|

Spændende debat – tolerance og frihed

hvilke værdier skal være bærende i Danmark fremover?

Daniel Toft Jakobsen

Værdier, holdning og menneskesyn vil blive prøvet af og sat til debat, ved den spændende debataften som holdes tirsdag den 25. september kl. 19,00 i Thorsø. To markante og skarpe debattører kommer denne aften til Sognehuset i Thorsø.

Lokal valgt folketingsmedlem deltager

Der er indlæg ved socialdemokratisk folketingsmedlem, Daniel Toft Jakobsen, Øster Snede som er valgt ind i Folketinget fra Favrskov kredsen.

Han har deltaget i mange debatter og haft markante meninger, også hvor det har gået på tværs af  flertallet. Frihed, lighed og solidaritet også for dem med en anden kultur eller religion.

En tidligere biskop deltager

Der bliver ligeledes oplæg ved tidligere biskop
for Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard, Brabrand. Han er nu ophørt som biskop for at gå i gang med at lave en Ph.d. afhandling om forskelle mellem kristendom og Islam.

Han har markante holdninger om forskelle mellem Islam og Kristendom og de værdier der kendetegner disse to verdens religioner.

Debatten er aktuel

Der lægges op til en bred debat om bl.a.

Tolerance  – forstået som grænsesætning – ubegrænset tolerance fører til intolerance. Religion i det offentlige rum, skal vi lovgive om at give hånd? Nogle afgørende forskelle på islam og kristendommen.

Åndsfrihed hvad er det? Det dobbelte pres, som denne grundlæggende værdi er udsat for. Forskellige typer af ekstremisme og om religionsforskrækkede politikere m.fl.

Menneskesyn til debat

Et udsagn fra en kendt person lyder: ”Landet lider ikke under for meget islam, men under for lidt kristendom.”

Og det rummer den vigtige pointe, at hvis man vil begå sig i en globaliseret verden, så skal man have sine egne værdier med. Hvis man som det store bøgetræ vil folde sine grene ud, er man nødt til at have et stærkt rodnet, ellers tager stormen én.

Den danske tradition for åndsfrihed som en vigtig dansk værdi, som er under pres i disse år – både fra mere ekstreme og radikaliserede kræfter i samfundet men også fra en stigende og ulmende religionsforskrækkelse / forskrækkelse overfor alt der, der er forskellig fra en selv.

 

Kom og bliv inspireret og deltag i debatten. Det handler om vor fælles fremtid.

Alle er hjertelig velkommen, gratis adgang. Der er en let servering undervejs.

Vejerslev, Aidt og Thorsø menighedsråd

 

Yderligere oplysninger ved formand for Thorsø menighedsråd

Erik Bertelsen 7175 2333

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

Favrskov Havepleje

Favrskov Havepleje

sponsorere Kathrine Skipper ... læs mere
Tag med til frivillig fredag 2018

Tag med til frivillig fredag 2018

Frivilligheden i Favrskov hyldes med udstillingen "Her er vi seje sammen" i Sløjfen den 28. september ... læs mere
Læserbrev

Læserbrev

af Michael Kim Bladt Nedersøe ... læs mere
Rytmik for de yngste på biblioteket i Hinnerup

Rytmik for de yngste på biblioteket i Hinnerup

Kom og oplev musikalsk hygge med dine børn, når musikpædagog fra Favrskov Musikskole, Margit Vestbo besøger Hinnerup Bibliotek & Kulturhus lørdag den 22. september. Her vil være lyd, leg og leben for både store og små. Der bliver sunget og ... læs mere
Ung cheftræner ser frem til første turneringskamp!

Ung cheftræner ser frem til første turneringskamp!

Spændende kamp i vestjyskBANK ARENA i Hadsten ... læs mere
Færdselsuheld i Hinnerup

Færdselsuheld i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Tilbagetrukne fødevarer

Tilbagetrukne fødevarer

Skimmelvækst på honningsnitter ... læs mere
”Antibiotikafrit svinekød sender dårlige signaler”

”Antibiotikafrit svinekød sender dårlige signaler”

Foreningen for danske svineproducenter kom helt op i det røde felt, da Salling Group i samarbejde med Danish Crown lancerede antibiotikafrit svinekød i alle landets NETTO-butikker ... læs mere
Temaaften med havearkitekt Jeanette Thysen

Temaaften med havearkitekt Jeanette Thysen

’Sådan får du et lettere liv som haveejer!’ Mangler du tid og tips til at indrette din have? ... læs mere
Kortere skoledage i sigte

Kortere skoledage i sigte

Indlæg af byrårdsmedlem for Ventsre Birgit Liin, Formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg 8870 Langå ... læs mere
Rudi Daugsch

Rudi Daugsch

Rudi Daugsch vil, på opfordring fra chefredaktøren, tage fotos af særlige begivenheder i vort område ... læs mere
Janni Jeppesen

Janni Jeppesen

Janni Jeppesen er startet på Pingvinnyt. Janni vil reducere Pingvinernes gennemsnitsalder og sikkert også tiltrække flere læsere på hendes egen alder ... læs mere
Loading...