Det er regeringen og et bredt flertal i Folketinget, der står bag sommerpakken, hvor der er afsat 200 millioner kroner til en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. På grund af nedlukning og nødundervisning kan nogle børn og unge opleve, at de er fagligt bagud, og at de står uden for det sociale fællesskab. Det skal sommeraktiviteterne gerne kunne afhjælpe.
Favrskov Kommune er i fuld gang med at planlægge aktiviteter og tilbud i samarbejde med foreninger og andre eksterne aktører. Sommeraktiviteterne vil i overvejende grad være gratis at deltage i, og foregår spredt over ugerne i skolernes sommerferie
I løbet af næste uge (uge 26) er det muligt at orientere sig om programmet på favrskov.dk og på AULA. Heraf vil også fremgå information om tilmelding.
Senest opdateret:
19. juni 2020