|

Strategimøde i Favrskov Erhvervsråd

Medlemmerne sætter ny dagsorden

 

Sammenhold, opbakning og medejerskab er nøgleordene for fremtidens erhvervsråd i Favrskov. Virksomhedernes ønsker og behov samt samarbejdet med kommunen og andre erhvervsfora skal i centrum. 

 
 

Der var stor opbakning og energi, da Erhvervsrådets bestyrelse i går havde inviteret medlemmerne til at deltage i et åbent strategimøde.

Baggrunden for mødet var, at vi står overfor en ny virkelighed, hvor Erhvervsrådets fremtid lige nu og her er afhængig af erhvervslivets opbakning og engagement.

Første spørgsmål til deltagerne var derfor  “Er der overhovedet behov for et Erhvervsråd?” Her var svaret et klart JA!

Virksomhedernes talerør

“Det var dejligt at mærke opbakningen, og det var tydeligt, at medlemmerne efterspørger et Erhvervsråd, der kan samle og repræsentere hele erhvervslivet i Favrskov Kommune”, udtaler Erhvervsrådets formand, Kent H. Jeppesen.

“Medlemmerne ønsker, at Erhvervsrådet skal være virksomhedernes talerør og bindeled til Favrskov Kommune. Det er helt afgørende, at vi formår at skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med politikere og embedsmænd om at skabe det bedst mulige erhvervsklima i Favrskov. Det er opgaven og det skal vi nå i mål med.

For at nå det mål, er det tydeligt, at vi skal gentænke den måde Erhvervsrådet er organiseret på og den måde som vi samarbejder på – herunder også at inkludere de andre erhvervsfora i kommunen.”

Virksomhedernes mødested

Deltagerne var derudover meget fokuserede på, at Erhvervsrådet skal skabe værdi for medlemmerne ved at tilbyde netværk og arrangementer af høj kvalitet. Her var der et stor ønske om, at medlemmerne i langt højere grad inddrages i udviklingen af nye tiltag.

“Der blev peget på, at der er stor spredning i brancher og virksomhedstyper i Favrskov, men at det netop er tilknytningen til Favrskov, der binder os sammen, fortæller Erhvervschef Anders Hermansen.

“Derfor er det vigtigt, at vi fremover både har snævre tilbud til f.eks. kommunens mange håndværkervirksomheder og at vi samtidig tilbyder få men store samlende arrangementer som f.eks. en nytårskur.

Populært sagt skal vi skabe rammerne, således at virksomhederne kan mødes og skabe relationer.”

På med arbejdstøjet

Vi kommer på overarbejde, da de kommende uger bliver afgørende for hvordan vores erhvervsråd skal agere i 2020. Hvordan sikrer vi sammen med Favrskov Kommune den bedste lokale erhvervsservice til vores virksomheder, hvor nærhed og synergi er en bærende kraft?

Sammen med en god håndfuld medlemmer bygger vi også videre på de idéer og input vi har fået på mødet, så vi snart kan præsentere den struktur, vi mener, er fremtiden for Favrskov Erhvervsråd – hvis du har lyst til at deltage, så kom frit frem!

Din opbakning er nødvendig

Vi står derudover overfor en kæmpe opgave med at få gentegnet alle medlemmer i forhold til den nye kontingentstruktur. Jeg vil gerne opfordre alle til at tro på og bakke op om et revitaliseret og medlemsdrevet Favrskov Erhvervsråd.

Det gør man i første omgang bedst ved at tage godt imod os, når vi henvender os omkring gentegning af medlemskab. Derudover vil det være en kæmpe hjælp, hvis du, som medlem, også spreder det gode budskab og hjælper med at hverve nye medlemmer.

God weekend!

 

 
 

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Pitabrød med risiko for mug trukket tilbage

Geia Food A/S tilbagekalder pitabrød grundet risiko for mug. Risiko for mug gør produktet uegnet til menneskeføde ... læs mere
Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens naturbilleder nr. 477.

Ugens cocktail består af motiver fra Julsø i Ry, gråænder, dådyr og sommerfugle, krydret med lidt blomster ... læs mere
Efterlyst for knivstikkeri

Efterlyst for knivstikkeri

Midt og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til af finde en mistænkt. Den 20-årige mand mistænkes for at være gerningsmand til grov vold ... læs mere
Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Ukrudtsbrænder tændte ild i udhus

Østjyllands Politi oplyser ... læs mere
Vis flaget for alle ramt af kræft

Vis flaget for alle ramt af kræft

Det er sommer, det er sol, og det er måske ferie for dig? ... læs mere
Fremlysning af Siberian Husky

Fremlysning af Siberian Husky

Østjyllands Politi søger ejeren af en hund ... læs mere
Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Pressemeddelelse fra ÆLDRESAGEN

Aflyser og udskyder busture og andre aktiviteter ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

TEMA: MELLEMKRIGSTIDENS BERLIN ... læs mere
Loading...