|

STILHEDEN

Lyden af stilhed – tankevækkende
historie af Ole Juul

STILHEDEN

 

Af Ole Juul

 

I midten af tresserne gennembrød den amerikanske duo, Simon & Garfunkel, med et brag den musikalske lydmur med sangen »Sound of Silence«, »Lyden af Stilhed«.

Det er fremragende lyrik, og de af os, der var unge i tresserne, glemmer den aldrig. Der er så mange billeder, der ruller hen over den indre skærm, når jeg hører den sang, og måske er det rigtigt, hvad Bruce Springsteen senere skrev, at mange af hans generation lærte mere om livet igennem disse sange end de nogensinde lærte i skolen.

 

Lyden af stilhed. I grunden et paradoks. For stilhed betyder vel, at der ingen lyde er. Men en sådan stilhed findes ikke. I så fald skal man befinde sig i et kunstigt, hermetisk lukket rum eller være født stokdøv. Men det er ikke denne totale stilhed, jeg tænker på. Nej, der er de lyde, du registrerer, når du er udenfor dagligdagens trummerum.

 

I skrivende stund sidder jeg på terrassen ved mit sommerhus. Herude er der stille. Turisterne er draget hjemad igen, der er ingen stemmer fra grusvejen overfor af børn og forældre på vej ned mod stranden. Der er ingen biler. Der er kun naturen og dens egne lyde, og det er, sammenlignet med den kakofoni, den støj, vi mennesker frembringer, som en symfoni.

 

Det har de seneste dage blæst meget. Blæst er mange ting. For den cyklende måske en irriterende lyd af bidende modvind, der gør det ekstra anstrengende at nå frem til rette tid. For bonden derimod en velsignet lyd, når vinden smyger sig igennem de snart fuldmodne hvedeaks.

Herude er vinden en mangfoldighed af lyde i træernes kroner, bladene, der vender sig i blæsten, grenene, der slår mod hinanden.

 

Som underlægningsmusik til vindens leg med alt det grønne er havet. Du hører det hele tiden, men først rigtigt, når du lytter. Da høres denne rolige, gentagne lyd af bølgerne, der brydes i strandkanten, en urlyd, som forskere mener kan genkendes helt tilbage fra fostertilstanden, fra denne varme, skvulpende tilstand i livmoderen. Det er måske her, man skal finde årsagen til, at mennesker så ofte søger mod havet. For at genkalde denne lyd og erindring. Ja, hvem ved.

 

Derhjemme er det den summende lyd fra motorvejen, der trænger sig på, når jeg en sen aftentime sidder og læser eller skriver. Herude er det havet. Det gør en forskel.

Lige overfor, hvor jeg sidder, står en gammel birk. To egern piler op og ned af stammen. Leger de, eller markerer de et territorium? Jeg ved det ikke, men jeg hører, at de »taler sammen«. Normalt forbinder vi ikke egern med lyde, men herude høres de, fordi der er så stille, som der er.

 

På græsset foran mig hopper en solsort rundt. Pludselig står den stille, løfter hovedet og undersøger omgivelserne for føde. Nu fik den øje på en regnorm. Jeg kan næsten høre dens hoppende trin hen imod ormen. Jeg er godt tilpas med, at jeg ikke hører ormens sidste hilsen til denne jord.

Jeg har det næsten som guden fra den nordiske mytologi, vogteren af Bifrost, Heimdal, der kunne høre græsset gro. Så stille er her.

 

Vinden har lagt sig, det er holdt op med at blæse – ja, hvornår siger man egentlig hvad – og jeg hører urets tikken. Det minder mig om, at det er tid til at komme hjem. Hjem til stemmer, som jeg holder af. Det er i grunden godt, at stilhed også kan brydes.

 

 

Ovenstående er taget fra sognepræst Ole Juuls gamle bog, “Eftertanker”. Bogen kan stadig bestilles på

www.bogtrykkerensforlag.dk

 Forfatteren har udgivet endnu en klummesamling. Denne hedder “Nye Eftertanker” og kan købes hos den lokale boghandler.

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Hinnerups hesteglade børn kan se frem til nye elevheste

Hinnerups hesteglade børn kan se frem til nye elevheste

Det er målet med det nye sponsorsamarbejde mellem Hinnerup Rideklub og energiselskabet OK at finansiere nye elevheste ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA : PÅ OPDAGELSE I NATUREN ... læs mere
Spil teater, tegn en manga eller gå i cirkus på biblioteket

Spil teater, tegn en manga eller gå i cirkus på biblioteket

Udsigt til sommerferie i hjemlige rammer? Kig ind på favrskovbib.dk, hvor der er ekstra mange –gratis – sommeraktiviteter for børnene ... læs mere
Sommerpakke med tilbud til ældre og personer med handicap

Sommerpakke med tilbud til ældre og personer med handicap

Lokale foreninger arrangerer aktiviteter for ældre og personer med handicap. I sensommeren og efteråret vil Favrskov Kommune stå for en række aktiviteter for beboerne på plejecentre og botilbud ... læs mere
Guidet cykeltur: 2 hjul gennem 5000 år

Guidet cykeltur: 2 hjul gennem 5000 år

Cykl 60 eller 100 km lørdag 12. september 2020 ... læs mere
Nu er der igen åbent for besøg på plejecentrene

Nu er der igen åbent for besøg på plejecentrene

Beboerne på plejecentrene kan igen få besøg på mere normal vis ... læs mere
PingvinNyt holder ikke ferielukket

PingvinNyt holder ikke ferielukket

Hadsten-Pingvinnyt bliver løbende opdateret døgnet rundt som sædvanligt - måske i et lidt langsommere tempo. Men send til os, som du plejer, så tager vi os af det ... læs mere
Så blev det også ferie tid ved KE!

Så blev det også ferie tid ved KE!

KE EL installations A/S ønkerr alle en god ferie ... læs mere
Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Fund af aflatoxin i Änglamark ØKO Brune ris hos COOP

Nordic Food Partners A/S tilbagekalder Änglamark ØKO Brune ris, grundet forhøje værdier af Aflatoksin i produktet Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 3. juli 2020 ... læs mere
Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

Rigspolitiet har fundet en løsning for stærekassebøder, så førere af brandbiler, ambulancer og andre udrykningskøretøjer ikke uretmæssigt får bøder tilsendt efter en udrykningskørsel ... læs mere
Færdselsuheld

Færdselsuheld

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...