|

”Sommerbanen”!

Murphys hovedlov: ”Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt”


Copyright: Letbanen

Så skete det endnu en gang.
Letbanen måtte gi’ op allerede den første nat med let nattefrost.
Det måtte den også, da der faldt lidt efterårsløv ned på skinnerne…

Det med nattefrosten skyldtes, at så virkede forbindelsen mellem de strømførende ledninger og det håbløse italienske futtog ikke…
Det med efterårsløvet fra træerne langs banen på skinnerne gjorde, at hjulene på det håbløse italienske futtog snurrede rundt på skinnerne og futtoget stod stille…

Murphys lov: ”Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt” – passer på en prik på det elendige prestigeprojekt, som Aarhus by og Region Midt har kastet sig ud i.

Økonomien i projektet sejler. Og har gjort det lige fra den allerførste dag, hvor man påbegyndte anlægsarbejdet.
Og driftsøkonomien fortsætter ”sejladsen” mod ukendte mål…
Ingen ved, hvor mange passagerer, der sætter sig ind i de forvoksede sporvogne, som i parentes bemærket kørte upåklageligt dengang tilbage i 1970erne…

Men for nyligt besluttede driftsselskabet at finde ud af, hvor mange der kører med futtoget, så man indrykkede stillingsannoncer, hvor man søgte efter manuelle passagertællere. De automatiske tælleapparater fungerer nemlig heller ikke…
Disse nyansatte passagertællere får et overskueligt arbejde… Når futtogene ikke kører, er der jo heller ikke noget, der skal tælles…

Men måske kan passagertællerne få en anden jobbeskrivelse, da Letbanen har annonceret, at man bliver nødt til at smøre noget glykol på køreledningerne.
Denne påsmøring skal indtil videre foregå manuelt!

Hvis ikke det er topmålet af en århus-historie!

Kære læser: Forestil dig, at et korps af ansatte rykker ud med spande, pensler og stiger og kravler op til de kolde strømførende ledninger og smører glykol på disse foran hvert af de dysfunktionelle togsæt. Ja, min egen forestillingsevne rækker ikke, ligesom Arbejdstilsynet nok også får et eller andet galt i halsen…

Letbaneledelsen og de ”ansvarlige” politikere bag dette håbløse skinneprojekt kan lige så godt belave sig på, at samtlige andre af Murphys love kommer til at gælde for deres milliarddyre fejlinvestering:

Foruden hovedloven har Murphy formuleret disse love:
• Ingenting er så let, som det ser ud til.
• Alt tager længere tid, end du tror.
• Hvis der er mulighed for, at flere ting kan gå galt, vil den ting, som vil forårsage mest skade, være den ting, som går galt.
• Hvis der er et tidspunkt, hvor det vil være specielt dumt, at noget går galt – så vil det ske på det tidspunkt.
• Hvis det er noget, som ikke kan gå galt, så går det alligevel galt.
• Hvis det er fire måder, en procedure kan gå galt på, og man forudser dette, så vil en femte og uforudset måde øjeblikkelig forekomme.
• Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige. Ethvert forsøg på at rette på problemet vil bare accelerere hvor hurtigt, det går fra dårligt til virkelig dårligt.
• Hvis alt ser ud til at gå godt – så har man tydeligvis overset noget.
• Moder natur holder altid med de skjulte mangler.
• Ingen ting er idiotsikre; idioterne er alt for opfindsomme.
• Når du har bestemt dig for at lave en bestemt ting, er der noget andet, som må gøres først.
• Enhver løsning avler nye problemer.

Så fri os for yderlige spekulationer om at få ”Sommerbanen” ført til Favrskov!

Klummen ”SAT PÅ SPIDSEN” skrives og redigeres af Eigil Jacobsen, som her
spidder hverdagens store og små finurligheder, nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt. Og altid helt respektløst… Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Ny hjemmeside viser Favrskovs herligheder

Ny hjemmeside viser Favrskovs herligheder

Hjemmesiden Flyttilfavrskov.dk er navnet ... læs mere
Danske boligejere er ikke gode nok til at klimasikre

Danske boligejere er ikke gode nok til at klimasikre

På trods af større opmærksomhed på klimaforandringerne bekymrer danske husejere sig fortsat ikke om vandskader i boligen, før skaden allerede er sket ... læs mere
Når musik bliver grøn - og hjælper til at fremme tilplantning af nye Folkeskove.

Når musik bliver grøn – og hjælper til at fremme tilplantning af nye Folkeskove.

Growing Trees Network Foundation har udnævnt producer og sangskriver OYA til Ambassadør ... læs mere
Fiskerhytte på en stand

Fiskerhytte på en stand

Ny workshop for børnefamilier hos Modelbane Europa ... læs mere
Fra det gamle album i Hadsten Lokalarkiv

Fra det gamle album i Hadsten Lokalarkiv

På motorcykle og med automobil i 1917 og 1924 ... læs mere
700 tyrolere festede løs i VestjyskBANK Arena i Hadsten

700 tyrolere festede løs i VestjyskBANK Arena i Hadsten

For 5. år afholdt Hadsten Håndbold den nu snart traditionsrige Hadsten Bierfest, hvor over 700 tyrolerklædte gæster, skabte en fantastisk fest fra 12:00-20:00 i VestjyskBANK Arena i lørdags ... læs mere
Så er HØST på gaden

Så er HØST på gaden

af Rikke Møller Antvorskov ... læs mere
Efterlysning Østjyllands Politi beder om hjælp til at finde Julie

Efterlysning Østjyllands Politi beder om hjælp til at finde Julie

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 58-årige Julie Nathanielsen, der ikke er set siden den 8. januar 2020 ... læs mere
Indbrud i Hammel

Indbrud i Hammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Djøf erkender: De offentligt ansatte er druknet i bureaukrati!

Djøf erkender: De offentligt ansatte er druknet i bureaukrati!

De lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også… ... læs mere
Loading...