Bag rattet endnu engang: Kurt Villy Svendsen
MAN SKAL HØRE MEGET…
Mange ting kan man læse i sin daglige avis – til tider endda sandheden.
Dog spærrede jeg øjnene op en ekstra gang, da jeg forleden så en notits om en mand, der kørte bil, medens han spillede sækkepibe. Tilmed var han under kørslen iført komplet nissedragt, men han var åbenbart ude på skæg, selv om hans skæg var ægte. Desuden var det et forrygende snevejr.
Der er såmænd ikke noget usædvanligt i, at det sner i staten Maine i USA, men sheriffen i Portland fik alligevel vendt sin tjenstlige Chevrolet, da han lidt uden for byen spottede den sælsomme ekvipage med det lystige indhold.
En nissetransport i 1913, men hvem er kunstneren..?
Sheriffen oplyste bagefter, at ”nissen” sad med begge hænder på instrumentet (altså sækkepiben) i stedet for på rattet, da han fik ham vinket ind til siden.
-Det er ikke den klogeste handling, jeg er præsenteret for i mine 32 år som politimand, udtalte Kirk Swansson til den lokale avis, men tilføjede: -Jeg lod nu spillemanden slippe med en advarsel, for det er jo jul. I øvrigt førte han bilen ganske betryggende, og jeg har aldrig hørt andre spille en så fortryllende udgave af Amazing Grace…
Se, det var jo en rigtig juletransport, og vi bliver på den slagne landevej.
Nissebilen 1914; måske Hadsten – Randers 🙂 Samme kunstner, men hvem kender navnet?
I går var jeg inde på, at landpostbuddet og min bedstefar diskuterede bilkørsel og specielt erstatning ved en eventuel kvæstelse i trafikken.
Der var nu ingen af de to, der nogensinde blev påkørt, og til gengæld ramte min bedstefar heller ikke selv andre trafikanter med sin gamle Opel Six.
Engang først i 50´erne havde han taget os alle med på en julekøretur til onkel Martin og faster Edith i Horne, og på hjemvejen i det smukkeste snevejr sad min mor på det andet forsæde med mig på skødet. Bagi sad bedstemor og ”Onkel Michael” – bedstefars bror – og nød natursceneriet med de hvideste marker så langt øjet rakte. Og det rakte langt på Hovedvej A 11!
På rolig vis styrede bedstefar det gamle tyske vidunder ad Hovedvejen – eller Ringkøbingvej, som den også hed.
Et par kilometer nord for Blaksmark Kro syntes den gamle vejmand, det var nødvendigt at overhale en meget langsomkørende bilist – og lidt efter endnu én. Han blinkede stolt til mor, som imidlertid ikke så ud til at bemærke noget specielt ved manøvren. Lidt efter overhalede han for tredje gang, mens passagererne sludrede videre.
Først, da bedstefar omtrent ud for Kristen Kruses ejendom overhalede endnu en gang, prikkede Michael sin bror på skulderen og brummede:
-Marinus – er du klar over, vi kom ind i et ligtog lige før kroen..?
Motorcyklens Konge 1913. Atter samme streg…
Bemærk indledningsbilledet med den smukke vogn på Nørregade i Hadsten. Naturligvis faldt sneen tæt i 1935, for som bekendt sneede det altid til jul i gamle dage.
Og så er der det med nisserne i trafikken. Jeg er i den beklagelige situation, at jeg råder over en stribe meget fine julekort af dansk oprindelse; tilmed tegnet af en kunstner, som satte motorkøretøjer højt.
Desværre aner jeg ikke på nuværende tidspunkt, hvem kunstneren er. Hermed et par smagsprøver på denne tegners eminente streg med store, glade nisser – alle afsendt i 1913 og 1914.
Hvis der i læserskaren er et bud på vedkommendes navn, høres gerne nærmere…
