|

Statsministeren har udskrevet valg!

Valgrygterne har længe floreret på Christiansborg. I søndags trykkede statsministeren på valgknappen

”Jeg har indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives Skolevalg til afholdelse torsdag den 31. januar 2019”.

Med disse ord skød statsminister Lars Løkke Rasmussen i søndags gang i en 3-ugers lang valgkamp, hvor flere end 80.000 skoleelever i 8 – 10 klasse landet over nu skal i gang med at prøve kræfter med politik og demokrati.

På lidt flere end 800 skoler fordelt over hele Danmark skal de unge mellem 14 og 17 år til stemmeurnerne på den sidste dag i januar.

Ligesom os ’voksne’ får de udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver opstillet stemmebokse og valgurner, så det i størst muligt omfang kommer til at ligne et autentisk folketingsvalg.

Men inden valgdagen skal eleverne her i januar opleve en 3-ugers valgkamp, hvor de skal kæmpe for deres mærkesager, debattere og argumentere. Og ikke mindst: Lære at lytte til hinanden og respektere, at andre kan have andre synspunkter end en selv.

Bag Skolevalg står Folketingets Præsidium og Undervisningsministeriet. Og formålet er at styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet ved at prøve et valgkampsforløb og en rigtig valghandling.

Det hele slutter med en stor valgfest om aftenen den 31. januar i Landstingssalen på Christiansborg, og hvor valgresultatet for hele landet bliver afsløret. Valgaftenen kan følges på direkte TV på Folketingets egen TV-kanal.

TILLYKKE til landets skoleelever!

Der er al mulig grund til at ønske alle de 80.000 skoleelever stort tillykke med, at de får denne mulighed for at prøve kræfter med selve demokratiets grundpille, nemlig at diskutere, tage stilling og frit give udtryk for sin holdning.

Det er sådan en proces, der bestemmer og former samfundsudviklingen. At give de unge en tro på, at deres holdninger betyder noget, og at de har en stemme i samfundet.

Lad os håbe, at de bringer denne tro med sig, når de om føje år får muligheden for at gå til stemmeboksene til et rigtigt folketingsvalg.

Et lønligt (men formentligt fuldkomment naivt…) ønske fra denne klummeskribent er, at vi ”voksne” også kunne blive beriget med en konstruktiv, respektfuld og givende valgkamp, når statsministeren om ikke så længe trykker på ”den rigtige” valgknap.

En valgkamp, hvor debatterne og meningsudvekslingerne fokuserer på substans og indhold frem for mudderkastning og mistænkeliggørelse af modparternes holdninger.

Det ville ”pynte” på vores politikeres troværdighed blandt vælgerbefolkningen, hvor troværdighedsundersøgelser gang på gang placerer vores parlamentarikere på den absolutte bundplacering blandt samtlige faggrupper. Selv brugtvognsforhandlere scorer en højere troværdighed hos danskerne…

Et godt sted at begynde at ”opdrage” vores politikere til at opføre sig som voksne, ville være på landets to store TV-kanaler – DR og TV2.

Desværre sælger en ordentlig og saglig tone ikke ”billetter” i samme omfang som skænderier for åben skærm.

Og høje seertal er alfa & omega for TV-kanaler. Og for alle andre medier, for den sags skyld…

post@eigiljacobsen.dk

SAT PÅ SPIDSEN’ skrives og redigeres af Eigil Jacobsen

Klummen spidder hverdagens nyheder og tildragelser. Både lokalt og nationalt.

Og altid helt respektløst. Ingen kan vide sig sikker på ikke at blive ”sat på spidsen”.

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Forårskoncert med Hadsten Sangforening

Forårskoncert med Hadsten Sangforening

Hadsten Sangforening har i mange år inviteret til forårskoncert. Det sker også i år, nemlig mandag den 8. april kl. 1930 i Sløjfen, Hadsten ... læs mere
Hvorfor graves der på Rækkevej?

Hvorfor graves der på Rækkevej?

Beboerne på Rækkevej og Favrskovvej er blevet godt og grundigt trætte af at være hægtet af den moderne IT-teknologi ... læs mere
Elgaard er tilfreds med årets revy

Elgaard er tilfreds med årets revy

Favrskov Revyen har rykket ud for sidste gang i år, og folkene bag kan med egne ord ikke være andet end tilfredse. Der har været tæt på fuldt hus alle fire aftener i Sløjfen ... læs mere
DET ER DERIGENNEM, LYSET SLIPPER IND

DET ER DERIGENNEM, LYSET SLIPPER IND

Forleden oplevede jeg i Favrskov Revyen et Leonard Cohen-inspireret nummer. Det fik mig til at genlæse denne fremragende klumme af Ole Juul. Uanset hvor sort det ser ud, må man tro på fremtiden. På at lyset slipper ind ... læs mere
Er Falck ved at køre sig selv i grøften?

Er Falck ved at køre sig selv i grøften?

Set i lyset af den beskidte møgsag i Region Syd, hvor Falck blev taget med bukserne nede, er det ubegribeligt, at de vil behandle trofaste kunder som jaget vildt for aggressive telefonsælgere ... læs mere
Afrimning af køleskab gik galt

Afrimning af køleskab gik galt

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
9.april 1940 og 9. april 1945

9.april 1940 og 9. april 1945

Af Herluf Nydam , Lokalarkivet ... læs mere
Barndommen har en værdi i sig selv

Barndommen har en værdi i sig selv

Af byrådsmedlem Birgit Liin (V), medlem af Favrskov Byråd, Formand for Børne- og Skoleudvalget, Hvidtjørnevej 3, Laurbjerg, 8870 Langå ... læs mere
Gasolin Auktion på Værket i Randers

Gasolin Auktion på Værket i Randers

PingvinNyts fotograf Rudi Daugsch besøgte auktionen og fortæller derfra ... læs mere
Hvor ofte vasker og pudser du dine vinduer?   

Hvor ofte vasker og pudser du dine vinduer?  

Der stor forskel på hvor tit danskere vasker deres vinduer ... læs mere
Loading...