|

STOP MOTORSTYRELSENS KLAPJAGT!

Af motorredaktør Jørgen Kjær, Hadsten

 

 

 

Af Jørgen Kjær

 

Der har den senere tid i både den skrevne presse og de andre nyhedsmedier været stor fokus på originalitetsbegrebet som Motorstyrelsen håndhæver, og efter manges mening mere nidkært end godt er.

Motorhistorisk Samråd og andre interesseorganisationer arbejder på enten at få dette originalitetsbegreb helt ophævet eller i det mindste modificeret, så det er til at leve med, og giver mening for den enkelte ejer af et klassisk køretøj.

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen finder Motorstyrelsens ageren helt ude af proportioner, og han har derfor henvendt sig til skatteminister Morten Bødskov.

– Skatteministeren opfordres til snarest at få stoppet Motorstyrelsens klapjagt mod lovlydige veteranbilejere ud fra en rigid og firkantet fortolkning af originalitetskravet. Brug dog kræfterne på noget andet!

En henvendelse til skatteministeren fra undertegnede har endnu resulteret i et svar. Kristian Pihl Lorenzen forventer et svar på sit spørgsmål i løbet af 2-3 uger.

VeteranPosten har i en tidligere artikel fortalt, at der mangler 10 millioner kroner i finansloven for at kunne ophæve originalitetsbegrebet. Hvad mon det koster, at Motorstyrelsen håndhæver dette? Der nævnes et større medarbejderantal til veteranbilområdet. Underdirektør Jørgen Rasmussen i Motorstyrelsen har i radioen udtalt, at der er 16 medarbejdere, der tager sig af veteranbiler. Og 16 statsansatte medarbejdere koster mere end de 10 millioner. Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen udtalte i P4 Nordjylland, at man skulle droppe originalitetsbegrebet, og lade medarbejderne lave noget, der battede.

 

Hele debatten om originalitetsbegrebet har givet kraftige dønninger i klassikerverdenen, og mange har udtrykt, at de næsten ikke tør tage deres klassiker ud på landevejen til foråret, og at problematikken vil ramme alle – ikke kun amerikanerbilfolket.

Men hvem rammer det egentlig, og hvem rammer det ikke?

Alle biler opnår automatisk kvart ejerafgift, når de opnår en alder på 35 år. Det udløser ikke betingelserne i originalitetsbegrebet. Det er først når bilen omregistreres til såkaldt veterankørsel, og den kun må bruges til veteran- eller lejlighedsvis kørsel. I dette tilfælde kræves, at bilen står som ved første indregistrering. Gør den ikke det, kan det i værste fald udløse ny afgiftsberigtigelse.

Sidstnævnte gælder dog kun for ældre biler, der er importeret i nyere tid og er afgiftsberigtiget efter de lempeligere veteranbetingelser.

En bil, der har kørt her i landet fra ny, og som der er betalt den oprindelige fulde afgift af, vil ikke endnu en gang skulle betale ny afgift, hvis den vurderes ikke at være original medmindre det drejer sig om så store konstruktive ændringer, at den ligesom alle andre ældre og nyere biler kalder på ny afgiftsberigtigelse. Så for eksempel en tidlig Folkevogn, der er solgt her i landet som ny med todelt bagrude, vil ikke skulle afgiftsberigtiges på ny, selv om den 20 år senere har fået monteret en ny og større bagrude.

 

Ro på – det rammer ikke alle!

 

Så ejere af klassikere, der har kørt her i landet fra ny og været afgiftsberigtiget som ny bil dengang, vil ikke være stillet dårligere end tidligere. De kan roligt køre sommeren i møde. Har man derimod en bil, der er afgiftsberigtiget efter lempeligere veteranregler, skal man nok lige holde øje med Motorstyrelsens kommende vejledninger.

Biler der er dansk registrerede før 3. oktober 2017 (da man indførte den høje brændstofafgift), er der således som udgangspunkt ingen problemer med, dog kan man risikere, at ændringer, der er udført og registreret ved syn før 2012, hvor man gik over til det digitale register, er forsvundet. Men det må så være den styrelse, der har skullet opbevare disse oplysninger, der har pligten til at dokumentere dette. Så lad os håbe at originalitetsbegrebet alligevel fjernes, lyder det fra alle sider.

Motorstyrelsen planlægger at udforme en positivliste – det man godt må ændre, skønt bilen skal være “som ved første registrering”, og i den forbindelse har Motorhistorisk Samråd, sagt til Motorstyrelsen, at den skal offentliggøres INDEN 15. marts, når vi begynder at køre igen. Motorhistorisk Samråd samarbejder med Motorstyrelsen om at få så mange detaljer med som muligt, så de fleste af os trygt kan køre foråret i møde i vore klassikere, uden at være nervøse for at blive stoppet af Motorstyrelsen.

 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Nyt fra VELAS

Nyt fra VELAS

Besætninger søges til test af forlænget laktation ... læs mere
Nyt fra BLÅ KORS

Nyt fra BLÅ KORS

Blå Kors forlænger lukningen ... læs mere
På vej hjem fra månen?

På vej hjem fra månen?

De Radikales leder, Morten Østergaard, åbner for at udskyde deadline for en klimaaftale i lyset af corona-epidemien ... læs mere
Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Situationen hos Tandlægerne i Ågade i Hadsten

Tandlæge Hanne Lillelund Olsen fortæller til PingvinNyt følgende ... læs mere
Færdselsuheld vedHammel

Færdselsuheld vedHammel

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

To mænd anholdt: Kan du kende kosterne?

Østjyllands Politi efterlyser ... læs mere
Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

Nyt fra Favrskov Erhvervsråd

"Nedlukningen af Danmark" forlænges til 13. april ... læs mere
Brændende kærlighed til plejecentrene

Brændende kærlighed til plejecentrene

Louise og Jacob Jepsen afleverer de farvestrålende blomster på Tinghøj i Hammel. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Bodil, der bor på Tinghøj, kigger ud for at se de mange blomster. Next slide ... læs mere
Vi savner en KRAMMER - gør du også?

Vi savner en KRAMMER – gør du også?

- så SPAR OP på en KRAMMER-KONTO ... læs mere
Loading...