|

Spar millioner af kroner på huskøbet ved at flytte til nabokommunen

Der kan være rigtig mange penge at spare, hvis du flytter fra din kommune til nabokommunen. Nogle steder kan du spare over to millioner kroner på et hus på 140 kvadratmeter.

 

Af Simon Møbjerg Sørensen, Boligsiden

Skal du købe hus, og er beliggenheden helt og aldeles afgørende for dig, så læs lige den her artikel. Den vil afsløre, at der er store summer penge at spare, hvis du slækker på dit krav til beliggenhed og rykker til nabokommunen.

Ja, faktisk afslører oversigten nederst på siden, at du kan spare millioner af kroner. Ikke mindst hvis du rykker mellem nabokommunerne i og omkring hovedstaden, men også hvis du for eksempel rykker fra de største byer i Jylland til nabokommunerne.                 

”Hvis du vælger Syddjurs, Favrskov, Odder eller Skanderborg i stedet for Aarhus, kan du spare mellem 1,7 og 1,1 millioner kroner på et standardhus på 140 kvadratmeter. For de penge kan du købe pendlerkort ind til Aarhus i resten af din levetid,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør, og fortsætter:

”Du kan også spare en million kroner, hvis du vælger Tønder i stedet for nabokommunen Esbjerg. Her er mulighederne med det offentlige måske ikke lige så veludviklede som i Aarhus, men du kan bruge nogle af de penge, du sparer på at købe en rigtig god bil.”

Store summer for huse i hovedstaden

I og omkring København er besparelserne endnu større, hvis du vælger den dyre kommune fra og vælger en billigere nabokommune. Det gør sig især gældende for Frederiksberg Kommune, hvor du i gennemsnit skal betale over otte millioner kroner for et hus på 140 kvadratmeter, mens samme plads koster små seks millioner kroner i Københavns Kommune.

Rykker du videre til Herlev, er der yderligere to millioner kroner at spare.

”Der er meget få huse på markederne i og omkring København, og der er mange, der drømmer om at komme ud af lejlighederne og ind i byhusene. Derfor koster et hus i hovedstadsområdet store summer, selv om Frederiksberg, København og Herlev jo bogstaveligt talt ligger lige oveni hinanden. Men beliggenheden betyder enormt meget for de købere, der har råd til at købe hus i København. Det er et kræsent publikum, og det afspejler sig i prisen,” siger Birgit Daetz.

Her kan du spare en million kroner eller mere på et hus på 140 kvadratmeter i nabokommunen:

 

 

 

Flyt fra

Flyt til

Besparelse på hus på 140 kvm

Frederiksberg

København

2.393.152 kr.

Gentofte

Gladsaxe

2.264.735 kr.

København

Herlev

1.881.774 kr.

Aarhus

Syddjurs

1.756.024 kr.

Aarhus

Favrskov

1.728.156 kr.

Rudersdal

Allerød

1.699.350 kr.

København

Hvidovre

1.693.962 kr.

København

Rødovre

1.636.068 kr.

Aarhus

Odder

1.625.747 kr.

København

Tårnby

1.620.888 kr.

Lyngby-Taarbæk

Furesø

1.437.938 kr.

Gentofte

Lyngby-Taarbæk

1.421.259 kr.

Hørsholm

Fredensborg

1.294.470 kr.

Odense

Nordfyns

1.267.702 kr.

Hørsholm

Allerød

1.248.996 kr.

Roskilde

Lejre

1.237.767 kr.

Odense

Assens

1.231.983 kr.

Køge

Faxe

1.224.376 kr.

Allerød

Frederikssund

1.216.803 kr.

Gentofte

København

1.197.758 kr.

Odense

Faaborg-Midtfyn

1.166.737 kr.

Aarhus

Skanderborg

1.154.993 kr.

Rudersdal

Furesø

1.123.363 kr.

Fredensborg

Gribskov

1.107.978 kr.

Hillerød

Halsnæs

1.099.371 kr.

Helsingør

Gribskov

1.085.483 kr.

Furesø

Egedal

1.080.290 kr.

København

Gladsaxe

1.066.977 kr.

Aalborg

Jammerbugt

1.046.160 kr.

Roskilde

Frederikssund

1.041.037 kr.

Esbjerg

Tønder

1.025.827 kr.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



VITAMIN BOOST uge 8

VITAMIN BOOST uge 8

af Erhvervschef Bente Nørgaard, Favrskov Kommune ... læs mere
Bobilen skulle altid holde over en rist!

Bobilen skulle altid holde over en rist!

Af Motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten ... læs mere
Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Corona: Pas på dårligt indeklima, når I er hjemme hele tiden

Af Journalist - Julie Trolle Boding BOLIUS ... læs mere
Muligheder for kviktest i uge 8

Muligheder for kviktest i uge 8

Bliv testet for corona uden tidsbestilling. Du bliver podet i næsen, og efter ca. en halv time bliver du ringet op, hvis testen er positiv for COVID-19 ... læs mere
Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Årsplanen viser retningen for Landsbyrådets arbejde

Baglandet skal med, fremtidens fællesskaber skal diskuteres og de trafikale udfordringer kortlægges ... læs mere
Hadstens diplomat er gået bort

Hadstens diplomat er gået bort

En af Hadstens store erhvervsledere direktør Hans Gadeberg, er død kort tid før han blev 93 år ... læs mere
Kirken nytænker struktur

Kirken nytænker struktur

Af Erik Berthelsen, Thorsø ... læs mere
Hash i Hinnerup

Hash i Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Fast vaccinationssted etableres i Hammel

Region Midtjylland opretter i starten af marts et fast vaccinationssted i Hammel Idrætscenter, der skal fungere, indtil vaccinationerne er gennemført ... læs mere
Loading...