|

STRANDINGEN VED PÅØ PÅ LANGELAND

Der er mange fortællinger om, hvad der skete i befrielsesdagene omkring 4. – 5. maj 1945. Den følgende fortælling handler om at tage ansvar for andre, hjælpe mennesker i akut nød og efterfølgende finde en praktisk løsning på at vedblive at hjælpe

Af Eigil Jacobsen

Jeg er ikke ’indfødt’ hadstenborger, men derimod født og opvokset på ’sydhavsøen’ Langeland. Og jeg er årgang 1948, så dette er ikke en øjenvidneberetning, men derimod noget, som jeg har fået fortalt af mine forældre, min farbror og min svigermor.

Det er fortællingen om en ekstrem situation, som 1500 russiske og franske krigsfanger og deres tyske vogtere var i omkring afslutningen af 2. verdenskrig.
De befandt sig nemlig i den flydedok, der om eftermiddagen den 4. maj 1945 strandede ved Påø på Langelands østkyst.

De var blevet slæbt ud fra en polsk havn på flugt fra den fremrykkende røde hær. De 1500 forhutlede mennesker tilbragte over fem døgn, tæt pakket på flydedokken, der drev for vejr og vind, efter at slæbebåden, der bugserede flydedokken op gennem Langelandsbælt var blevet sænket af allierede fly.

De 1500 rædselsslagne og udsultede mennesker blev udsat for flere flyangreb undervejs, høje bølger skyllede ind over dækket, mens de tyske soldater var parat til at skyde dem, hvis de forsøgte at trænge op på det øverste af dokkens sider. De nåede den frelsende kyst på Langeland – til stor undren og også lidt rædsel for langelænderne. Et øjenvidne har fortalt, at de mange udhungrede mennesker var som dyr. Nogle lagde sig på alle fire og åd græs. Flere løb forskræmte rundt og græd. Mange var klædt i klude og papir.

Flydedokken gik på grund små 100 meter fra kysten og nogle få fanger hoppede i det kolde vand og svømmede ind til land, hvor de fik fat i nogle joller, hvorefter en omstændelig redningsaktion gik i gang.
Rygtet om den enorme flydedok spredtes hurtigt, og efterhånden stimlede adskillige lokale sammen og hjalp de stakkels krigsfanger. Der er også beretninger om, at flere vagter på flydedokken overgav sig til krigsfangernes ’nåde’, med det resultat at de blev tæsket og smidt over bord. Flere skulle efter sigende været druknet.

Min egen farbror Åge var var blandt de første, der kom ned til stranden ved Påø. Han var for øvrigt værnepligtig i Sønderjylland ved besættelsen 5 år forinden og var i kamp mod tyskerne om morgenen den 9. april 1940. Til hans store forbavselse kom en tysk officer fra flydedokkens vogtere hen til ham og overgav sig ved at give min farbror sin pistol. Den opbevarede farbror Åge i mange år, indtil den mange år senere blev indleveret til politiet ved en ’amnesti’ for at aflevere ulovlige våben.

Men hvad stillede man op med 1500 forhutlede og udhungrede krigsfanger på en lille ø som Langeland? Jo – først og fremmest blev øens største skole i Rudkøbing tømt for elever og fangerne indkvarteret der. En skare af frivillige tog sig af dem med bespisning, aflusning og fik organiseret noget tøj til de mest trængende. En af de frivillige dengang var min farmor.

Det var naturligvis ikke en holdbar situation, at holde skolen lukket for elever, så hvad stillede men så op? Jo – man bad lokalbefolkningen om hjælp. Specielt gårdejere og husmænd. Og ganske pragmatisk var det en hjælp til selvhjælp, man fik organiseret. Sommeren er jo en travl tid for landmanden, så et par ekstra hænder til hjælp i bedriften mod til gengæld at give krigsfangerne husly og mad var ganske enkelt det, vi i dag ville kalde for en ’win-win-situation’.

Min svigermors forældre, der drev et husmandsbrug i udkanten af landsbyen Lindelse på Sydlangeland indkvarterede en russer hen over sommeren 1945.
Det var naturligvis ikke muligt at tale med hinanden – russisk indgik jo ikke i grundskoleundervisningen på Langeland… Men man kommer jo langt med tegnsprog.

I løbet af sensommeren 1945 var alle de franske tidligere krigsfanger vendt tilbage til Frankrig, mens det trak ud med hjemsendelsen af de russiske.

Rygter vil vide at russerne, der vendte hjem fra Langeland gik en grum skæbne i møde ved hjemkomsten til Rusland, idet det blev betragtet som krigsforræderi at blive taget til fange af tyskerne.
Andre rygter går ud på, at de hjemvendte ”slap” med 5 års straffearbejde i Stalins arbejdslejre.
Hvorvidt disse rygter taler sandt, står hen i det uvisse.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Se og hør video-film fra Sct. Hans Aften i Haldum

Videoen er optaget af AVCfilm.dk i Haldum ... læs mere
Årets Studenter sprang ud fredag

Årets Studenter sprang ud fredag

Festlige dage på Favrskov Gymnasium i Hadsten ... læs mere
Brand på gård

Brand på gård

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Færdselsuheld ved Hinnerup

Færdselsuheld ved Hinnerup

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Så er det HØST - tid

Så er det HØST – tid

Rikke Møller Antvorskov ... læs mere
Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Brandstation bevares – men formentlig med et mindre slukningsområde

Den fælleskommunale beredskabskommission for Randers, Favrskov og Djursland har valgt at følge et revideret ønske fra Favrskov Kommune og bevare den ellers lukningstruede brandstation i Hinnerup ... læs mere
Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Kvinde fundet i Lilleåen er identificeret

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vidner søges til groft overfald i Hadsten

Vidner søges til groft overfald i Hadsten

Om aftenen den 11. juni blev en 20-årig mand overfaldet med slag og spark på Søndergade i Hadsten. Så du episoden, så hører Østjyllands Politi meget gerne fra dig ... læs mere
Gratis sommeraktiviteter 2020 i Favrskov

Gratis sommeraktiviteter 2020 i Favrskov

Her kan du læse mere om sommerferieaktiviteter i Favrskov Kommune i 2020 ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Romaner fra årets rejsemål ... læs mere
Færdselsuheld og spirituskørsel 

Færdselsuheld og spirituskørsel 

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Loading...