|

Staten ejer ikke vores børn

Af Birgit Liin (V), Formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune, borgmesterkandidat

????????????????????????????????????

Birgit Liin

Det er vigtigt for mig, at børn og unge får de bedste betingelser for at kunne forme deres egen livsbane og blive dannede, oplyste mennesker. Forældreansvaret er centralt, og langt de fleste forældre løfter denne opgave uden problemer. Men hvis forældreansvaret svigter totalt, skal stat og kommune selvfølgelig gribe ind. Tvangsfjernelse af et barn er et voldsomt indgreb, og det skal være sidste udvej. Samarbejde med forældrene og forebyggelse er i langt de fleste tilfælde bedre end tvang. Tvangsadoption er endnu mere indgribende og vil kun være relevant i et absolut fåtal af sager. 

Jeg mener endvidere, at forældre skal have mulighed for at vælge den pasningsordning og skoleform, der passer bedst til familien. Det er samtidig vigtigt, at det kan betale sig at gøre en indsats – i skolen som i livet generelt. Det er ikke uretfærdigt, at den, der har arbejdet godt, får en bedre karakter end den, der ikke har gjort en indsats.

Sådan ser Børnenes Socialdemokratiske Statsminister imidlertid ikke på det. Regeringen ønsker flere tvangsfjernelser og tvangsadoptioner, selv om forskere advarer om, at vi ved alt for lidt om konsekvenserne, og selv om systemet bestemt ikke er fejlfrit. Faktisk er der rejst alvorlig og berettiget kritik af den måde, hvorpå afgørelser om tvangsanbringelse i dag træffes.

Socialdemokratiet ønsker heller ikke at støtte forældres frie valg af skoleform, idet regeringen har forsøgt at trække tæppet væk under særligt de mindste friskoler. Også puljen, der var afsat af den tidligere regering med det formål at styrke indsatserne for højtbegavede børn, blev lukket med et brag – i lighedens navn. Regeringen varsler endvidere et opgør med optagelsessystemet til de videregående uddannelser, så det ikke længere skal være de fagligt bedst kvalificerede, der bliver optaget.

Der er en rød tråd mellem alle disse forslag og handlinger fra regeringens side: Staten ved bedst og skal bestemme over børn og forældre, der ikke forventes selv at kunne træffe fornuftige valg.  Forskeres advarsler om, at flere tvangsfjernelser ikke bør være et mål, fejes af banen. Uddannelsessystemet bliver af socialdemokraterne brugt som et socialpolitisk instrument frem for en kilde til dannelse og oplysning, og ligemageriet spænder ben for dem, der ved egen indsats har opnået gode resultater.

Mette Frederiksen kalder sig Børnenes Statsminister, men hendes politik viser, at hun nærmere er Systemets Statsminister.

 

Birgit Liin
Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg
8870 Laurbjerg

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt fra VELAS

Nyt fra VELAS

Besætninger søges til test af forlænget laktation ... læs mere
Nyt fra BLÅ KORS

Nyt fra BLÅ KORS

Blå Kors forlænger lukningen ... læs mere
På vej hjem fra månen?

På vej hjem fra månen?

De Radikales leder, Morten Østergaard, åbner for at udskyde deadline for en klimaaftale i lyset af corona-epidemien ... læs mere
Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Tandlæge Hanne Lillelund Olsen fortæller til PingvinNyt følgende ... læs mere
Færdselsuheld vedHammel

Færdselsuheld vedHammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

Østjyllands Politi efterlyser ... læs mere
Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

"Nedlukningen af Danmark" forlænges til 13. april ... læs mere
Brændende kærlighed til plejecentrene

Brændende kærlighed til plejecentrene

Louise og Jacob Jepsen afleverer de farvestrålende blomster på Tinghøj i Hammel. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Next slide ... læs mere
Vi savner en KRAMMER - gør du også?

Vi savner en KRAMMER – gør du også?

- så SPAR OP på en KRAMMER-KONTO ... læs mere
Loading...