, og Isabell Friis Madsen, Hjaltesvej 31, Hadsten, Formand for Børne- og skoleudvalget ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Flødeis uden allergenmærkning for æg ... læs mere
Kom og vær med i Royal Run Aarhus!

Kom og vær med i Royal Run Aarhus!

Kan du se det for dig? 2. Pinsedag – Forår – Fridag - Sol over Aarhus ... Kronprinsen er i byen og vi fejrer hans 50 års fødselsdag ... læs mere
BØGER ER DA DET BEDSTE

BØGER ER DA DET BEDSTE

Så har man snart læst nok om skumle byrådskandidater. Nu rask i boghandlen efter lødigt læsestof ... læs mere
Nye træer plantet

Nye træer plantet

Det er ikke længe siden, at man fældede en masse gamle træer på Neder Hadstenvej. Der er nu sat nye op og Hadsten er blevet lidt grønnere igen ... læs mere
Loading...