|

Større risiko for indbrud nytårsaften: Sådan sikrer du din bolig

Det kan virke overraskende, men nytårsaften er blandt de dage, hvor der bliver begået flest indbrud. Få gode råd til, hvordan du sikrer din bolig uanset om du er hjemme eller ej.

Du skal være opmærksom på indbrud nytårsaften. Selvom antallet falder år for år, er det fortsat blandt indbrudstyvenes mest populære arbejdsdage. Foto: Bo trygt!

 

Sådan undgår du indbrud nytårsaften

  • Tal med dine naboer, om hvem der er hjemme eller ej.
  • Hvis du er hjemme, så hold øje med naboernes huse. Husk også at låse, når du går ud og fyrer af.
  • Hvis du er væk, så få naboerne til at holde øje med dit hus.
  • Sæt bevægelsessensor på udendørs belysning.
  • Gem dine værdier.
  • Lås haveredskaber inde.
  • Skriv ikke på sociale medier, at du er til fest andet sted.
 

Kilde: Bo trygt!

Er du til nytårsfest væk fra din egen bolig, bør du sikre den mod indbrud. 

Den 31. december stiger risikoen for at få uventet og uønsket besøg nemlig markant. I 2017 blev der gennemsnitligt begået 80 indbrud dagligt – nytårsaften var tallet 131. I flere år har risikoen for indbrud været omtrent dobbelt så stor nytårsaften som en gennemsnitlig dag. 

– Indbrudstyvene har bedre betingelser for at begå indbrud nytårsaften af flere årsager, siger Tine R. Sode, fagekspert i Bolius.

– For det første er der masser af larm, så alarmer, knuste glas med mere drukner nemmere i larmen. Derudover er mange mest opmærksomme på deres egen fest, og lægger derfor mindre mærke til, hvad der sker hos naboerne. Nytårsløjer er også almindeligt, så det er svært at vurdere om det er løjer eller alvor, hvis der er aktivitet hos naboerne.

Indbrudstyven kan komme uset forbi, mens du fyrer krudt af

Også selvom du er til fest derhjemme, skal du passe på indbrudstyvene.

– Mange vælger at fyre krudt af i samlet flok, så er huset frit og ofte ulåst, mens larmen udefra kamuflerer eventuel larm indenfor. Hvis huset er ulåst, kan du risikere at være dårligere dækket ift. din i forsikring, siger Tine R. Sode.

Det Kriminalpræventive Råd opfordrer også boligejerne til at være opmærksomme på indbrud nytårsaften.

– At antallet af indbrud er højere nytårsaften kan skyldes flere ting, fx at det er mørkt, folk er ikke altid hjemme og dem, der normalt holder øje med dit hus, er i højere grad mindre opmærksomme netop nytårsaften, siger Jon Lund Elbek, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd.

Når det er sagt, kan statistikken ifølge Jon Lund Elbek snyde lidt ift. indbrud nytårsaften. Hvis folk er bortrejst bruger politiet nemlig et såkaldt formodet starttidspunkt for indbruddet, som derfor også kan være sket den 30. december eller 1. januar, hvis beboerne har været bortrejst i perioden.

Sådan undgår du indbrud nytårsaften – og generelt

Fordi nytårsaften er en speciel aften, gælder det også særlige forholdsregler, når du skal indbrudssikre. 

– Især nytårsaften er det vigtigt at gå i dialog med naboerne. Fordi der er så meget aktivitet og larm udenfor, er det endnu vigtigere at have klare aftaler, siger Tine R. Sode, fagekspert i Bolius. 

Hvis du gerne vil undgå indbrud generelt, bør du ifølge kampagnen Bo trygt!, hvis formål er at nedsætte antallet af indbrud i private hjem, skalsikre dit hus, altså sikre skallen på dit hus. Fx kan du sikre vinduer og døre, minimere højden på din hæk, besværliggøre adgang til værktøj og aftale nabohjælp.

Hvis du vil vide, hvor godt din bolig er sikret mod indbrudstyve, kan du bestille et gratis indbrudstjek på botrygt.dk.

Antal indbrud falder nytårsaften

Heldigvis for danskerne falder antallet af indbrud dog nytårsaften, lige som der også er færre indbrud generelt og i juledagene. Ifølge Danmarks Statistik blev der den 31. december 2007 begået 239 indbrud i private boliger. Det tal er siden faldet år for år – og i 2017 var det på det laveste niveau siden med 131 indbrud på landsplan. 

 

Kommentarer (0)

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

 

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.


Loading...

En regning på kr. 428.879 for at redde to chefer...

En regning på kr. 428.879 for at redde to chefer…

”Faktureringen er sket efter de gældende timepriser og vurderes som værende rimelig” ... læs mere
Sigtet for hærværk efter cigaret-afslag

Sigtet for hærværk efter cigaret-afslag

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Ja tak til ordentlighed og reel borgerinddragelse. Nej tak til hastværk.

Ja tak til ordentlighed og reel borgerinddragelse. Nej tak til hastværk.

Indlæg om Broen over Randersvej i Hadsten af Charlotte Green, Det konservative Folkeparti, medlem af Favrskov Byråd og Folketingskandidat ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 400.

Ugens naturbilleder nr. 400.

Heldigvis er mørket på retur og dagene er langsomt begyndt at blive længere. Skønt når solen får sat lidt "plus-point" ind på kontoen ... læs mere
Indbrud i Thorsø

Indbrud i Thorsø

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Stor interesse for at blive domsmand

Stor interesse for at blive domsmand

Kommunen har allerede fået langt flere ansøgere, der vil være domsmænd, end der er behov for. Dog mangler der nogle personer for at gøre listen repræsentativ ... læs mere
Tilbagetrukne Fødevarer

Tilbagetrukne Fødevarer

Udeklarerede allergener i Blomsterbergs citronfromage ... læs mere
Er kørerutinerne lidt rustne?

Er kørerutinerne lidt rustne?

Ældre Sagen tilbyder opfriskningskursus for erfarne (læs ældre) bilister ... læs mere
Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

Favrskov fyrer op under erhvervsuddannelserne

I fremtiden kan det blive vanskeligere at finde en elektriker, der har tid til at ordne ledningerne i huset ... læs mere
Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Østjyllands Politi koordinerer efterforskningen af delinger af drabsvideo

Politiet i hele Danmark har gennem de seneste dage fået flere anmeldelser om personer, der deler en video af et drab på en kvinde i Marokko ... læs mere
Loading...